Alle rejsemål
Storby
Rundrejser
Safari
Golf

Jubilæumsrundrejse til Tyrkiet – Pamukkale, Istanbul og Ankara

0
Rejselængde 7 Nætter
Pris fra 15 september 2019 8.998 kr
Se alle afgange

Man behøver ikke rejse langt for uforglemmelige ferieminder. Tyrkiet er et af de lande, der har været på Bravo Tours’ rejseprogram siden starten i 1999, og nu har vi skræddersyet en jubilæumsrundrejse, der tager dig med til det allerbedste, landet byder på.

Vi starter rejsen ved UNESCOs verdensarv, Pamukkale. De hvide kalkformationer leder tankerne mod et bomuldsslot fra første færd. Vi fortsætter rejsen til byen, hvor Asien og Europa kun er adskilt af et stræde. Her bliver vi betaget af Istanbuls sjæl. Byen fortæller en levende historie om kulturer og religioner, der hver dag lever side om side. Den smukke blå moské og Sofiakirken er blot nogle af de must-sees, vi oplever på tætteste vis. Ligesom duftene fra de mange krydderier i de store basarer spreder sig i hele byen.

Vi skal selvfølgelig også høre mere om historien og kulturen i landets hovedstad, Ankara. Byen, der har udviklet sig til en moderne storby, men stadig har bevaret indbegrebet af Tyrkiet.

Der er ingen tvivl. Tyrkiet er fuld af oplevelser – lige fra storslået natur til storby og basarer, hvor livet går sin gang, som det har gjort det i hundredvis af år. Det er svært ikke at lade sig betage af et så kontrastfyldt og spændende land. Velkommen til Tyrkiet!

Afrejse fra
  • Billund (BLL)
Rejsens højdepunkter
  • Besøg til Pamukkale – Bomuldsslottet
  • Byrundtur i Istanbul
  • Ankara – Tyrkiets hovedstad
  • Verdens største bazar – Grand Bazar
  • Mevlana museet i Konya
  • Besøg på vintapperi og tæppefabrik
  • Dansk rejseleder – Michel Boztoprak
Og meget mere

Dagsprogram

Dag 1
Afsted på eventyr
Afsted på eventyr

I dag sætter vi kursen fra Danmark til Tyrkiet. Vi lander i Antalya, hvor vi møder vores dansktalende rejseleder. Sammen kører vi til hotellet i Antalya.

Dag 2
Pamukkale
Pamukkale

Vi forlader Antalya og fortsætter vores rejse ind i landet. Midt i landet bliver vi mødt af et ægte vidunder, nemlig Pamukkale – eller bomuldsslottet, som det også kaldes.

Pamukkale er en del af UNESCOs verdensarv, og når vi ankommer, forstår vi let hvorfor. Området er blevet dannet gennem tusindvis af år, hvor de hvide kalkstensterrasser og varmekilder har dannet de fineste formationer, og kalken ligner på afstand små, fine bomuldstotter.

Det er ikke kun i dag, at de varme kilder tiltrækker turister. De har altid tiltrukket os mennesker – også før vor tidsregning, hvor områdets indbyggere yndede at besøge det for at slappe af i den sidste periode af deres liv. Det gjorde de ved den antikke by Hierapolis (der betyder ”den hellige by”), som også er kendt for sin imponerende infrastruktur og et velbevaret amfiteater.

Turen fra Antalya til Pamukkale tager ca. fire timer. Vi spiser middag og overnatter ved Pamukkale.

Dag 3
På vej til Istanbul
På vej til Istanbul

Et af rundrejsens højdepunkter bliver uden tvivl Istanbul. Det er Tyrkiets største by – dog uden at være hovedstad, og så ligger den delt mellem Asien og Europa. Det skaber en helt unik kultur, som vi selvfølgelig ser nærmere på de næste dage.

I dag kører vi hertil. Turen tager ca. 8 timer, og når vi ankommer tjekker vi ind på vores hotel, spiser middag på en god restaurant og overnatter. For i morgen skal vi være klar til mange spændende seværdigheder.

Dag 4
Smukke udsigter, i basaren og Bosporusstrædet
Smukke udsigter, i basaren og Bosporusstrædet

I dag starter vi vores eventyr i Istanbul i byens asiatiske del. Her ligger det smukke Beylerbeyi Palads, der blev bygget i 1861-65 og blev brugt som sommerresidens samt hotel for royale gæster. Det er også fra denne side af byen, vi får den ultimativt bedste udsigt og overblik over byen. Det gør vi fra toppen af Camlica Hill.

Vi fortsætter vores dag med et besøg i den egyptiske basar, der også er kendt under navnet ”krydderibasaren”. Her finder vi både de krydderier, vi kender hjemme fra Danmark, men også en hel verden for sig med turkish delight og baklava – to ting, der uden tvivl er fantastisk, hvis du har en rigtig sød tand. Vi går en tur i den gamle basar, nyder stemning og gør en god handel – hvis du ellers har forhandlergenet i orden.

Om eftermiddagen sejler vi en tur på det berømte Bosporusstræde, der deler byen i en europæisk og asiatisk del. Vi nyder turen, udsigten og den sjove oplevelse det er at bevæge sig midt mellem to verdensdele.

Vi spiser middag og overnatter i Istanbul.

Dag 5
Den blå moske, Sofiakirken og Gran Bazar
Den blå moske, Sofiakirken og Gran Bazar

I dag fortsætter vi turen rundt i Istanbul – for der er masser, vi ikke har oplevet endnu. Et af højdepunkterne, vi mangler, er selvfølgelig ”den blå moské”, der er byens vartegn og vigtigste moske. Egentlig hedder moskeen Sultan Ahmed-moskeen, da det var ham, der byggede moskeen fra 1609-1616, men de mere end 20.000 blå kakler har givet den et nyt kaldenavn.

Fra moskeen med de seks minareter fortsætter vi dagen ved Hagia Sofia, der hedder Sofiakirken på dansk. Bygningen var områdets største kirke indtil 1500-tallet, hvor den blev til en moske. Sidenhen er bygningen blevet et smukt museum.

Efter besøget tager vi videre til Topkapi paladset, som engang var Osman-sultanernes officielle residens. I dag er det en af byens største seværdigheder, både når man ser på paladsets størrelse, men også antallet af gæster, der besøger det. Det er da også ganske let at drømme sig tilbage til en fjern fortid og storhedstid, når man besøger paladset.

Vi slutter dagen af i verdens største basar, Grand Bazar, som er 500 år gammel. Her venter små, labyrintagtige gader, hvor de engang solgte brød, men i dag forhandler alt mellem himmel og jord. I alt ligger der 5.000 forretninger, hvor du kan prutte om priserne. Vi går en tur, men der bliver også tid på egen hånd til at gøre den gode handel, du drømmer om.

Vi spiser middag og overnatter i Istanbul.

Dag 6
Videre til Ankara
Videre til Ankara

Fra Istanbul kører vi videre til Tyrkiets hovedstad, Ankara, der i dag er en moderne storby med ca. 5,5 millioner indbyggere.

I Ankara besøger vi bl.a. et lille museum for Anatolske civilisationer. Her hører vi også mere om landets
moderne fader, Atatürk. Det var ham, der flyttede hovedstaden til Ankara, og han er bl.a. kendt som manden bag demokratiet. Han døde i 1938, og man brugte så de næste 15 år på at bygge det mausoleum, hvor han blev flyttet til i 1953. Der skal vi selvfølgelig også hen i dag.

Sidst, men ikke mindst, besøger vi også byens gamle borg, inden vi spiser en god middag og overnatter i Ankara.

Dag 7
Mystikken i Konya
Mystikken i Konya

I dag nyder vi den sidste dag rundt i Tyrkiet. På vejen til Side, hvor vi overnatter, gør vi i et stop i byen Konya, der er en af landets største byer og frugtbare regioner. Her besøger vi Mevlana museet og det grønne Mausoleum. Området besøges især af pilgrimme pga. sin historie. Byen er også kendt for sin mystik. Det var her den mest kendte islamiske mystiker, Rumi, kom til og blev begravet.

Vi spiser middag og overnatter i Side.

Dag 8
Hjem til Danmark
Hjem til Danmark

Inden turen går til lufthavnen, slutter vi oplevelsesrækken med en byrundtur i Antalya, og herefter er vores tyrkiske eventyr slut for denne gang. Vi har set et væld af højdepunkter – lige fra Pamukkale til den blå moske, og vi har besøgt landets hovedstad. Vi rejser hjem med et væld af oplevelser i bagagen.

Dato og pris

  • Rejsende

Alt dette er inkluderet i rejsen

  • 7 nætter på middelklasse hoteller
  • Halvpension på rundrejsen. Sidste nat i Side med All Inclusive.
  • Flyrejsen
  • Alle entreer ifølge program
  • Besøg til Pamukkale – Bomuldsslottet
  • Byrundtur i Istanbul
  • Ankara – Tyrkiets hovedstad
  • Verdens største bazar – Grand Bazar
  • Mevlana museet i Konya
  • Dansk rejseleder – Michel Boztoprak, dansk/tyrker med mange års erfaring som rejseleder og kørt mange rundrejser i Tyrkiet
  • Besøg på vintapperi og tæppefabrik

Dette er ikke inkluderet

  • Drikkepenge – 50€ samles ind af rejselederen den første dag
  • Entre til pool i Pamukkale
  • Afbestillingsforsikring
  • Årrejseforsikring
  • Mad om bord
  • Drikkevarer til maden
  • Frokost alle dage
  • Eneværelsestillæg

Tyrkiet Se på kort

Hovedstad: Ankara Valuta: Tyrkisk lira (TRY) Tidsforskel: +1 timer Sprog: Tyrkisk Befolkningstal: Ca. 79,81 mio.
Gennemsnitstemperatur
januar
februar
11° marts
16° april
21° maj
25° juni
29° juli
29° august
25° september
19° oktober
12° november
december

Kunne dette også være interessant?

Jubilæumsrundrejse i Thailand
0

Thailand var et af de oversøiske rejsemål, som vi i Bravo Tours forelskede os i meget tidligt. En forelskelse, der aldrig er sluppet! Derfor fejrer vi selvfølgelig vores 20års jubilæum med en helt unik jubilæumsrundrejse i det fantastiske rejseland, der byder på oplevelser og kontraster, man aldrig glemmer!

Ta’ med til Bangkoks højdepunkter, når vi sejler langs byens livsnerve, floden Chao Phraya. Her går livet sin stille gang, mens det pulserende storbyliv venter om det næste gadehjørne. Kom tæt på den danske historie i ØK’s gamle pakhus og bliv imponeret ved kongepaladset Grand Palace, som du uden tvivl vil huske for livet.

Vi forlader storbyen til fordel for flere højdepunkter. Vi besøger det gamle kongedømme Ayutthaya og forstår, hvorfor dette eventyrlige sted absolut indtager en plads blandt UNESCOs verdensarv. Vi skal også sejle rundt på et flydende marked, hvor vi oplever, hvordan de lokale handler. På landet går livet sin stille gang, og i Thailands største nationalpark kommer vi bag facaden, når vi ser, hvordan de frivillige hjælper Thailands vilde dyr, hovedsageligt elefanter, inden vi sætter kursen mod feriebyen Hua Hin. Her fejrer vi selvfølgelig Bravo Tours’ 20års jubilæum med en jubilæumsmiddag på en lokal thai-restaurant. Maden er i top, og vi får samtidig god tid til at tale om de mange ferieminder, vi allerede har skabt os.

Hele rundrejsen er selvfølgelig med dansktalende rejseleder og masser af oplevelser inkluderet. Hver dag er der morgenmad inkluderet i programmet, men der bliver også mulighed for spise frokost og aftensmad sammen, når vores dansktalende rejseleder tager os med på opdagelse blandt thailandske, kulinariske herligheder. Her bliver der mulighed for at spise på alverdens forskellige restauranter, lige fra de små og lokale gadekøkkener til de finere restauranter ned til floden i Bangkok.

Vi garanterer masser af spændende oplevelser fra start til slut til en helt vanvittig pris!
Rejs med – det bliver et eventyr fyldt med højdepunkter og hemmeligheder.

13 Nætter 8.998 kr
Vietnams eventyrlige vandveje
0

Med sine 3.450 km lange kystlinje er Vietnam et af Asiens smukkeste og mest spændende rejselande. Det er svært at finde et andet land, hvor man kan nå at opleve en så mangfoldig natur og kultur på blot otte dage – og efterfølgende fordøje alle indtryk på en fabelagtig badeferie!

Oplevelserne står i kø i dette fascinerende land. Bliv betaget af de smukke bjerge, flotte strande og uendelige rismarker. Vi starter i Vietnams hovedstad, og fortsætter vores rejse ned gennem Vietnams eventyrlige vandveje. Disse vandveje er ganske unikke – lige fra den verdensberømte Halong-bugt til den ukendte perle Ninh Binh, der er kendt som Halong på land. Det er ganske enkelt smukt og unikt! Vi tager selvfølgelig også forbi det sydlige Vietnams højdepunkter ved Saigon, hvor Cu Chi Tunnellerne og Mekong Deltaet byder på fantastiske oplevelser!

Rejsen sluttes af i Thailand ved den kongelige badeferieby, Hua Hin. Her venter både tid og ro til ren afslapning på de lækre hoteller, men selvfølgelig også mulighed for flere spændende oplevelser i dette fantastiske rejseland.

Men husk, bestil din rundrejse til Vietnam i god tid. Vi flyver nemlig til Bangkok med et af verdens bedste flyselskaber Thai Airways på denne rejse. Flere oversøiske flysæder bliver lukket ned for salg over en måned før afrejse. Vi anbefaler derfor, at du bestiller din rejse i god tid. Normalt skal du bestille din rejse til Østen senest 2,5 måned inden afrejse, men kontakt os gerne for mere information.

14 Nætter 16.998 kr
Bangkoks seværdigheder og ferieliv i Hua Hin
0

Rejs med til Thailand og få ferieminder for livet. Vi har skræddersyet en rejse, der giver dig de bedste oplevelser i både storbyen Bangkok og i feriebyen Hua Hin.

Det er ikke uden grund, at Bangkok er den mest besøgte by i verden. Hovedstaden i Thailand byder på at hav af unikke oplevelser med sine mageløse templer, mægtige floder, lokale markeder og imponerende udsigter fra tagterrasser og skybarer rundt om i byen.

I Hua Hin har du en herlig blanding af alt det bedste, Thailand byder på. Du finder en hyggelige by, dejlig strand, smuk natur, utrolig gæstfrihed og ikke mindst et væld af store oplevelser. Vi er ikke i tvivl – det er en unik kombination.

På denne rejse har vi sammensat de bedste oplevelser til dig og inkluderet dem i ferien, så du får de bedste oplevelser med dig hjem. Vi skal bl.a. køre i Tuk Tuk i Bangkok og nyde en udsøgt thaimiddag med udsigt til templerne. Vi oplever også de vilde elefanter, der bor tæt på Hua Hin, og vi tager selvfølgelig også på en smuk snorkeltur med de mange farverige fisk og koraler, samt meget, meget mere.

Rejsen er ideel til alle aldre, og danner de perfekte rammer for den bedste ferie, uanset om man rejser alene, som par eller som familie. Alt det praktiske er selvfølgelig arrangeret og inkluderet lige fra hoteller, transfers og dansktalende rejseleder. Der er desuden garanti for godt selskab med andre danskere fra Bravo Tours, ligesom der er flere måltider og udflugter inkluderet på rejsen.

Ta’ med på en ægte drømmeferie, hvor du oplever det allerbedste, som Bangkok og Hua Hin byder på!

12 Nætter 10.998 kr

Del denne side via E-mail