Om Platanias
Platanias – Kretas mest berømte ferieby
Hold ferie i Platanias – tæt på både strande og masser af byliv. Platanias er øens største og mest berømte ferieby, og her er der mange gode restauranter og forlystelser.
Platanias er for alle
Uanset om I rejser for at slappe af I solen, nyde feriestemningen på de hyggelige tavernaer eller en drink i skyggen, er Platanias et rigtig godt valg. Som den største ferieby er her meget at vælge i mellem, og I har alt, hvad I behøver tæt på – både for børn og voksne.
Skønne strande
Platanias har gode strande, der deler sig til begge sider for byens havn. Her finder I både strande for børn og voksne – de mest børnevenlige ligger på vej mod Agia Marina. De to bydele er næsten vokset sammen. Langs kysten finder I både sandstrande og nogle med mindre sten.
En underholdende ferieby
I Platanias sker der altid noget. Gå en tur i byen blandt de mange restauranter, butikker og caféer. Det er også her, I finder flere barer og diskoteker, når mørket falder på. Bliver pulsen for høj i højsæsonen, er det absolut værd at besøge den gamle bydel. Her kan I nyde det rolige, autentiske liv mellem olivenlunde.
Endnu mere Kreta
Platanias ligger blot en køretur fra hovedbyen Chania, der er kendt for sin hyggelige havn og fine gader med tavernaer og butikker. Chania er absolut et besøg værd på jeres ferie. I kan også opleve mere af øen – oplev det lokale liv, der ligger kort fra kysten eller gå fx Samaria-kløften, en virkelig flot tur. Bravo Tours tilbyder mange spændende oplevelser, ligesom vi gerne hjælper jer med at leje bil, så I kan opleve øen I jeres eget tempo.
Transfer
Det tager ca. 45 minutter at køre fra lufthavnen til det første hotel i Platanias.