Alle rejsemål
Storby
Rundrejser
Safari
Golf
Flybillet

Faro Lopesan Collection Hotel

5
Tilbage

FIND DIN PRIS

  • Rejsende
Luk Rejser fra
Fra
 
Luk Afgangsdato
Vælg afrejse dato
Gennemsnitspris pr. måned
Luk Rejselængde
Rejselængde
Luk Rejsende

Faro Lopesan Collection Hotel

  • Aircondition
  • Morgenmad
  • Pool
  • Restaurant
  • Strand
  • Tilkøb halvpension

Bo som nabo til ørkenen samtidig med, at du har strandpromenaden lige ude for døren
Dette nyrenoverede (2019) Faro Lopesan Collection Hotel har en fantastisk beliggenhed lige ud til stranden i Maspalomas, strandpromenaden Costa Meloneras og det kendte ørkenområde på Gran Canaria, Dunas de Maspalomas. På dette fantastisk flotte hotel vil du altså bo i midten af alting – følger du strandpromenaden, vil du opleve, at der tæt på hotellet er fyldt med indbydende restauranter og et væld af butikker i alle prislejer. Hotellet selv råder over to gode restauranter, en buffetrestaurant og en a la carte-restaurant.

Hotellets beliggenhed er i absolut topklasse, og efter renoveringen (2019) er hotellet blevet 5-stjernet. Der er bl.a. to skønne poolområder på Faro Lopesan Collection Hotel: Den store pool ligger på stueplan, og her kan du bade, solbade eller nyde en kold drink på en af solsengene, mens du nyder skyggen fra parasollen. Poolen er opvarmet om vinteren.

Skal du virkelig imponeres, så skal du besøge hotellets rooftop-pool. Her kan du bade og plaske rundt, mens du nyder udsigten ud over Atlanterhavet. Her finder du selvfølgelig de behagelige solsenge, men taget er også indrettet med hyggelige kroge med bløde puder, hvor du kan nyde de lækre snacks og drikkevarer, som roof-top-baren serverer. Du skal blot læne dig tilbage og nyde dit ophold på Faro Lopesan Collection Hotel.

Trænger du til lidt fysisk aktivitet, så har hotellet mange gode faciliteter: bl.a. finder du et træningslokale på hotellet, mens der i nærområdet er mulighed for at spille tennis, surfe, paddle surfe, dykke eller ride en tur på hesteryg i området. Hotellet er særligt velegnet til golfentusiaster, da der ligger hele to fremragende 18-huls golfbaner tæt på hotellet: Lopesan Meloneras Golf og Maspalomas Golf.

Hotellet henvender sig til voksne, men der kan være børn på hotellet.

Om hotellet
A la carte restaurant Ja
Afstand til busstoppested 200 m
Afstand til centrum 5 km
Afstand til hæveautomat 200 m
Afstand til lokalt centrum 5 km
Afstand til lufthavn 40 km
Afstand til minimarked 100 m
Afstand til restauranter 0 m
Afstand til strand 20 m
Aircondition Ja
Antal værelser 182
Bar Ja
Billiardbord Ja, mod gebyr
Bordtennis Ja
Byggeår 1971
Elevator Ja
Etager 5
Fitness Ja
Golfbane Indenfor 5 km.
Handicap-venligt Ja
Hårtørrer Ja
Minibar Ja, mod gebyr
Pool Ja
Poolbar Ja
Poolhåndklæder Ja
Reception Ja, åbent hele døgnet
Rengøring, pr. uge 7
Renoveret 2019
Restaurant Ja
Roomservice Ja
Safebox Ja, mod gebyr
Skift af håndklæder, pr. uge 7
Skift af sengelinned, pr. uge 2
Snackbar Ja
Spa & wellness Nej
Telefon Ja
Tennis Ja, mod gebyr
TV på værelset Ja, satellit TV
Underholdning Ja
Vaskeri Ja, mod gebyr
WiFi Ja, gratis i reception - mod gebyr på værelse
Yoga Ja

Sådan bor I
De flotte værelser bærer tydeligt præg af, at de lige er blevet renoverede. I både dobbeltværelserne og deluxe-værelserne er der leget med detaljer og materialer, for at give dig den bedste oplevelse under dit ophold. Det har resulteret i moderne, velindrettede værelser med wow-faktor. Alle værelser er indrettet med eget bad/wc med hårtørrer, makeup-spejl og badekåbe, skrivebord, telefon, 43” tommer Smart Tv, elkedel og kaffemaskine, minibar (mod gebyr), safeboks (mod gebyr), WiFi (mod gebyr, gratis i lobby) aircondition og terrasse.

Alle værelser har plads til to personer, mens juniorsuiten kan rumme tre personer.

Nogle af værelserne har direkte eller sidevejs udsigt til havet. I Juniorsuiterne er der garanti for udsigt til havet og poolen.

Pension
Opholdet er med morgenmad, men det er muligt at tilkøbe halvpension.

Mere om Faro Lopesan Collection Hotel
Der er dresscode på alle hotellets aftenrestauranter. Det er ikke tilladt at bære shorts, badesko/klipklapper eller T-shirt under aftensmåltiderne.

Hotellet råder over 6 deluxe-værelser særligt henvendt til gangbesværede personer.

Alle værelser er ikke-ryger værelser.

Adresse
Plaza de Colón, 1
35100 Maspalomas
Gran Canaria, Spain
Tlf: +34 928 142214
www.lopesan.com

Kort

Klik her for at se hotellets beliggenhed

Del denne side via E-mail