Alle rejsemål
Storby
Rundrejser
Safari
Golf
Flybillet

Oplevelser

Det ægte Kreta

Vores mest populære udflugt på Kreta!

Vi starter dagen med at besøge Fisika, der er en lille, lokal sæbefabrik. Hovedingrediensen er olivenolie, og vi får lov til at komme indenfor og høre, hvordan produktionen foregår. Vi fortsætter videre til Eremitten Johannes’ Grotte, der i dag fungerer som kirke. På turen tager vi også forbi et af de ældste oliventræer i verden. Træet her er ca. 4000 år gammelt. Hen over middag er det tid til frokost. Her er der mulighed for at købe et ægte, kretensisk måltid på en restaurant i landsbyen Neriana. Vi besøger også en lille, lokal vingård, hvor vi hører om deres vinproduktion. Der bliver selvfølgelig også mulighed for at smage på disse dejlige vine.

Udflugten er med dansktalende rejseleder.
Eksklusive frokost.

Vejledende pris:
Voksne kr. 293 pr. person
Børn kr. 143 pr. barn.

Udflugtsdatoen er vejledende. Den endelige dato, hvor udflugten afvikles, oplyses ved ankomst til destinationen.

Knossos-paladset

Tag med på eventyr, når vi besøger de 4.000 år gamle ruiner af sagnkongen Kong Minos’ palads. Knossos-paladset blev udgravet i starten af 1900-tallet og skulle vise sig at være den fascinerende minoiske kulturs centrum og det frygtindgydende sagnuhyre Minotaurus’ hjem. Du får et indblik i den gamle kultur samt den græske mytologi, mens vi går rundt i nogle af de ca. 1.500 værelser med smukke vægmalerier og imponerende keramik. Mange af værelserne havde indlagt rindende vand, og der blev fundet smukke guldgenstande i samtlige værelser under udgravningen. Meget af paladset er genopbygget, så vi for alvor kan få et indblik i, hvordan det 22.000 m2 store palads så ud i sin storhedstid. Efter besøget på Knossos bliver der tid til at udforske de smukke bygninger, de lækre græske restauranter eller de mange spændende butikker, som Kretas hovedby Heraklion har at byde på.

Prisen er eksklusiv frokost og entre til Knossos-paladset, da prisen afhænger af alder. 
Udflugten er på egen hånd.

Vejledende pris:
Voksne kr. 385 pr. person
Børn kr. 190 pr. barn.

Udflugtsdatoen er vejledende. Den endelige dato, hvor udflugten afvikles, oplyses ved ankomst til destinationen.

Samaria-kløften

Samaria er Europas længste og smukkeste kløft. Den frodige natur og klippevæggenes stejle sider gør, at vi får et fantastisk syn allerede på vej ned i kløften. Kløftens udseende forandrer sig hele året, afhængigt af vejr og vind, og vi oplever derfor vidt forskellige landskaber, når vi begynder vores 16 kilometer vandring gennem kløften. De høje, slanke træer erstattes af stengrund med smukke azalier spredt sporadisk mellem de små rislende kilder, og oplevelsen er helt unik. Vi ender vores gåtur i en idyllisk lille havneby, hvor der bliver tid til at gå på opdagelse, nyde en lokal frokost eller tage en dukkert i Middelhavet. Herfra sejler vi ca. en time tilbage til Sougia, da bussen ikke kan hente os nede i kløften. Herfra kører vi tilbage til hotellerne.

Turen gennem kløften er udfordrende, da terrænet er meget kuperet, så det kræver en god fysik at gennemføre turen.

Udflugten er med engelsktalende lokalguide.
Prisen er eksklusiv frokost, entre til Samaria-kløften samt bådturen (da prisen afhænger af alder). Dette betales lokalt på rejsemålet.

Vejledende pris:
Voksne kr. 290 pr. person
Børn kr. 145 pr. barn.

Udflugtsdatoen er vejledende. Den endelige dato, hvor udflugten afvikles, oplyses ved ankomst til destinationen.

Limnoupolis vandland

En afslappende dag i Kretas bedste, hyggeligste og mest besøgte vandland. Det er et paradis for børnene at boltre sig i den store park med mange vandrutsjebaner og badebassiner, men også for de voksne vandhunde er vandlandet et sikker hit. Glæd jer til en sjov og underholdende dag.

Udflugten er på egen hånd og kan købes direkte på rejsemålet.

Del denne side via E-mail