Tyrkiet – kultur, gastronomi og dejlige badestrande
Tyrkiet er et af de få europæiske lande, som kan prale med hele 300 solskinsdage om året! Glæd jer til solrige ferietimer, hvide sandstrande og dejligt badevand sammen med skønne, historiske oplevelser og en indbydende kulturhistorie. Her finder I let drømmeferien, hvis den består af gode hoteller, skønne omgivelser og ren afslapning.
Det kan være svært at vælge…
Det tager kun tre timer og 45 minutter at flyve fra Danmark til Tyrkiet, men til gengæld får I mere end 8000 kilometer kystlinje. Her er sol og sommer stort set hele året, og vi har nøje udvalgt nogle af Tyrkiets dejligste områder og hoteller. Glæd jeg til Alanya og Side, – alle dejlige feriebyer med hvert deres personlige islæt. Uanset hvor I vælger at rejse hen, er servicen i top og priserne meget venlige.
Hoteller for alle i alle prisklasser
Der er hoteller og resorts for alle i Tyrkiet. Rejs med til store, familievenlige resorts med underholdning og vandrutsjebaner eller vælg det perfekte par-hotel med ro og fred. Her er familiedrevne, små hoteller og udvidet luksus. Tyrkiet har det hele – og til priser, som de færreste andre charterrejsemål kan hamle op med.
Tyrkiet – et alsidigt rejsemål
Hvis I er til afslappende timer i en liggestol, strandhygge med ungerne eller action på vandet, er Tyrkiet et dejligt feriemål for jer. I vil opleve et levende restaurantliv lige ved strandområderne med god mulighed for at nyde en skøn frokost med havudsigt. Netop havet indbyder til mange timers sjov. Tag med på bådudflugt og se de smukke kyster på afstand, bad i det turkise lune hav og hop i de varme bølger. Her er også rig mulighed for snorkling, surfing og kajakture langs kysterne og alle former for vandsport. Vil I se mere til landet, kan I vandre i smukke bjerge, bade i varme og hellige kilder, se brusende floder og vandfald, smukke blomstermarker og besøge golde stepper.
Et af verdens bedste køkkener
Tyrkiet har uden tvivl et af verdens bedste køkkener med mange lokale specialiteter. Klimaet og beliggenheden gør landet i stand til at producere mange råvarer selv. Det kan man smage i de solmodne tomater, de friske krydderier og det lækre kød. I Tyrkiet har familierne en lang og hjertevarm tradition for at samles og spiser lækre, små ”meze” – den tyrkiske udgave af tapas. Det er retter som oliven, ost, brød, dolmer (fyldte grøntsager), köfte (lammefrikadeller), krydrede kødretter og grillede grøntsager. Skyller I efter med en raki (snaps), får I for alvor færden af den tyrkiske levestil. Der er masser af restauranter i alle klasser, og priserne er forholdsvist lave.
En åben historiebog
Tyrkiet har en lang og fascinerende historie. Grundet sin placering mellem Asien og Europa har landet været samlingspunkt for mange historiske sagn og epoker lige fra Jomfru Maria til Noahs Ark, den Trojanske Hest og St. Nicholas - legenden bag julemanden. Mange civilisationer har sat deres præg på Tyrkiet, og I finder et hav af smukke velholdte ruiner, monumenter og templer, som vidner om en lang historie med oldgræsk og romersk styring.
På marked med de lokale
Er I også fascineret af de eksotiske effekter fra Aladdin og 1001 nats eventyr, vil de lokale markeder tiltrække jeres opmærksomhed. Her bliver alle sanser pirret af eksotiske krydderier, lækre frugter og grøntsager, smukke klæder, lædervarer, smykker, keramik og sjove snabelsko. Leder I efter et smukt håndlavet tæppe til stuen, henviser vi jer gerne til dygtige tæppemagere. Den gyldne håndregel på markederne er aldrig at købe til den angivne pris. Brug jeres handelstalent og få priserne ned til et godt tilbud.
Vejret i Tyrkiet
I feriebyerne i Tyrkiet er det nærmest sommer året rundt. I sommerferien når temperaturen let omkring de 30 grader, og når det er forår eller efterår i Danmark, er det allerede sommer i Tyrkiet med ca. 20 grader. Med mere end 300 solskinsdage om året er Tyrkiet det perfekte og solsikre valg.
Om Tyrkiet
Tyrkiet har ca. 81 mio. indbyggere. Hovedstaden er Ankara, som sammen med Istanbul er landets mest kendte storbyer. Landet er stort, og Istanbul ligger cirka 800 kilometer fra kystbyen Alanya. Som tværkontinentalt bindeled mellem Europa og Asien har Tyrkiets kultur en unik blanding af mange traditioner. Landet har været en magtfaktor i hele det eurasiske område og har haft stærk historisk, kulturel og økonomisk indflydelse på området. Tyrkiet er en demokratisk, sekulær stat, hvis politiske system blev oprettet i 1923 under ledelse af Mustafa Kemal Atatürk.
FAKTA OM TYRKIET
Afrejse
Med Bravo Tours kan I rejse til Tyrkiet fra:
- København
- Billund
Flyvetid
Ca. 3 timer og 45 minutter.
Transfer
Transfertiden er tiden fra lufthavnen til første hotelstop.
- Alanya: 2 timer
- Side: 1 timer
- Marmaris og Içmeler: 2 timer
Er trafikken tæt, kan transferen tage længere tid.
Tidsforskel
+1 time i forhold til Danmark. Vintertid +2 timer i forhold til Danmark.
Valuta
Den lokale valuta er Tyrkiske Lira. En tyrkisk lira svarer cirka til 0,48 danske kroner (april 2022), men ofte kan det bedre betale sig at medbringe euro. Hæver du i ATM maskiner kan gebyret være højt. I kan bruge Master Card og Visa de fleste steder. NB: Kursen i Antalya lufthavn er meget dårlig.
Strande
Tyrkiet har mere end 8.000 kilometer kystlinje og rigtig mange gode strande. I Alanya strækker strandene sig både øst og vest fra byens centrum. På øst-stranden er bunden flere steder præget af klipper og sten, men generelt er de meget børnevenlige. Kleopatra-stranden vest for klippehalvøen har mere finkornet sand, men der kan i perioder være mange bølger og understrøm. Der findes også mindre strandområder uden for centrum. I Marmaris løber stranden hele vejen langs strandpromenaden til Içmeler. På mange strande er der lagt finere sand ud oven på det grovkornede sand. Içmeler har en bredere strand med lyst sand. Side’s vestlige strand, Kumköy, er blandt sydkystens bedste med finkornet sand og lavvandet, børnevenligt vand. Øst for Side er sandet grovere og med strandsten.
Mad og drikke
Det tyrkiske køkken er kendt som et af verdens bedste. Nationalretten er kebab, der består af grillet kød. Fisk og skaldyr kan være dyrt, og svinekød serveres sjældent i Tyrkiet. I stedet får man okse- og lammekød. Vores rejseledere anbefaler gerne restauranter, der lever op til netop jeres ønsker. Prøv også meze, der er Tyrkiets svar på den spanske tapas.
Miljøafgift
Alle hoteller i Tyrkiet kan opkræve hotelskat fra sommeren 2020. Skatten kompenserer for den CO2-udledning, som turismen medfører. Skatten afregnes direkte til hotellet.
Transport
Det er let at komme rundt i Tyrkiet. Det hurtigste er at tage en taxa, hvilket også er forholdsvist billigt. Der er også gode muligheder for offentlig transport, for eksempel dolmusser – små minibusser – der kører langs hovedvejene.
Elektricitet
230 volt. I de fleste tilfælde behøver I ikke adaptere.
Sport og aktiviteter
I Tyrkiet er der mange aktivitetsmuligheder. Især vandsport er populært langs de mange strande.
Shopping
I Tyrkiet finder I mange basarer med kopivarer og billige produkter. I storbyerne er det også muligt at købe mærkevarer.
Golf
Tyrkiets bedste golfområde hedder Belek og ligger cirka 100 km vest for Alanya. Vil I kombinere jeres ferie med golf, anbefaler vi, at I også bor i Belek. Bravo Tours har et bredt udvalg af hoteller og starttider på golfbanerne i Belek.
Vores service
Bravo Tours’ tilbyder både fleksible pakkerejser og charterferie med dansktalende rejselederservice hele døgnet til Tyrkiet. På en charterrejse møder I vores dansktalende rejseledere allerede i lufthavnen, og har I bestilt transfer til hotellet, sørger de for, I kommer frem. I løbet af ferien kan I kontakte dem på servicetelefonen, møde dem på de fleste hoteller eller tage med på udflugt. Det er altid muligt at komme i kontakt med en rejseleder.
Vores fleksible pakkerejser er uden dansktalende rejselederservice og mulighed for transfer til/fra hotellet, men fortsat med fly, hotel og pakkerejsegaranti.
I kan altid se, når I booker en rejse, om I bestiller en charter- eller fleksibelpakkerejse.