Alle rejsemål
Rundrejser
Safari
Golf
Flybillet
  • Bulgarien

    Bulgarien

Billeder og video

Bliv inspireret af billeder og video fra Bulgarien.

Se billeder og video her >

Hoteller

Vi har et stort udvalg af hoteller i Bulgarien.

Se vores hoteller her >

Om Bulgarien

Om Bulgarien

Bulgarien – sol, sommer og feriestemning

Sol og sommer ved havet i Bulgarien betyder ferier med store smil. Bulgarien byder på en sommerferie med lækre, brede sandstrande, som man ikke finder lige mange steder i Europa. Her er masser af sommeraktiviteter med sol og udsigt til det lune, blå hav, en venlig befolkning og smuk natur.

De perfekte ferieomgivelser
Bulgarien er rig på både bjerge og hav. De mange dejlige solskinstimer resulterer i lækre råvarer, smuk fauna og varieret natur. Bulgarien ligger perfekt ved Sortehavet og tilbyder lange, brede sandstrande, så langt øjet rækker. Strandene er indbydende og havet klart. Så stik tæerne i sandet, find jeres liggestol med tilhørende parasol, smæk benene op og lad ferien begynde.

Meget for pengene
Bravo Tours tilbyder rejser til Golden Sands, hvor der er plads til alle. Her finder I alt fra lejligheder til store ferieresorts, hvor der er masser af aktiviteter for både børn og voksne. Det hele får I til et attraktivt prisniveau, og det gælder også på rejsen. I Bulgarien er prisniveauet nemlig langt under det danske – både hos den lokale købmand, på restauranterne og caféerne. I Bulgarien rækker pengene dejligt langt.

Mange aktiviteter
Langs promenaden i Golden Sands finder I et væld af aktiviteter. Her er små barer, som serverer kolde øl i skyggen - og både lokale og internationale restauranter. Vores dansktalende rejseledere hjælper gerne med at guide dig rundt til små, lokale restauranter eller områdets bedste pizzeria. I løbet af ferien er der meget at opleve, og går I en tur langs strandpromenaden eller i byen, vil I med garanti føle jer underholdt hele dagen. 

Spændende oplevelser
Golden Sands er meget mere end turistområder. Sejl en tur ud på vandet og nyd solens stråler og det klare vand. I kan også tage med på en spændende jeepsafari, hvor I kommer tæt på det lokale liv. Kun ti minutters kørsel uden for Golden Sands kommer I til smuk natur og små landsbyer. Det er en stor oplevelse at komme en tur bag facaden og opleve det ægte Bulgarien. 

Bulgariens storbyer
Blot 15 minutters kørsel fra Golden Sands ligger Varna, der med sin alder på knap 4.000 år, rummer masser af seværdigheder og kulturhistorier. Her kan I også shoppe og blive fristet af de billige tilbud. Besøg byens marinehave med oceaner af forskellige plante- og blomsterarter, det fine delfinarium med daglige flotte delfinshows og den lille ZOO med smukke fugle. I Burgas er der også mange spændende storbyoplevelser, og det samme gælder middelalderbyen Nessebar.

Vejret i Bulgarien
I Bulgarien er I næsten sikre på fantastisk vejr i sommerperioden, hvor temperaturerne typisk ligger mellem 26 og 30 grader, og vandtemperaturerne vil på feriedestinationen ligge over 20 grader fra juni til september.

Om Bulgarien
Bulgarien ligger på Balkanhalvøen i Europa og grænser op til Rumænien, Grækenland, Tyrkiet, Serbien og Makedonien. Landet ligger smukt ved Sortehavet og gemmer på nogle virkelig fine naturskatte. Bulgarerne har en meget stolt fortid. Landet var et af de første uafhængige lande på Balkanhalvøen.
I 1957 fik omverdenen øjnene op for Golden Sands. Sunny Beach, og Golden Sands er de mest berømte ferieområder, men de minder på ingen måde om hinanden – bortset fra klimaet og de mange solskinstimer.


FAKTA OM BULGARIEN

Afrejse
Med Bravo Tours kan I rejse til Bulgarien fra:
- Billund
- København

Flyvetid
Ca. 3 timer

Transfer
Det tager ca. 30 minutter at køre fra lufthavnen til første hotelstop i Golden Sands. 

Er trafikken tæt, kan transferen tage længere tid.

Tidsforskel
+1 time i forhold til Danmark.

Valuta
Leva.
1 Leva svarer til ca. 3,80 danske kroner (juni 2022). 

Strande
Strandene i Golden Sands er fantastiske, brede og med finkornet sand og klart badevand (ikke lavvandet). Stranden og de fleste pools på hotellerne i Golden Sands er offentlige. Det betyder, at man kan bruge de fleste pools, men også, at man pr. dag skal betale cirka kr. 50 for at leje liggestol og parasol - enten på stranden eller ved en pool.

Mad og drikke
Det bulgarske køkken er en spændende og billig oplevelse. Der er mange lokale og internationale restauranter. Standard og menuer på restauranter varierer meget, men Bravo Tours’ rejseledere anbefaler gerne restauranter, der lever op til gæsternes ønsker. En god middag kan let fås for ca. 100 danske kroner. 

Transport
Det er let at komme rundt i Golden Sands både med taxa og offentlig transport. Det er billigere end i Danmark.  

Elektricitet
230 volt. Adapter er ikke nødvendig.

Billeje
Vi anbefaler ikke at leje bil i Bulgarien. Mange vælger i stedet at leje en taxi for en dag. Det koster omtrent det samme som at leje en bil - cirka kr. 550.

Sport og aktiviteter
Der er rig mulighed for at være aktiv i Golden Sands – tennis, bowling, windsurfing, vandski og meget andet.

Shopping
Der findes mange små butikker og boder, hvor man kan købe alt fra bulgarsk keramik til tøj. I Varna er der en lang gågade med et utal af forretninger. Priserne i Bulgarien ligger et pænt stykke under de danske priser. Dagligvarer som vand, mad og lignende kan købes i de små supermarkeder over hele Golden Sands.

Golf
Den nærmeste golfbane ligger ca. 50 kilometer fra Golden Sands. Banen er designet af Gary Player.

Vores service
Bravo Tours’ dansktalende rejseledere er tilgængelige hele døgnet på rejsemålet.
I møder dem allerede i lufthavnen, og har I bestilt transfer til hotellet, sørger de for, I kommer frem.
I løbet af ferien kan I kontakte dem på servicetelefonen, møde dem på de fleste hoteller eller tage med på udflugt. Det er altid muligt at komme i kontakt med en rejseleder.

Områder i Bulgarien

  • Golden Sands

    Golden Sands

    Sortehavets gyldne strand - Her finder I de perfekte ferieomgivelser

Hoteller i Bulgarien

Kort

Klik her for at se hotellets beliggenhed

Find din rejse til Bulgarien

FILTRER & TILPAS

Sorter efter

Afrejse

Pris

Rejsemål

Rejsetype

Vurdering

Pension

Faciliteter

Kategorier

Rejsende

Kalender

Vælg hvordan du vil sortere
Vis pris som
Vælg minimum vurdering

Vælg rejselængde

  • 7
  • 14