Alle rejsemål
Storby
Rundrejser
Safari
Golf
Flybillet

Blixens Kenya Safari - ophold på Swahili Beach

0
Rejselængde 12 Nætter
Pris fra 23 maj 2020 24.498 kr
Se alle afgange

Rejs med Bravo Tours til Kenya og bliv bjergtaget af en stribe vilde safarioplevelser. Kom tæt på naturen og dyrelivet i det kenyanske højland, oplev en perlerække af sjældne dyr i Samburus prærielignende landskab, hils på flodhestene i den skønne Lake Naivasha og mød en mangfoldighed af klassiske savannedyr på Masai Maras mægtige sletter.

Blixens Kenya Safari giver dig en rendyrket safarioplevelse med alt det bedste, som Kenya har at byde på og i den bedste indkvartering, man kan tænke sig.

Afrejse fra
  • Billund (BLL)
  • København (CPH)
  • Aalborg (AAL)
Rejsens højdepunkter
  • 7 dages rendyrket safari i 3 af Kenyas bedste nationalparker
  • Tværs over ækvator - fra Samburu i nord til Masai Mara i syd
  • Luksusindkvartering i telte
  • Hele 3 overnatninger ved Mara-floden i verdens-berømte Masai Mara
  • Champagne-morgenmad på savannen
  • 6 overnatninger på Kenya-Kysten
Og meget mere

Dagsprogram

Dag 1
Afsted fra Danmark
Afsted fra Danmark

Sommerfuglene i maven må gerne flyve med, når vi letter fra Danmark for at flyve sydpå mod det afrikanske kontinent. Kursen er sat mod Kenya, og undervejs på flyveturen kan du nyde godt af den gode komfort, underholdningssystemet, den høje service, alle måltider og drikkevarer, der er inkluderet i rejsens pris

Dag 2
Over Ækvator til Samburu
Over Ækvator til Samburu

I dag ankommer vi i Jomo Kenyatta International Airport, der ligger lidt uden for Nairobi. Her mø-der vi vores dansktalende rejseleder, der sammen med os tager  turen  nordpå  i  de  komfortable  4-hjulstrækkere.  Vi  kører op i det kenyanske højland, og efter ca. fire timer gør vi vores første stop til frokost på Trout Tree. Området lig-ger tæt på ækvator ved Mount Kenya, der er Afrikas næst-højeste  bjerg  (kun  overgået  af  Kilimanjaro). 

Efter  frokost  fortsætter  vi  videre  nordpå  og  passerer  ækvator.  Vejen  falder brat, og vi kommer ned i et tørt og varmt klima med sparsom bevoksning, som nogle steder kan karakteriseres som  halvørken.  Dog  er  naturen  rig  og  varieret  med  små  bjerge, stejle slugter, floddale og savanne bevokset med de karakteristiske fladkronede akacietræer.

Vi når frem til Samburu Ashnil Lodge, inden det bliver mørkt. Ewaso Ngiro, den brune flod, løber tværs gennem området - som en livsnerve - og giver næring til et rigt plante- og dyreliv. Allerede på vej ind til campen møder vi med garanti de første dyr, uden vi dog med sikkerhed ved, hvilke der by-der os velkommen netop i dag. Der er gode chancer for at se både elefanter, giraffer, zebraer og antiloper, men også rovdyr som løver, leoparder og geparder.

Vi  overnatter  i  store  og  komfortable  telte,  der  ligger  lige  ud til floden

Dag 3
Samburu
Samburu

Vi starter dagen tidligt, hvor vi ser solen stå op og nyder morgenstemningen – for en safari er ganske særlig om morgen. Her er lyset blødt og varmt, luften er mild og frisk, og det er endnu ikke for varmt. I Samburu finder vi en del dyrearter, som vi kun ser netop her. Vi tager  bl.a.  på  jagt  efter  den  elegante  Oryx  antilope,  der  er  kendt for sine lange, spidse horn og den smukke net-giraf med  det  skarpt  aftegnede  mønster.  Vi  leder  selvfølgelig  også efter somalistrudsen med de blå lår og den langhal-sede giraf-gazelle, der ofte står på bagbenene for at nå højere  op  efter  blade  og  lever  hele  livet  uden  at  drikke.  Vi vil også gøre alt for at finde den sjældne, smalstribede Grevy-zebra med runde ører. Vi nyder det smukke område i fulde drag, og vi får med garanti en masse dejlige billeder og minder med hjem fra denne tur

Dag 4
Thomson’s Falls og Lake Naivasha
Thomson’s Falls og Lake Naivasha

Efter et par begivenhedsrige dage i Samburu ven-der vi snuden mod syd og kører igen mod Mount Kenya. Køreturen tager os med gennem Kenyas spisekam-mer; et smukt landbrugsområde med store marker med hvede og byg og grøntsager til eksport. Ved frokosttid an-kommer vi til Thomson’s Falls, der i dag hedder Nyahururu (de nye fald). Her tordner Ewaso Nyiro floden ud over klippekanten i et fald på 75 meter. Efter frokost fortsætter vi til Lake Naivasha, der er en ferskvandssø i bunden af Rift Valley. Vi bor på den hyggelige Lake Naivasha Country Club, der ligger ned til søen omgivet af et smukt område, hvor flodhestene kommer op om natten og græsser. Vi skal også ud at sejle på søen, der er et eldorado for ornitologer med masser af storke, hejrer, is-fugle og flodørne, men også mange flodheste, som man kan sejle helt tæt på.

Dag 5
Sletterne i Masai Mara
Sletterne i Masai Mara

Efter morgenmad forlader vi Lake Naivasha og kører mod Masai Maras udstrakte sletter, hvor vi (efter  planen) er fremme ved Mara Asnil Camp til en sen frokost. Campen ligger fantastisk godt placeret midt i området ned til den berømte Mara flod. Vi bor i luksustelte, som giver den helt rigtige og autentiske  safarioplevelse.  Om natten falder vi i søvn til Afrikas lyde, løvernes brøl, hyænernes latter og cikadernes sang. Campen har også et hyggeligt bålsted, hvor man kan nyde en sundowner med udsigt over floden og tale om dagens oplevelser. Efter frokost kører vi ud på gamedrive i området, hvor vi  har mulighed for at opleve både giraffer, bøfler, løver, elefanter og mange forskellige antiloper. Det er den vilde afrikanske natur, så vi ved aldrig helt præcist, hvad vi får at se, men netop heri ligger spændingen! Ved solnedgang kører vi tilbage til campen for at spise en god middag med savannens  mange  lyde som den perfekte baggrundsmusik

Dag 6
The Big Five
The Big Five

Masai  Mara er drømmen om Karen Blixens Afrika. Masai Mara betyder ”det plettede landskab” på masai-sproget, og hentyder til det vekslende landskab, der både byder på bølgende græssavanne, spredte skov- og buskområder, samt mange små og større vandløb. Mod syd går området over i Serengeti, der betyder  ”den endeløs slette”, i Tanzania. Masai Mara er et paradis for alle, der  holder af  natur, da Mara-Serengeti  økosystemet  er det mest vildtrige område i verden. Her venter store og små flokke af elefanter over hele reservatet, men også zebraer og mange forskellige antiloper, lige fra den største eland til den mindste dik-dik-antilope.  Rejser du omkring  juli/august til oktober, er der også, hvis heldet er med os, chance for at se de store flokke af gnuer. Selv det sjældne sorte næsehorn ses jævnligt i områder med tæt buskads. De mange byttedyr betyder også mange rovdyr bl.a. løver, hyæner, leoparder og geparder, der er rigt repræsenteret overalt.  Hver dag kører vi ud i området både morgen og aften.

Dag 7
Meget mere af Masai Mara
Meget mere af Masai Mara

Kenya er rig på spændende stammer, men  masaierne er uden tvivl de mest berømte, og i gamle dage var de også de mest frygtede. Inden man kommer ind i området, kan man se dem med deres store flokke af køer, får og geder. Deres livsstil er ved at ændre sig, men man kan stadig opleve,  hvordan de traditionelt  levede, og stadig lever, i landsbyer (manyattaer). Her er hytterne nænsomt  bygget  i  rundkreds for at beskytte kvægene mod rovdyr om natten. I løbet af opholdet er der mulighed for at besøge en masailandsby (ikke inkluderet i prisen) og få et godt indtryk af masaiernes dagligdag. Her vil der også være mulighed for at gøre et godt, lokalt køb fx farverige perlesmykker

Dag 8
Karen Blixen Museum fly til stranden
Karen Blixen Museum fly til stranden

Nyd morgenmaden i den skønne lodge og nyd også den sidste safaritur i denne omgang. Efter en spændende køretur i parken siger vi farvel til Masai Mara og kører tilbage til hovedstaden Nairobi – med madpakker og drikkevarer til turen. Det er i dag museum, men hver dag bliver der sat friske blomster i huset, så man stadig har følelsen af, at hun bor her. Hvis du har set filmen ”Out of Africa”, vil du også kunne genkende haven og huset. Efter besøget kører vi til lufthavnen for fly til Mombasa. Turen tager en lille time og fra lufthavnen kører vi til det valgte strandhotel for indkvartering.

Dag 9-13
Kenya kysten
Kenya kysten

Kenya har 536 kilometer lang kystlinje. Her er fremragende muligheder for at slappe af og deltage i spændende aktiviteter. De fantastiske strande kombineret med vidunderlige hoteller er det ideelle sted til en dejlig ferieoplevelse. Man kan også få et spændende indblik i en kultur, der har rødder i godt 2.000 års handel og bosættelser af til tider brutale herskere med især arabisk og europæisk baggrund. Mombasa by er en spændende og livlig oplevelse med gode udflugtsmuligheder. Vores rejseledere på Kenya kysten tilbyder flere forskellige udflugtsmuligheder både til lands og til vands.

Dag 14
Hjemrejse
Hjemrejse

Vi flyver fra Mombasa tidlig morgen til Nairobi og herfra til Danmark via Amsterdam, forhåbentlig fyldt til bristepunktet med stærke og uforglemmelige rejseoplevelser fra ”klassiske Kenya” og personlige rejsebilleder på din indre nethinde.

Dato og priser

  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende

Alt dette er inkluderet i rejsen

  • Fly tur/retur Billund/København/Aalborg – Mombasa med KLM/Kenya Airways via Amsterdam og Nairobi
  • Alle kendte skatter og afgifter.
  • Alle måltider og drikkevarer ombord.
  • Dansktalende rejseleder.
  • Garanti for vinduesplads i safaribilen.
  • Bådsafari på Naivasha-søen.
  • Besøg på Karen Blixens Farm.
  • 7 dages safarioplevelser.
  • 6 overnatninger på nævnte indkvartering eller tilsvarende.
  • Helpension på safari.
  • 6 overnatninger på valgt hotel på Kenya-Kysten inkl. valgt pension
  • Transfer mellem lufthavn og hoteller
  • Al safarikørsel med engelsktalende chauffør.
  • Alle entreer til safariparker og reservater.
  • Middag inden afrejse mod lufthavnen

Dette er ikke inkluderet

  • Visum til Kenya USD 50.
  • Drikkevarer.
  • Drikkepenge (ca. kr. 50 pr. dag).
  • Eventuelle vaccinationer.
  • Rejse- og afbestillingsforsikringer
  • Aircondition
  • Børnepool
  • Pool
  • Strand

Eksklusivt hotel med masser af luksus
Forestil jer eventyret om ”1001 nat” omdannet til et hotel – så har I Swahili Beach. Det er ganske enkelt som et eventyr. Swahili Beach emmer af luksus, eventyr og ægte feriestemning. Hotellet er bygget tro mod historien og kulturen i Swahili-stil, hvilket gør hotellet til en oplevelse i sig selv og er meget smagfuldt indrettet. 

Hotellet har mange faciliteter og ikke mindst skønne detaljer. Besøg fx hotellets egen vinbar, champagne/østers-bar eller ”herreværelset”, hvor I kan nyde en god cigar. Der er også både gourmetrestaurant og mere afslappede restauranter, der serverer seafood, internationale og kenyanske retter. 

I kan også slappe af ved de skønne poolområder, der bevæger sig ned mod stranden. Fra flere af dem har I en fantastisk udsigt over havet og stranden. Swahili Beach er det eksklusive valg på Kenya-kysten. 

Swahili Beach er uden tvivl et af vores bedste luksushoteller og derfor et Bravo Deluxe-hotel. Det er jeres garanti for en ferie i højeste klasse – og så er der altid loungeadgang i afrejselufthavnen, så ferien starter på bedste vis.

Om hotellet
Afstand til lokalt centrum 500 m
Aircondition Ja
Rengøring, pr. uge 3
Skift af håndklæder, pr. uge 6
WiFi Ja, mod gebyr

Sådan bor du
På Swahili Beach kan I bo på standardværelser, superiorværelser eller executiveværelser.

Alle værelser er indrettet med aircondition, flat-screen tv, safebox, trådløst internet, minibar og te/kaffe-faciliteter samt brede verandaer.

Standardværelserne ligger alle i hotellets hovedbygning, og her kan bo to voksne. De er 41 m2.
Superiorværelserne er større – 51m2 – og har maksimalt plads til to voksne, to børn og et spædbarn. Alle superiorværelser har badekar og brusebad.
Executiveværelserne er de største værelser – 77 m2 – og har bl.a. et ekstra siddeområde, større TV etc. Her er der også plads til to voksne, to børn og et spædbarn.

Pension
Dit ophold på Swahili Beach er med halvpension.

Mere om Swahili Beach
Swahili Beach er et fantastisk lækkert hotel med masser af luksus. Blandt faciliteterne bør nævnes motionsrum, spa med diverse kropsbehandlinger, massage, skønhedsklinik, frisør, butik og minimarked. Der er områder med gratis Wi-Fi-adgang. Hotellet ligger direkte ned til en lille strand, men i kort gang afstand finder man den indbydende strand, Diani Beach.

PDF-PROGRAM

Del denne side via E-mail