Om Georgioupoli
Georgioupoli – gamle fiskerlandsby ved Kretas længste strand
Georgioupoli er en idyllisk fiskerlandsby på den nordvestlige del af Kreta. Området er især kendt for sine lange, fine sandstrande og lave, krystalklare vand.
Den ideelle placering på Kreta
Georgioupoli har en suveræn placering i en smuk bugt fyldt med eukalyptustræer og et smukt bjerglandskab i ryggen. Det tiltrækker flere vandre-turister til området. Derudover er det især den lange strand, som gør området til et yndet turistmål.
Georgioupoli ligger imellem de to større byer; Chania ca. 35 km mod vest og Rethymnon godt 22 km mod øst. Infrastrukturen i området er rigtig god, og det er derfor nemt at komme fra Georgioupoli til de nærliggende byer med bus, bil eller taxa.
Kretas længste strand og hyggeligt byliv
Georgioupolis strand betragtes som Kretas længste strand – hele 10 km kun afbrudt af enkelte lettere stenede områder. Ellers er det fint, gyldent sand, der møder dig, når du får til stranden. Den høje vandkvalitet betyder, at stranden er blevet udstyret med et blåt flag. Der er livreddere på stranden i dagtimerne over sommeren. Mellem stranden og byen finder du en flere kilometerlang strandpromenade, som indbyder til hyggelige gåture.
Byen rummer både traditionelle, græske tavernaer, cafeer, barer og restauranter samt gode indkøbsmulighed, bagerier, og mindre, lokale butikker med souvenirs, tøj, sko mm. Meget af byens liv er centreret omkring byens torv, Platia, samt et nyere område nærmere vandet, hvor der er bygget et legeområde, en skaterbane og bænke.
Lokale attraktioner
Fra Georioupolis er der en smuk udsigt mod ’Lekfa Ori’ eller ’de hvide bjerge’ som tårner sig op centralt på øen. Derudover ligger Kreta eneste indlands sø kun omkring fem km fra Georioupolis, og der løber hele tre mindre floder gennem byen. En af dem, Almiros, er blot en km lang og løber ud i havet ved den gamle fiskehavn. Floden er hjem for skildpadder og flere fuglearter og oplagt til en lille bådtur.
Agios Nikolaos’ kapel er en af byens største turistattraktioner og bestemt et besøg værd. Kapellet blev opført for mere end 100 år siden som en hyldest til fiskernes helgen, Agios Nikolaos. En grusvej fører dig til kapellet, hvorfra der er en smuk udsigt ud over stranden og byen.
Transfer
Det tager ca. 50 minutter fra lufthavnen til det første hotel i Geogioupoli.