Alle rejsemål
Storby
Rundrejser
Safari
Golf
Flybillet
  • Oslo

Om Oslo

Oslo – En moderne og spændende hovedstad
I den norske hovedstad, Oslo, finder du en perfekt kombination af fantastiske naturoplevelser og et pulserende storbyliv. Oplev den dejlige storby, hvor udbuddet af restauranter, museer og kulturelle seværdigheder er meget bredt. Her er masser at se på og give sig til for hele familien. 

Seværdigheder i Oslo
Operahuset i Oslo er en arkitektonisk perle, som er placeret i det centrale Oslo. Den flotte og imponerende hvide bygning slog for første gang dørene op tilbage i 2008 og har siden da været hjemsted for den norske National Opera og Ballet. Det smukke operahus byder på en lang række verdensklasse forestillinger, men er tiden ikke til det, kan du også sagtens bare lægge vejen forbi operahuset og nyde den flotte bygningskunst. Du kan også tage en tur op på taget og betragte den betagende panoramaudsigt.

Hvis du har lyst til at få et indblik i den spændende Vikingetid, skal du tage forbi Vikingemuseet, som er en af Oslos største turistattraktioner. Museet gemmer på en samling af spændende fund fra Norges Vikingetid, b.la. verdens bedst bevarede vikingeskibe. Museet ligger lidt uden for centrum af Oslo, men det er helt bestemt et besøg værd.

Holmenkollen er et boligområde i Oslo, men det er samtidig også byens centrum for skisport. På toppen af skihopbakken kan du nyde panoramaudsigten over Oslo, og efterfølgende kan du slå vejen forbi Ski Museet, hvor du bliver præsenteret for over 4.000 års skiløbshistorie. Det er også muligt at prøve en skisimulator.

Shopping i Oslo
I Oslo er der, lige som i de fleste andre storbyer, masser af gode shoppingmuligheder. En af de mest populære shoppinggader er Bogstadveien, hvor du både kan finde de dyre mærkevarebutikker, kendte butikskæder og små lokale butikker. Oslo har selvfølgelig også flere store shoppingcentre, hvor du kan få mange timer til at gå med at ose rundt.

Restauranter og natteliv i Oslo
I Oslo kan du finde alt lige fra trestjernede Michelin-restauranter til små gadekøkkener rundt omkring i byen, Oslo har simpelthen alt, hvad hjertet begærer. Maden i Oslo tilberedes oftest med helt friske råvarer, og får du fisk eller skaldyr, kan det sagtens ske, at de er hentet direkte fra havnen. Om aftenen er der rig mulighed for at få en øl fra et lokalt bryggeri på en af de mange hyggelige barer, og har du lyst til at danse til den lyse morgen, er der rig mulighed for dette på et af byens mange diskoteker.

Transport i Oslo
Det er nemt at komme rundt i Oslo, og opholder du dig inde i centrum, kan du gå til det meste. Har du alligevel brug for offentlig transport, så er der flere muligheder at vælge imellem. Du kan f.eks. tage metroen, som kaldes for T-banen, og den består af 5 forskellige linjer. Det er også muligt både at tage bussen eller en af de hyggelige sporvogne rundt i Oslo. Et lidt dyre alternativ er at tag én taxa.

Vores service
Når du rejser med Bravo Tours til Oslo, bestiller du en fleksibel pakkerejse. Det betyder, at du flyver med rutefly og derfor selv kan bestemme, hvor lang tid du vil være i Oslo. Det kan være alt fra en weekendtur til flere uger. Der er ikke dansktalende rejseledere på rejsemålet, men du kan altid kontakte Bravo Tours i Danmark, hvis der opstår udfordringer eller spørgsmål i løbet af rejsen.

Find din rejse til Oslo

FILTRER & TILPAS

Rejsende

Kalender

Vælg rejselængde

  • 7

Billeder og video

Bliv inspireret af billeder og video fra Oslo.

Se billeder og video her >

Vejret i Oslo

Find temperatur og vejrudsigter for hele året.

Se vejret her >

Kort

Klik her for at se hotellets beliggenhed