SunExpress

SunExpress – www.sunexpress.com/en
SunExpress er et luftfartsselskab, som er skabt i 1989 i et samarbejde mellem Lufthansa og Turkish Airlines, der primært flyver mellem europæiske destinationer og rejsemål i Tyrkiet.

Hvilken billet skal jeg bruge på min rejse?
I forbindelse med flyrejsen, skal du bruge flyselskabets bookingreferencenummer, et såkaldt PNR-nummer. Det finder du på din billet fra Bravo Tours under "Flight Voucher".

Kan jeg tilkøbe mad ombord på flyet?
På nuværende tidspunkt er det desværre ikke muligt at forudbestille mad ombord på flyet med SunExpress. Der vil blive serveret et udvalg af drikkevarer, snacks og mindre måltider, som kan købes ombord.

Kan jeg tilkøbe seating ombord på flyet?
På nuværende tidspunkt er det desværre ikke muligt at forudbestille dit sæde ombord på flyet.

Hvor meget bagage må jeg medbringe?
Alle passagerer må medbringe et stk. håndbagage á maks. 8 kg. Håndbagagen må maksimalt måle 55 x 40 x 23 cm.

Alle passagerer over 2 år må medbringe et stk. indchecket bagage á 20 kg.

Spædbørn (0-2 år) kan desuden medbringe en barne- eller klapvogn samt et barnesæde.

Den tilladte bagagevægt kan ændres, såfremt flyvningen udføres af et andet flyselskab end oprindeligt planlagt.

Kan jeg tilkøbe mere bagagevægt?
Det er på nuværende tidspunkt desværre ikke muligt at tilkøbe ekstra bagagevægt.

Må jeg medbringe en golfbag eller andet sportsudstyr?
Det er på nuværende tidspunkt desværre ikke muligt at tilkøbe ekstra bagagevægt til sportsudstyr.

Hvordan forholder jeg mig, hvis jeg har en speciel forespørgsel på at medbringe udstyr eller speciel medicin?
Kontakt os på telefon 70 10 10 77 og fortæl os om dine behov. Hvis vi ikke kan give dig et svar med det samme, undersøger vi din forespørgsel med flyselskabet og vender tilbage.

Medbringer du medicin på rejsen, skal du altid have dette i håndbagagen i tilfælde af, at din bagage bliver forsinket. Sørg for at medicinen er i original emballage eller medbring et pille-pas fra din læge, der dokumenterer, hvilken type af medicin, der er tale om.

Jeg er gravid, må jeg flyve med SunExpress?
Du kan flyve uden at medbringe lægeerklæring frem til graviditetsuge 36 (såfremt graviditeten er forløbet ukompliceret) – graviditetsuge 32 ved flerbørns-graviditeter. Læs mere på SunExpress’ hjemmeside.

Kan jeg bestille taxfree-varer til min rejse?
Det er desværre ikke muligt at forudbestille taxfree. Det vil være muligt at købe taxfree-varer i lufthavnen samt et mindre udvalg af varer ombord på flyet.

Check-in
Hvis du ønsker at checke ind i lufthavnen, skal dette gøres senest to timer inden afrejse for europæiske rejsemål og senest tre timer inden afrejse for oversøiske rejsemål.

Det er også muligt at checke ind online 36 timer før afrejse frem til 1 time før afrejse via dette link. Bemærk at online check-in kun er muligt fra Københavns Lufthavn samt alle tyrkiske lufthavne. For at tilgå din booking, skal du bruge dit PNR-nummer, for- og efternavn.

Tilbage til flyselskaber >>

Del denne side via E-mail