Lufthansa

Lufthansa– www.lufthansa.com/dk/en/homepage
Lufthansa Group er et tysk selskab, som i dag er et af verdens største luftfartsselskaber. Lufthansa er en del af Star Alliance.

Hvilken billet skal jeg bruge på min rejse?
I forbindelse med flyrejsen, skal du bruge flyselskabets bookingreferencenummer, et såkaldt PNR-nummer. Det finder du på din billet fra Bravo Tours under "Flight Voucher".

Kan jeg tilkøbe mad ombord på flyet?
Det er ikke muligt at forudbestille måltider ombord på flyet på Lufhansas kort- og mellemdistanceruter. Ombord på flyet er det dog muligt at købe snacks og mindre måltider via flyets personale.

Kan jeg tilkøbe seating ombord på flyet?
På de fleste flyvninger er det muligt at forudbestille det sæde, du drømmer om inden rejsen (mod betaling). Det gør du via Lookup single itinerary på Lufthansas hjemmeside, hvor du skal logge ind med dit PNR-nummer, for- og efternavn.

Hvor meget bagage må jeg medbringe?
Alle passagerer må medbringe et stk. håndbagage á 8 kg. Håndbagagen må maksimalt måle 158 cm, når man sammenlægger bredde, højde og dybde.

Alle passagerer over 2 år må medbringe et stk. indchecket bagage á 23 kg.

Spædbørn (0-2 år) kan desuden medbringe en barne- eller klapvogn.

Den tilladte bagagevægt kan ændres, såfremt flyvningen udføres af et andet flyselskab end oprindeligt planlagt.

Kan jeg tilkøbe mere bagagevægt?
Det er muligt at tilkøbe ekstra bagage via Lufthansa hjemmeside. Login via Lookup single itinerary. Du skal bruge dit PNR-nummer og efternavn for at logge ind.

Må jeg medbringe en golfbag eller andet sportsudstyr?
Det er muligt at tilkøbe ekstra bagage til sportsudstyr via Lufthansa hjemmeside. Login via Lookup single itinerary. Du skal bruge dit PNR-nummer og efternavn for at logge ind.

Hvordan forholder jeg mig, hvis jeg har en speciel forespørgsel på at medbringe udstyr eller speciel medicin?
Kontakt os på telefon 70101077 og fortæl os om dine behov. Hvis vi ikke kan give dig et svar med det samme, undersøger vi din forespørgsel med flyselskabet og vender tilbage.

Medbringer du medicin på rejsen, skal du altid have dette i håndbagagen i tilfælde af, at din bagage bliver forsinket. Sørg for at medicinen er i original emballage eller medbring et pille-pas fra din læge, der dokumenterer, hvilken type af medicin, der er tale om.

Jeg er gravid, må jeg flyve med Lufthansa?
Du kan flyve uden at medbringe lægeerklæring frem til graviditetsuge 28 (såfremt graviditeten er forløbet ukompliceret). Efter graviditetsuge 28 frem til graviditetsuge 36, skal du medbringe en lægeerklæring, der fastslår, at det er sikkert for dig at flyve. Efter graviditetsuge 36 anbefales det ikke, at du flyver. Læs mere på Lufthansas hjemmeside.

Kan jeg bestille taxfree-varer til min rejse?
Det er desværre ikke muligt at forudbestille taxfree. Det vil være muligt at købe taxfree-varer i lufthavnen samt et mindre udvalg af varer ombord på flyet.

Check-in
Hvis du ønsker at checke ind i lufthavnen, skal dette gøres senest to timer inden afrejse for europæiske rejsemål og senest tre timer inden afrejse for oversøiske rejsemål. Det er også muligt at checke ind online fra 23 timer før afrejse via dette link. For at tilgå din booking, skal du bruge dit PNR-nummer, for- og efternavn.

Tilbage til flyselskaber >>

Del denne side via E-mail