Solferie
Rundrejser
Safari
Golf
Krydstogt

Oplevelser

Granada og Alhambra

Heldagstur uden frokost
Den absolutte stjernetur til Alhambra, kandidat til verdens syv nye vidundere, er en oplevelse, du ikke må snyde dig selv for! Tag med på en storslået opdagelsesrejse gennem Andalusiens gamle, mauriske palads, Alhambra. Lad dig forføre af historier om forførende araberprinsesse, voldsomme krige, rige kaliffer, og katolske konger, alt sammen fortalt igennem de frodige haver og detaljerede symboler og skrift i gipsstuk. På en rundtur i Alhambra bevæger vi os igennem tiden fra 1238 til 1492, hvor 23 sultaner hver har sat sit præg på de fantastiske paladser, inden de katolske monarker lagde deres hånd på værket i en kollision af maurisk og katolsk arkitektur og historie. Oplev også den gamle spanske hovedstad, Granada, der med pulserende liv omkranser det royale kapel og den storslåede katedral som du også kan besøge. I Granada finder man et spændende centrum, hvor arkitektur, historie og de lokales travle dagligdag mødes, og her vil der være god tid til at udforske de mange gader, markeder, butikker og tapas-barer. Alhambra er Spaniens vigtigste turistattraktion – en oplevelse, du aldrig vil glemme.

OBS: Meget begrænsede pladser, det anbefales at booke hjemmefra.

Vejledende pris:
Voksne kr. 540 pr. person
Børn kr. 410 pr. barn.

Udflugten er med dansktalende rejseleder.

Udflugtsdatoen er vejledende. Den endelige dato, hvor udflugten afvikles, oplyses ved ankomst til destinationen.

Mini Hollywood

¾ dags tur
Det vilde vesten og de seje cowboys tager os med på en rejse tilbage i tiden, som for alvor vækker barndommens eventyrlyst til live. Lige nord for Almería finder vi en af Europas eneste ørkener, og dette fantastisk flotte landskab har siden 1960’erne været flittigt benyttet til optagelser af mange store filmproduktioner, bl.a. flere westernfilm med selveste Clint Eastwood i hovedrollen. I dag er kulisserne blevet lavet om til en temapark, som er åben for besøgende. Udover de gamle filmkulisser, finder man også områdets største dyrepark, der indeholder mere end 175 forskellige dyrearter, bl.a. løver, giraffer og næsehorn. Hvis man har lyst til at blive kølet ned, kan man også benytte parkens poolområde, så husk at tage badetøjet med.

Vejledende pris:
Voksne kr. 420 pr. person
Børn kr. 320 pr. barn.

Udflugten er med dansktalende rejseleder.

Udflugtsdatoen er vejledende. Den endelige dato, hvor udflugten afvikles, oplyses ved ankomst til destinationen.

Sierra Nevada

Heldagstur uden frokost
Grotteboere, keramikproduktion, bjergvin og det spanske fastlands højeste bjergkæde! En forrygende mulighed for at få et godt indblik i Andalusiens tradition, hverdag og natur. Vi tager dig gennem imponerede natur og videre op i Sierra Nevadas højder. Vi kører til et område, som er kendt for keramik. Netop keramik er en af de største eksportvarer i Andalusien, så vi besøger en lokal families fabrik, hvor de demonstrerer, hvordan man laver kander, skåle og krus. Senere kører vi til Guadix. Her i byen findes der stadig lokale, som bor i boliger udhugget i et bjerg. Vi oplever et lokalt hjem, hvor vi bliver vist rundt og ser, hvordan hjemmet er indrettet. I samme by er der også være mulighed for at nyde byen og finde frokost på egen hånd. Om eftermiddagen kører vi gennem de smukke bjerge og dale med udsigter, der tager pusten fra os. Vi ender turen på den idylliske vin-bodega, hvor vi på den lille fabrik bliver sat ind i vinens historie, og hvordan den fremstilles, tilsmages og opbevares. Der vil naturligvis også være smagsprøver på de lækre dråber. En enestående tur for alle, der elsker natur og ønsker et indblik i Andalusiens specialiteter og hverdag.

Vejledende pris:
Voksne kr. 340 pr. person
Børn kr. 260 pr. barn.

Udflugten er med dansktalende rejseleder.

Udflugtsdatoen er vejledende. Den endelige dato, hvor udflugten afvikles, oplyses ved ankomst til destinationen.

Almería byvandring

Halvdagstur (køres altid lørdag)
Den mest autentiske del af Spanien er manifesteret i hovedstaden, Almería, hvor det rigtige, spanske byliv fås helt ind under huden. Hverdagens puls og den andalusiske charme mærkes på det lokale marked, hvor friskfangede fisk og lokale grøntsager bliver langet over diskene, mens andre mødes i hjørnet og diskuterer livets store og små spørgsmål. Vi oplever en by, som har vokset sig stor inden for de sidste årtier. Byen er fyldt med historie, og det kan man også se, når vi går rundt i de hyggelige gader. Her oplever vi både gamle ruiner, charmerende pladser, monumenter og fortet Alcazaba, som blev bygget midt i det 10. århundrede. Når du står oppe i vagttårnene hævet højt over byen, med udsigt udover by, bjerge og havets horisont, er der ingen tvivl om, at der bliver skabt uforglemmelige ferieminder. Almería byder på mange skjulte perler bl.a. har John Lennon boet i byen og nydt bylivet. Efter turen rundt i Almerías gader, vil der være tid til på egen hånd til at opleve byen.

Vejledende pris: 
Voksne kr. 210 pr. person
Børn kr. 155 pr. barn.

Udflugten er med dansktalende rejseleder.

Udflugtsdatoen er vejledende. Den endelige dato, hvor udflugten afvikles, oplyses ved ankomst til destinationen.

Billeje

Vil I opleve Costa de Almeria, er det en rigtig god ide at leje en bil. Besøg de små charmerende landsbyer og find de autentiske oplevelser – alt sammen i jeres helt eget tempo. At leje en bil er frihed til at køre, hvorhen I vil, hvornår I vil.

Læs mere om billeje i Costa de Almeria her

Del denne side via E-mail