Solferie
Rundrejser
Safari
Golf
Krydstogt

Blixens Kenya Safari - Vinter

0
Dage 6 Nætter
Pris fra 09 november 2018 18.798 kr
Se alle afgange

Rejs med Bravo Tours til Kenya, og bliv bjergtaget af en stribe vilde safarioplevelser. Kom tæt på naturen og dyrelivet i det kenyanske højland, oplev en perlerække af sjældne dyr i Samburus prærielignende landskab, hils på flodhestene i den skønne Lake Naivasha og mød en mangfoldighed af klassiske savannedyr på Masai Maras mægtige sletter.

Blixens Kenya Safari giver dig en rendyrket safarioplevelse med alt det bedste, som Kenya har at byde på og i den bedste indkvartering, man kan tænke sig.

Afrejse fra
  • Billund (BLL)
  • København (CPH)
  • Aalborg (AAL)
Rejsens højdepunkter
  • Dansktalende rejseleder.
  • Garanti for vinduesplads i safaribilen.
  • Bådsafari på Naivasha-søen.
  • Besøg på Karen Blixens Farm.
  • 7 dages safarioplevelser
  • Indkvartering i luksustelte i både Samburu og Masai Mara
Og meget mere

Dagsprogram

Dag 1
Afsted fra Danmark
Afsted fra Danmark

Sommerfuglene i maven må gerne flyve med, når vi letter fra Danmark for at flyve sydpå mod det afrikanske kontinent. Kursen er sat mod Kenya, og undervejs på flyveturen kan du nyde godt af den gode komfort, underholdningssystemet, den høje service, alle måltider og drikkevarer, der er inkluderet i rejsens pris.

Dag 2
Over Ækvator til Samburu
Over Ækvator til Samburu

Flyet lander i Jomo Kenyatta International Airport lidt uden for Nairobi. I ankomsthallen venter Bravo Tours’ danske rejseleder, der byder velkommen og ledsager dig og dine rejsefæller ud til den komfortable safari cruiser. Herefter går turen omkring tre timer nordpå op i det kenyanske højland, hvor vi gør vores første stop til frokost tæt på ækvator i området omkring Mount Kenya, der er Afrikas næsthøjeste bjerg (kun overgået af Mount Kilimanjaro). Efter frokost fortsætter vi vores færd nordpå tilbage på den nordlige halvkugle. Vi kører i en varm og tør vildmark, som nogle steder kan karakteriseres som en halvørken. Dog er naturen varieret med små bjerge, stejle slugter, floddale og savanne bevokset med baobabtræer. Vi når frem til Samburu Ashnil Lodge hen på eftermiddagen. Ewaso Ngiro-floden, kaldet Den Brune Flod, løber tværs gennem parken - som en livsnerve - og giver næring til et fantastisk plante- og dyreliv langs floden. Det kigger vi nærmere på om eftermiddagen, hvor vi håber at se elefanter, løver, leoparder, geparder, giraffer og antiloper.

Vi overnatter i en vidunderlig teltlejr lige ud til floden.

Dag 3
Samburu
Samburu

I Samburu finder man en del dyr, som man ikke oplever i parkerne længere sydpå. Vi tager således på jagt efter ”The Big Five” i Samburu-området, som ikke må forveksles med ”de fem store” dyr i andre afrikanske lande. Vi håber derfor at opleve den beige oryxantilope med lange spidse horn, den sjove blåbenede somalistruds, den grå zebra, den ”køkkenternede” netgiraf og gerenuk antilopen – en håndfuld sjældne dyr, som vi vil gøre alt menneskeligt muligt for at spotte. Samtidig nyder vi dette forholdsvis rolige safariområde i fulde drag – og får med garanti en masse enestående feriebilleder med hjem i kameraet.

Dag 4
Thomson’s Falls og Lake Naivasha
Thomson’s Falls og Lake Naivasha

Efter et par begivenhedsrige dage i Samburu vender vi køretøjet mod syd og kører langs Mount Kenya i et bjergrigt område. Vi kommer til Kenyas næsthøjeste vandfald, Thomson’s Falls, hvor vandet styrter 75 meter ud over klippekanten i en smal stråle, hvilket afføder en lyd, der minder om et permanent tordenskrald. Vi fortsætter køreturen til ferskvandssøen Lake Naivasha i 1.880 meters højde og ankommer til den elegante Lake Naivasha Country Club, der siden 1930’erne har været base for internationale safarirejsende. Vi spiser en sen frokost og får tid til at nyde lodgen og den skønne have. Efter frokosten tager vi på en bådsafari på Lake Naivasha, hvor man bl.a. oplever flodheste og den halvmåneformede landtange Crescent Island, der blev brugt til optagelser i Karen Blixen-filmen ”Mit Afrika”. I det knæhøje græs ses højest sandsynligt gazeller, giraffer og zebraer fra båden.

Dag 5
Sletterne i Masai Mara
Sletterne i Masai Mara

Efter morgenmad forlader vi nu Lake Naivasha og kører mod Masai Maras mægtige sletter. Vi regner med at være fremme ved Mara Asnil Lodge omkring frokost. Den ligger fantastisk godt placeret midt i parken langs den berømte mara flod. Lodgen består af luksustelte, som giver den helt rigtige og autentiske safarioplevelse, hvor både syns- og høresansen kommer på overarbejde. Teltene ligger ud til floden og har et hyggeligt bålsted, hvor man kan nyde en dejlig sundowner drink med udsigt over floden. Vi indtager vores frokost i lodgen og kører på game drive i området, hvor vi hilser på giraffer, bøfler, løver, flodheste, antiloper, elefanter og millioner af fugle. Det er vild afrikansk natur, så man ved aldrig helt præcist, hvad man støder på undervejs – netop heri ligger spændingen! Ved solnedgang kører vi tilbage til lodgen for at spise en god middag – med savannens mange lyde som baggrundstæppe.

Dag 6
The Big Five
The Big Five

Uden sammenligning er Masai Mara den afrikanske nationalpark, hvor der er størst sikkerhed for at se dyr. Her findes en meget stor koncentration af de klassiske savannedyr og samtidig en stor bestand af forskellige antilopearter. Det er derfor ikke ualmindeligt at se 10-12 forskellige dyrearter på det samme sted. Sammen med solens første stråler kører vi ud på savannen, og vi tilbringer meget af tiden ved den kendte og frodige Mara-flod, hvor der nærmest er statsgaranti for at opleve krokodiller og flodheste. Vi fortsætter på savannen en rum tid, inden vi omkring frokost returnerer til lodgen for at slappe lidt af – og om eftermiddagen fortsætter safarieventyret i forhold til, hvad savannen selv har planlagt for os.

Dag 7
Meget mere af Masai Mara
Meget mere af Masai Mara

Masai Mara er drømmen om Karen Blixens Afrika. Masai Mara, der betyder ”det plettede landskab” på masai-sproget, veksler mellem floder, bølgende græssavanne, spredte skov- og buskområder - og mod vest en jordbund præget af tidligere tiders vulkanske aktivitet. Mara er Kenyas del af det gigantiske Serengeti-økosystem, hvoraf størstedelen ligger i Tanzania. Masai Mara er paradis for alle, der holder af natur. Det 1.510 km2 store reservat er ubestridt et af verdens mest vildtrige og garanterer førsteklasses safarioplevelser uanset årstid.  Bestanden af rovdyr er forrygende. Hyæner, løver, leoparder og geparder er rigt repræsenteret overalt, og ikke uden grund, for hvor der er mange byttedyr, er der mange rovdyr. Selv det sjældne sorte næsehorn ses jævnligt i områder med tæt buskads, og elefanter ses i større eller mindre flokke over hele Mara-reservatet.

Kenya er rig på spændende stammer, men masaierne er uden tvivl de mest berømte, og i gamle dage også de mest frygtede. Nu ser man dem leve, som de altid har gjort, med deres kvæg og geder. I løbet af opholdet kan I besøge en masailandsby (ikke inkluderet i prisen) og få et godt indtryk af masaiernes dagligdag og mulighed for et godt indkøb af kurve, spyd, køller og farverige smykker.

 

Dag 8
Karen Blixen
Karen Blixen

Nyd morgenmaden i den skønne lodge og nyd også den sidste safaritur i denne omgang. Efter en spændende køretur i parken siger vi farvel til Masai Mara og kører tilbage til hovedstaden Nairobi – med madpakker og drikkevarer til turen. Ved ankomst til Nairobi besøger vi Karen Blixens farm, hvor hun levede den største del af sit liv i Afrika. Det er i dag museum, men hver dag bliver der sat friske blomster i huset, så man stadig har følelsen af, at hun bor her. Hvis du har set filmen ”Out of Africa”, vil du også kunne genkende haven og huset. Efter besøget kører vi til en lokal restaurant for middag, inden turen går til lufthavnen.

Dag 9
Ankomst Danmark
Ankomst Danmark

Flyet lander i Danmark – og du er forhåbentlig blevet fyldt til bristepunktet med en række stærke rejseoplevelser fra ”klassiske Kenya” og personlige rejsebilleder fra savannen på den indre nethinde.

Datoer og priser

  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende

Alt dette er inkluderet i rejsen

  • Fly tur/retur Billund/København/Aalborg – Nairobi med KLM/Kenya Airways.
  • Alle kendte skatter og afgifter.
  • Alle måltider og drikkevarer ombord.
  • Dansktalende rejseleder.
  • Garanti for vinduesplads i safaribilen.
  • Bådsafari på Naivasha-søen.
  • Besøg på Karen Blixens Farm.
  • 7 dages safarioplevelser.
  • 6 overnatninger på nævnte indkvartering eller tilsvarende.
  • Helpension på safari.
  • Al Safarikørsel med engelskstalende chauffør.
  • Alle entreer til safariparker og reservater.
  • Middag inden afrejse mod lufthavnen.

Dette er ikke inkluderet

  • Visum til Kenya USD 50.
  • Drikkevarer.
  • Drikkepenge (ca. kr. 50 pr. dag).
  • Eventuelle vaccinationer.
  • Rejse- og afbestillingsforsikringer.

Kombiner med badeferie

Oplevelser

Ballonsafari - Blixens Kenya vinter

Vi mødes meget tidligt om morgenen og tager på savannen for vores ballon tur. Vi kører det første stykke vej hen til ballonen og stiger ombord i kurven. Vi rejser os over savannen og svæver mellem en halv og en hel time over trætoppene og ser dyrene vågne på savannen. Solen står op sammen med os og det giver et helt særligt lys over horisonten. Der svæver mange balloner over savannen og det er helt specielt at opleve de mange balloner i luften og de smukke silhuetter på sletterne. Vi afslutter ballonturen med champagne morgenmad på savannen inden vi igen mødes med vores gruppe.


Vejledende pris:
2.800 kr. pr. person

PDF-PROGRAM

Del denne side via E-mail