Air Nostrum

Air Nostrum

Air Nostrum – http://www.airnostrum.es

Air Nostrum er et spansk flyselskab, der blev grundlagt i 1994. De flyver primært med Aircraft Canada maskiner med plads til 50 til 100 passagerer.

Hvilken billet skal jeg bruge på min rejse?
Du rejser med den billet, du modtager fra os med et 8-cifret billetnummer.

Må jeg medbringe mad ombord på flyet?
Det er ikke tilladt at medbringe egen mad ombord på flyet.

Kan jeg tilkøbe mad ombord på flyet?
Det er ikke muligt at forudbestille mad med Air Nostrum. Der er et mindre udvalg af mad og drikke, som sælges ombord på flyet.

Kan jeg betale med kontanter ombord på flyet?
Nej, det er ikke muligt at betale med kontanter. Du kan betale med de fleste kreditkort.

Kan jeg tilkøbe seating ombord på flyet?
Det er desværre ikke muligt at forudbestille din plads ombord på flyet med Air Nostrum.

Hvor meget bagage må jeg medbringe?
Alle passagerer må medbringe et stk. håndbagage á 5 kg. Maksimummål for håndbagage er 45 x 35 x 20 cm.

Alle passagerer over 2 år kan tilkøbe et stk. indchecket bagage. Bagagen må maksimalt veje 15 kg.

Børn op til 2 år kan desuden medbringe en barne- eller klapvogn.

Den tilladte bagagevægt kan ændres, såfremt flyvningen udføres af et andet flyselskab end oprindeligt planlagt.

Kan jeg tilkøbe mere bagagevægt?
Det er desværre ikke muligt at tilkøbe mere bagagevægt.

Må jeg medbringe en golfbag eller andet sportsudstyr?
Du kan tilkøbe en indchecket golfbag og andet sportsudstyr. En golfbag må maksimalt veje 15 kg og skal være soft shell. Du kan også tilkøbe plads til en cykel. Dette skal dog bestilles via telefon 70101077.

Hvordan forholder jeg mig, hvis jeg har en særlig forespørgsel om fx at medbringe udstyr eller speciel medicin?

Kontakt os på telefon 70101077 og fortæl os om dine behov. Hvis vi ikke kan give dig et svar med det samme, undersøger vi din forespørgsel med flyselskabet og vender tilbage.

Jeg er gravid. Må jeg flyve med Air Nostrum?
Du kan flyve frem til graviditetsuge 28 uden yderligere information. Er du gravid i uge 28-36 eller er du gravid med flere babyer skal du medbringe din vandrejournal, hvoraf det skal fremgå, at flyvningen ikke frarådes. Læs mere på Iberias (som Air Nostrum er en del af) hjemmeside.

Kan jeg bestille taxfree-varer til min rejse?
Nej, det er desværre ikke muligt at forudbestille taxfreevarer ombord med Air Nostrum.

Check-in
Hvis du flyver med Air Nostrum fra Billund, kan du checke ind online. Det gør du via Billund Lufthavns hjemmeside. Her skal du bruge dit flynummer samt dit billetnummer fra Bravo Tours. Du kan tidligst check ind kl. 16.00 dagen før din afrejse.

Når du flyver med Air Nostrum fra Aalborg eller Københavns Lufthavn, checker du ind i lufthavnen inden afrejse. Det er desværre ikke muligt at checke ind hjemmefra.

Del denne side via E-mail