• La Palma

    La palma

OM La Palma

OM La Palma

La Palma – den smukkeste og mest uspolerede af De Kanariske Øer

La Palma - uden tvivl den smukkeste og formentligt den sidste uspolerede ø af De Kanariske Øer. Naturen er intet mindre end formidabel og fyldt med kontraster. Gå på opdagelse mellem bjerge, vulkankratere og regnskov. Tag også en afstikker til de små idylliske og hyggelige byer, eller læn dig tilbage på de flotte vulkanstrande. 

La Palma er den perfekte kombination af oplevelse, afslapning og aktivitet. Her er både skønne strande og dejlige hoteller til ren afslapning, men også masser af aktivitetsmuligheder. Bravo Tours flyver som de eneste i Danmark direkte til denne smukke perle. 

Læs mere om La Palma her.

 



Find netop din rejse

Oplev smukke La Palma

All Inclusive hoteller

Hold ferie uden lommepenge.
Se All Inclusive hoteller her >

Vejret

Find temperatur og vejrudsigter.
Se vejret her >

Billeje

Oplev La Palma på farten.
Læs mere om billeje her >

Inspirationsfolder

Læs om den smukkeste og mest uspolerede af De Kanariske Øer
Læs vores folder her >

Rejseguide

Læs vores store rejseguide med alt der er værd at vide.
Se rejseguide her >

Oplevelser

Tag med og få oplevelser for livet.
Se oplevelser her >

Billeder og video

Bliv inspireret af billeder og video fra La Palma.

Se billeder og video her >

Hoteller

Vi har et stort udvalg af hoteller på La Palma.

Se vores hoteller her >

Områder på La Palma

Hoteller i La Palma

Kort

Klik her for at se hotellets beliggenhed

Find din rejse til La Palma

FILTRER & TILPAS

Sorter efter

Afrejse

Pris

Rejsemål

Rejsetype

Vurdering

Pension

Faciliteter

Rejsende

Kalender

Vælg hvordan du vil sortere
Vis pris som
Vælg minimum vurdering

Vælg rejselængde

  • 7

Oplevelser

Roque de los Muchachos
La Palmas højdedrag

Med dansktalende rejseleder
Tag med på en heldagstur, hvor vi kommer godt omkring nogle af La Palmas smukkeste sider. I dag besøger vi nemlig øens højeste punkt, Roque de Los Muchachos, med den mest fantastiske udsigt over ”La Isla Bonita”, samt det nye besøgscenter om det spektakulære observatorie som er at finde på toppen af øen!

Første stop gør vi på toppen, når vi kører 2.426 meter op til Roque De Los Muchachos. Her ser vi øens flotteste udsigt, der både byder på grønne sletter og vulkanske områder. Er vejret klart, kan vi endda se til naboøerne Tenerife, La Gomera og El Hierro. Det er også herfra, vi kan se et af verdens største vulkankratere La Caldera De Taburiente, og hvordan øens centrale del har udviklet sig gennem millioner af år. Når vi har nydt udsigten kører vi videre til besøgscenteret hvor man får mulighed for at læse, høre og lære en masse om astrologien, teleskoperne og den store nattehimmel.

Vi bevæger os ned igen langs vestsiden, og gør et frokoststop på en lokal restaurant. Dagens sidste stop bliver ved Mirador Del Time – et udsigtspunkt over øens vestlige side.

Turen er inklusive transport, dansktalende rejseleder samt frokost. Vi gør opmærksom på, at skyer ved Roque de Los Muchachos kan sløre udsigten. Medbring gerne kamera, pung og evt. varmt tøj til besøget ved Roque de Los Muchachos. Turen er ikke for gangbesværede eller folk der bliver let køresyge.

Heldagsudflugt. 

Vejledende pris:
Voksne kr. 740 pr. person
Børn under 12 år kr. 575 pr. person

Udflugtsdatoen er vejledende. Den endelige dato, hvor udflugten afvikles, oplyses ved ankomst til destinationen.  

Byvandring i Santa Cruz

Med dansktalende rejseleder
Turen starter ved det store posthus i starten af gågaden O'Daly. Herfra vil vi gå rundt i de historiske gader i Santa Cruz de La Palma. På denne byvandring vil du få et godt kendskab til gaderne i Santa Cruz og hvilken historie der ligger bag de mange forskellige bygninger og områder i byen.

Undervejs får du et indblik i hvordan byen har udviklet sig gennem årene. Vi tager et nærmere kig på de smukke huse, med træbalkoner i alverdens farver. Går på de gamle brolagte gader, lavet i den mest forekommende sten på øen og kommer tæt på øens historie ved blandt andet et af de gamle klostre i byen.

På turen besøger vi også Aloe Vera Fresca, hvor vi får en demonstration i Aloe veraplantens mange gavnlige effekter for sundhed og velvære.

I Santa Cruz er der mange små gemte skatte og hyggelige kroge, som vi vil vise dig, samt fortælle om, så du kan få gode ideer til hvad der mere skal udforskes i denne smukke by.

Turen er ikke for gangbesværede, da vi skal gå rundt i byens gader.

Vejledende priser:
Voksne kr. 225 pr. person
Børn kr. 225 pr. barn

For de gæster der bor i Los Cancajos og Santa Cruz er turen uden transport, du skal selv komme til Santa Cruz, dette kan nemt og billigt gøres med fx bus nr. 500.
For de gæster der bor i Fuencaliente er der transport inkluderet til og fra Santa Cruz.

HUSK: Kamera, pung og godt humør

Vandring San Antonio
Vandretur på Vulkanruten

Med engelsktalende rejseleder
Vil du gerne helt tæt på vulkanøen, La Palma? Og drømmer du om at gå en spektakulær rute med vulkaner over alt og flotte udsigter? Så er det denne vandretur, du skal med på!

Vi starter ved El Pilar, hvorfra vi gennem fyrskov bevæger os ca. 2.000 meter op. Den første del af ruten virker frodig, men landskabet skifter hurtigt karakter, når vi kommer til det første krater, Hoyo Negro. På ruten passerer vi flere kratre bl.a. de berømte Martin-krater.
En dag med røde og sorte farver fra lavaen, der gennem tiden har formet landskabet lige præcis, som vi ser det i dag.

Turen er med engelsktalende vandreguide. Husk gode sko og varmt tøj (det kan være koldt på toppen).

Middelsvær vandring, ca. 17 km/7 timer.
Højdeforskel +500/-1200 m
Minimumsalder: 6 år

Vejledende pris:
Voksne 
Fra Los Cancajos og Santa Cruz kr. 340 pr. person
Fra Fuencaliente kr. 390 pr. person

Børn under 12 år kr. 165 pr. person
Minimumsalder for deltagelse 6 år.

Prisen er inkl. transport fra opsamlingssted til vandrerutens start og afslutning. 

Udflugtsdatoen er vejledende. Den endelige dato, hvor udflugten afvikles, oplyses ved ankomst til destinationen.

La Palma, Caldera Taburiente
Vandretur i nationalparken La Caldera de Taburiente

Med engelsktalende rejseleder
Alle, der elsker at vandre, bør gå denne tur, hvis de besøger La Palma. Her besøger vi nemlig øens nationalpark, der byder på uovertrufne udsigter – dagen lang!
Vi starter dagen i 1081 meters højde og bevæger os stille og roligt ned i selskab med de vildeste udsigter. Krateret er stort – ca. 9 km. i diameter – og nogle af de højeste tinder falder næsten 1.000 meter ned. På ruten bliver vi betaget af vandløb, vandfald, kløfte og frodige buske og blomster.

Turen er med engelsktalende vandreguide. Husk lukkede sko og godt tøj. Vi anbefaler vandrestøvler og eventuelt vandrestave. 

Svær vandring, ca. 16 km/6 timer.
Højdeforskel +100/-850 m
Minimumsalder: 6 år

Vejledende pris:
Voksne 300 kr.
Børn under 12 år kr. 190 pr. person
Minimumsalder for deltagelse 6 år.

Prisen er inkl. transport fra opsamlingssted til vandrerutens start og afslutning. 

Udflugtsdatoen er vejledende. Den endelige dato, hvor udflugten afvikles, oplyses ved ankomst til destinationen. Vi tager forbehold for ændringer.

På safari på vandet

Med engelsktalende rejseleder
I dag sejler vi på eventyr, og vi stikker til søs i håbet om at møde nogle af de mange dyr, der lever og bor ud for La Palmas kyst. Vi sætter alle sejl til, og inden vi når hjem, har vi forhåbentligt både hilst på hvaler, delfiner, skildpadder og et rigt fugleliv oven for.

Den perfekte tur for alle aldre – bådens nederste dæk er indrettet med glasbund.

Turen tager ca. 2,5 time, og vi sejler ud fra havnen i Tazacorte.

Vejledende pris:
Voksne kr. 600 pr. person
Børn under 12 år kr. 375 pr. person

Transport er ikke inkluderet i prisen og betales udover. Prisen for transport er 27€.

Transport fra La Palma Princess tager 2 timer til havnen, transport fra Los Cancajos og Santa Cruz tager 1 time til havnen.

Som udgangspunkt kører udflugten hver mandag. Vi tager forbehold for ændringer.

Stjernekiggeri

La Palma er berømt for at være et af verdens bedste steder at observere stjerner, og det er netop det, vi skal på denne udflugt. Her tager vi afsted om aftenen, når solen er gået ned, så stjernerne lyser klarest på himlen.

La Palma blev verdens første Stralight Reserve. Det gør, at lysforureningen på øen er lav, fordi gadelysene typisk er orange og ikke hvide for at forhindre blænding. Denne tur er skøn, selvom du ikke har nogen tidligere viden om astronomi, så vil du blive klogere på de stjernebilleder, som du ser. Vi tager op i højderne for at have de bedste forudsætninger for at se den klare stjernehimmel.

Vejledende pris:
Voksne fra kr. 300
Børn fra kr. 200

For de gæster, der bor på La Palma Princess, er der en merpris grundet længere transport

Udflugtsdatoen er vejledende. Den endelige dato, hvor udflugten afvikles, oplyses ved ankomst til destinationen.  

Vin og vulkaner

Oplev øens vidundere på denne tur, hvor vi smager på vin og ser vulkaner! Vi starter med at krydse en bjergtop for at nå landsbyen El Paso, hvor vi tager vores første stop i distriktet Tacande. Herfra kan vi beundre den nye Tajogaite-vulkan. Vi tager også en gåtur til udsigtspunktet for at se hele området, der blev påvirket af udbruddet i 2021. Et stort område på 12 km², som vil give os et indtryk af, hvor ødelæggende vulkanen var for beboerne i området.

Derefter fortsætter vi ruten mod sydvest og krydser Tajogaite-vulkanens lavastrøm via den nye vej, der blev bygget efter udbruddets afslutning for at genoprette forbindelsen til den sydlige del af øen. Vi vil fortsat beundre det vulkanske landskab, indtil vi når den sydlige ende af øen, hvor der er store vinmarker. Her finder vi den berømte Teneguía Vingård, som er den største på øen. En ekspert vil guide os, og vi smager på forskellige lokalt producerede vine. Herefter vil frokosten blive serveret i vingårdens restaurant.

Efter frokosten besøger vi den fantastiske San Antonio-vulkan, som stammer fra 1677. Efter en kort gåtur når vi det første udsigtspunkt, hvorfra vi kan se det utrolige krater. Vi fortsætter med at gå på vulkanen og når et andet udsigtspunkt, hvorfra vi kan se hele det imponerende landskab i den sydlige del af øen. Vores sidste stop bliver ved sydspidsen af øen i Las Salinas, i byen Fuencaliente, som er kendt for sin saltproduktion. Her vil vi kunne gå blandt de store bassiner, hvor havvandet opbevares.

Vejledende pris:
Voksne kr. 710
Børn kr. 560

Udflugtsdatoen er vejledende. Den endelige dato, hvor udflugten afvikles, oplyses ved ankomst til destinationen.  

Et utal af oplevelser

La Palma er en af de mindre og knap så kendte Kanariske Øer, men ikke desto mindre fuld af oplevelser. Det dejlige klima, stilheden og roen giver dig mulighed for at komme helt ned i gear, mens vandreruter, naturlige rock pools, cykling, cigarer og bananplantager indbyder til mange lokale oplevelser. 

Unik natur og skønne vandreruter

La Palma er grøn og naturfyldt. Ikke mindre end 40 % er dækket af skov, og øen har hele 1.000 kilometer vandrestier. Et paradis for naturelskere, der vil opleve omgivelserne på allertætteste hold - nationalparken Parque Nacional de la Caldera de Taburiente er et syn for guder. 

På hele øen kan du finde et utal af vandreruter – alle afmærket, så det er til at finde rundt. Prøv flere forskellige, for klimaet vil imponere på helt forskellig vis. Selvom øen ikke er større end Bornholm, skifter landskabet karakter – lige fra ørken i syd til regnskov i nordøst. 

Nogle af ruterne lægger også op til cykling, mens der kan klatres i kraterkanten og rides på hest på stranden. Uanset hvilken aktivitet du vælger, vil du blive underholdt af smukke udsigter hele vejen. 

Nattens stjerner

På La Palma ligger et af verdens bedste observatorier Observatorio de Roque de los Muchachos. Her står 14 store teleskoper, for øens beliggenhed midt i Atlanterhavet og de høje bjerge giver et fantastisk syn til stjernerne. Et af teleskoperne er rent faktisk dansk. 

Et lille stykke af Cuba

La Palma overrasker ofte – midt på en bjergskråning sendes tankerne pludselig til Cuba. Her holder øens cigarmager til, og her fremstilles nogle af Europas fineste cigarer. Tankerne valfarter igen til den cubanske del af verden ved et af øens destillerier, hvor de producerer rom og likør.

Om La Palma

La Palma er den nordvestligste af De Kanariske Øer. Her bor ca. 87.000 indbyggere, og øen har et areal på 708 km2 – lidt større end Bornholm. Øens højeste punkt hedder Roque de los Muchachos og når en højde på 2.426 meter. 

FAKTA OM LA PALMA

Afrejse
Med Bravo Tours kan du rejse til La Palma fra:
- Billund
- København
- Aalborg

Bravo Tours flyver som de eneste direkte til La Palma.

Flyvetid
Ca. 5 timer.

Transfer
Transfertiden er tiden fra lufthavnen til første hotelstop.
- Los Cancajos: 15 minutter
- Fuencaliente: 45 minutter
- Tazacorte: 1 time

Er trafikken tæt, kan transferen tage længere tid.

Tidsforskel
-1 time i forhold til Danmark.

Valuta
Euro. 1 euro svarer cirka til 7,50 danske kroner (2019/2020). De fleste steder kan du også benytte kreditkort.

Strande
La Palma har mange fine sandstrande. Øen er en vulkanø, og derfor er sandet også mørkt lavasand. En af øens bedste strande ligger i Los Cancajos i øst og Puerto Naos i vest. I nord ligger de berømte saltvandspools Piscinas de la Fajana. Resortet La Palma Princess Vital & Fitness på sydkysten har lavet sin helt egen strand.

Mad og drikke
På La Palma finder du mange restauranter, der serverer både internationale og nationale retter i alle prisklasser. De fleste restauranter ligger i hovedbyen Santa Cruz de la Palma og feriebyen Los Cancajos. Restauranterne finder du både i byområderne og langs strandpromenaden. Vi anbefaler, at du prøver den lokale tapas på din ferie – det smager fantastisk!

Der er også et udbud af barer i Los Cancajos og Santa Cruz de la Palma. På resortet La Palma Princess Vital & Fitness er der aftenunderholdning flere dage i ugen.

Transport
Det er let at komme rundt på La Palma både med offentlig transport og taxa, som er forholdsvist billigt.

Vejret
La Palma er ligesom de andre Kanariske Øer inddelt i flere klimazoner. Den sydvestlige del af øen er kendt som den varmeste og mest solrige. Den østlige side er lidt køligere og mere frodig – og mange synes smukkere. Der kan være temperaturforskelle på øst og vest den samme dag.

Elektricitet
220 volt. Adapter er ikke nødvendig.

Billeje
Det er en god ide at leje bil på La Palma, hvis du vil se øen i dit eget tempo. Du kan enten leje bilen inden afrejse eller på rejsemålet gennem Bravo Tours' rejseledere.

Sport og aktiviteter
La Palma indbyder til sport og aktiviteter, især vandring og cykling. Øen er også kendt for sine mange vandreruter, hvor du fx kan vandre, cykle eller løbe i den smukke natur.

Shopping
De bedste shoppingsmuligheder finder du i hovedbyen, Santa Cruz de la Palma. Her er også flere kendte mærkevarer. I feriebyen Los Cancajos ligger der også et par souvenirbutikker, kiosker og mindre supermarkeder.

Vores service
Bravo Tours’ dansktalende rejseledere er tilgængelige hele døgnet på rejsemålet. Du møder dem allerede i lufthavnen, og har du bestilt transfer til hotellet, sørger de for, du kommer frem. I løbet af ferien kan du kontakte dem på servicetelefonen, møde dem på de fleste hoteller eller tage med på udflugt. Det er altid muligt at komme i kontakt med en rejseleder.