Alle rejsemål
Rundrejser
Safari
Golf
Flybillet
  • New York

Om New York

New York – metropolen over dem alle

En rejse til New York er som at træde ind i en filmkulisse af gule taxier, funklende skyskrabere, hvinende sirener og en mangfoldighed af mennesker og muligheder uden sidestykke. Som hovedrollen i dit helt eget amerikanske eventyr er det altså blot at vælge til og fra blandt byens endeløse seværdigheder, attraktioner og oplevelser.

Byen, der aldrig sover
New Yorks tilnavn som ”byen, der aldrig sover” kunne ikke være mere passende. For byens lokale og besøgende har slet ikke tid til søvn i øjenkrogene, hvis de skal opleve alt det, millionbyen byder på. Her sker noget døgnet rundt! I dagtimerne lokker ikoniske seværdigheder som Central Park, Frihedsgudinden, Brooklyn Bridge og Empire State Building. Skal der skrues op for verdenskunsten, kan du besøge de berømte museer MoMa og Guggenheim. Tag en pause fra byens bankende puls i Manhattans forunderlige bypark High Line på et nedlagt jernbanespor. Fortsæt med en flig af Kina i China Town, sig hej til en dinosaur på American Museum of Natural History, eller oplev det gribende mindesmærke 9/11 Memorial & Museum. Når mørket sænker sig over byen, lyser Times Squares hektiske neonskilte natten op. Teaterdistiktet Broadway lader tæppet gå for musicals og teaterforestillinger, der griber dig om hjertet. Sultne forretningsfolk, fashionistaer, newyorkerfamilier og turister orienterer sig i byens appetitvækkende spisekort, og med mætte maver er det for mange tid til at begive sig videre ud i storbyens glimtende natteliv.

Hele verdens madscene
Selv på et helt liv ville du næppe kunne spise eller drikke dig igennem New Yorks endeløse menu af spisesteder, barer og natklubber. Men det skader bestemt ikke at gøre forsøget på en rejse til byen. Mæsk dig veltilpas i The Big Apples store udbud af skæve, lokale spisesteder, amerikanske fastfoodkæder, hurtig streetfood eller ekstravagante Michelin-restauranter. New York har ganske enkelt alt. Og det gælder, uanset om du er til franske klassikere, italiensk pasta, indisk karry eller japansk sushi. På en ferie i en af verdens mest multikulturelle byer er det ikke overraskende, at du kan spise dig mæt i mad fra alle verdenshjørner. Rund den perfekte dag af med cocktails på en rooftopbar med udsigt over byens funklende skyline, dans til fødderne bliver ømme, eller fortab dig i livemusik på den lokale bar på hjørnet. Luk øjnene i en blød hotelseng og stå op til coffee to go fra nærmeste kaffebar – så er du hurtigt frisk til endnu en dag.

En shopaholics himmerige
Du kan godt sørge for at have tanket dankortet godt op. New York er et shoppingmekka uden sidestykke, og her bliver de svært at holde dankortet i lommen. Uanset om det er kæmpemæssige shoppingcentre, eksklusive modebutikker, livlige markeder eller trendy vintage-forretninger, der får det til at krible i fingrene, finder du det her. Sæt fx kursen mod populære shoppingområder som Midtown, Soho og Chinatown, og bliv fristet af butiksvinduerne på Fifth Avenue, Third Avenue og Madison Avenue.

En rejsedrøm – året rundt
Hvad end om du drømmer om at nyde livet på hippe fortovscafeer i Soho på din sommerferie, at se Central Parks smukke løvfald i efteråret, fejre jul eller nytår i storbyens funklende lys eller at lade foråret springe ud med blomstrende kirsebærtræer, så står New York parat til at give dig store rejseoplevelser. Find dit hotel og billige flybilletter allerede i dag, så er dit livs storbyferie ikke langt væk.

Find din rejse til New York

FILTRER & TILPAS

Rejsende

Kalender

Vælg rejselængde

  • 7

Hoteller i New York

Kort

Klik her for at se hotellets beliggenhed