Solferie
Rundrejser
Safari
Golf
  • cykelferie mountainbike

    Cykelrejser

Individuel cykling

Rejs på ferie og tag cyklen med. Hos Bravo Tours synes vi, en ferie er perfekt, når den kombineres med vores passion. Hvad er bedre end at holde ferie og lave det, man allerbedst kan lide?

Vi anbefaler – du vælger
En god cykelferie er meget individuel, for den handler om dine ønsker og dine behov. Vi har fundet de hoteller, vi mener, passer bedst til en god cykelferie. Her finder du gode cykelforhold og ikke mindst gode ruter tæt på. Det synes, vi er perfekt – men du er altid velkommen til at kontakte os, så finder vi gerne det rejsemål og hotel, der passer allerbedst lige præcis til dig.

Tag bare familien med
Selv om du rejser med din cykel, kan du også sagtens rejse med din familie. De kommer med garanti ikke til at kede sig! Bravo Tours hoteller byder nemlig også på dejlige poolområder, hyggelige byområder og masser af dejlige feriedage. Vi kommer gerne med gode forslag til halvdagsture, så du også kan nå at holde ferie med familien.

Egen eller leje?
Uanset om du vælger at tage din egen cykel med eller gerne vil leje, så har vi rigtig gode samarbejdspartnere. Du kan både få din cykel med flyet – det bestiller du blot, når du bestiller rejsen – eller vi kan arrangere, at en lejet cykel står klar på hotellet, når du ankommer.

Vi anbefaler...

Mallorca

Se de cykelhoteller vi anbefaler til individuel cykling på Mallorca
Find hotellet her >

Træningsture og oplevelser

Er du til træningsture eller en cykelrejse fyldt med spændende oplevelser? Og vil du træne og opleve sammen med andre glade, danske cykelentusiaster? Så har du fundet det helt rette sted! Bravo Tours arrangerer hvert år mange forskellige cykelrejser med fokus på både træning og oplevelser – og vi har gjort det i mere end 10 år.

Bliv klar eller forlæng sæsonen
Hvert år starter og forlænger vi sæsonen med træningsture for både nybegyndere og øvede. De fleste træningsture cykler med flere hold i forskellige niveauer, og I kan derfor sagtens rejse afsted sammen, men cykle i hvert jeres tempo. Det er den perfekte måde at komme i form til den danske sæson eller som afslutning på en god, dansk sommer.

Vi sørger for det hele
Hos Bravo Tours arrangerer vi det hele – både fly, hotel og ruter er klar inden afgang. Du skal altså kun sørge for gode ben, resten klarer vi. På alle træningsture er der også en dansktalende cykelguide med, så du altid har en, du kan spørge til råds. Det er den bedste træning, man kan få.

Cykling med masser af oplevelser
Vil du gerne rejse ud med din cykel, men også rejse hjem med rygsækken fyldt med oplevelser, klarer vi den. På nogle af vores cykelrejser er der nemlig inkluderet spændende oplevelser – eller også er der lagt hviledage ind, som I kan bruge på rejsemålets største seværdigheder. Det er for mange den allerbedste kombination.

Klubture

Står du i spidsen for klubbens årlige cykelrejse, og er det dig, ansvaret hvilker på, om turen bliver en succes? Så lad os tage ansvaret for alt det praktiske – fly, hotel, bustransfer mm. – for det giver dig en base og perfekt udgangspunkt for rejsen. Det eneste du nu skal tænke på er, hvor I skal cykle hen - så planlægger vi, hvor I skal bo og sikrer, at alt kører på skinner på rejsemålet.

Lad os styre logistikken
Hos Bravo Tours kender vi hotellerne. Vi ved derfor, hvor vi kan opfylde dine og klubbens ønsker. Det er din garanti for, at alt på rejsemålet er, som det skal være. Samtidig kender vi vores fly. Vi ved, hvor mange cykler, der er plads til, eller hvor du kan leje dem på rejsemålet. Du skal altså ikke selv jonglere med reservationer og navnerapportering – den klarer vi, så du har tid til cykling og ikke mindst at nyde aftnerne sammen med dine klubkammerater.

Skræddersyede løsning
Selv om vi kender både fly og hoteller, så er jeres ønsker det vigtigste for os. Fortæl os om dem og lad os skræddersy et tilbud – så ved du, at I rejser afsted med den bedste løsning. Det er både vigtig for os og jer.

Masser af erfaring
I Bravo Tours har vi arrangerer cykelrejser i mere end 10 år. Derfor ved vi, hvor du skal bo og cykle – og vi ved også, hvor du ikke skal. Vores mange hoteller på de mange rejsemål, giver os muligheden for at vælge til og fra – så du kun får de hoteller, der er gode til netop cykling. På rejsemålet møder du vores dansktalende rejseledere, og opstår der udfordringer på ferien, så kan de altid hjælpe jer. Det gælder også, hvis I mangler et tip til en god rute eller forslag til oplevelser på en eventuel hviledag.

De gode ruter
Mange klubber ved præcis, hvor de vil køre – og det er helt fint med os. Vi forstår godt, at det er her, I gerne vil lægge jeres energi. Planlægger I selv ruterne, står vi ”bare” for det praktiske og tager ansvaret for det, men mangler I en god rute, så finder vi også gerne den til jer. 

Det siger vores gæster

Henning Johannesen
Grindsted Cykel Motion

Vi har rejst med Bravo Tours i mange år og altid været godt tilfreds – al personale er meget positive og de danske rejseledere er altid klar til at hjælpe.

Cyklede på Mallorca første gang i 1999 og er vendt tilbage lige siden.

Svend Erik Andersen
Formand for Roskilde Cykel Motion

Vi valgte hurtig Bravo Tours som arrangør – fordi de havde erfaring med store grupper og logistikken med både fly, hotel, cykler mm. Det fortrød vi ikke - planlægningen forløb til stor tilfredsstillelse og turen fejlfri.

På cykelrejse til Mallorca i 2016

Praktisk information

Cykelferie – oplev hele verden fra din cykel

Sus afsted på cykelrejse og oplev verden fra din cykel med Bravo Tours. Du skal kun koncentrere dig om at cykle og nyde livet – vi har drømmeferien til både kræsne cykelentusiaster og aktive motionister!


Uanset om du er til store rundrejser, selv vil planlægge din rute eller udfordres på en af vores mange træningslejre med rejseleder, så har vi cykelrejsen til dig. Vi står for fine indkvarteringsmuligheder, god infrastruktur og et varieret terræn. Du vælger selv, hvordan din cykelferie skal være – men uanset hvad du vælger, er du garanteret store oplevelser.

En cykelrejse er noget ganske særligt. Du kan cykle hele dagen eller kombinere din rejse, så der både er tid til at være aktiv om formiddagen og holde familieferie med spændende oplevelser om eftermiddagen.

Hele verden ligger åben for dig og din cykel – og vi har med garanti et rejsemål, der passer til dig. Oplev cykelparadiset Mallorca i Middelhavet, rejs til udfordrende hårnålesving på Gran Canaria eller Lanzarote, prøv kræfter med mountainbike på Azorerne eller i Side eller tag på en fantastisk rundrejse i smukke Andalusien. Fælles for alle destinationerne er, at de er skabt til cyklister – med varierede ruter og flotte udsigter undervejs.

Oplev friheden, det unikke sociale samvær og få fantastiske oplevelser med Bravo Cykling.

Kontakt os nu og få gode tips til din næste cykelferie 
Ring 96 27 37 77 eller mail gruppe@bravotours.dk 

Del denne side via E-mail