Solferie
Rundrejser
Safari
Golf

En ægte eventyrsafari - Amani Tiwi

0
Dage 14 Nætter
Pris fra 13 januar 2019 23.498 kr
Se alle afgange

Drømmer du om en eventyrlig safari? Og vil du bo allerbedst – på de bedst locations i gode lodges – i nogle af Kenyas allermest fantastiske safariområder? Så skal du vælge denne safari, der er fyldt med højdepunkter og høj klasse. Det er kort sagt til dig, der vil havde det ypperste, når du rejser på safari!

Der venter et sandt safarieventyr med syv spændende safaridage i nogle af Kenyas bedste safariområder; Masai Mara, Amboseli, Naivasha og Tsavo. Her står oplevelserne kort sagt i kø – nyd synet af gumlende elefanter, svømmende flodheste, højtragende akacietræer og det mægtige bjerg Kilimanjaro. Det er kort sagt helt fantastisk!

I alle nationalparker bor vi rigtig, rigtig godt. Både når det gælder indkvartering og ikke mindst beliggenhed. Glæd jer til gode lodges, fantastisk beliggenhed tæt på Kilimanjaro og Mara-floden, hvor rigtig mange vilde dyr kigger forbi. At bo på de bedste lodges og den bedste beliggenhed giver ganske enkelt en bedre safarioplevelse!

Rejs med på en eventyrlig safari på høj klasse. Og der er selvfølgelig sørget fra direkte fly fra Masai Mara til Kenya-kysten – en ubeskrivelig, smuk tur, der også befrier dig fra mange timers buskørsel. Ved kysten venter der eksotisk badeferie. Den perfekte afslutning på en safari!


Indkvartering

Safarien er inklusive ophold på Amani Tiwi, kategori 4-hotel, med morgenmad på badeferien.
Se hotellet her.

Program kan variere og safaristart kan ændres

Afrejse fra
  • Billund (BLL)
  • København (CPH)
Rejsens højdepunkter
  • Oplev nogle af Kenyas allerbedste nationalparker fx Masai Mara
  • Fantastisk indkvartering – både standard og uovertruffen beliggenhed
  • Bo ved foden af Afrikas højeste bjerg i luksustelt
  • Se elefanter i Tsavo, hvor der bor mere end 25.000 af slagsen
  • Bådsafari på Naivasha-søen med flodheste
  • Tag med til Karen Blixens Farm og spis frokost i baghaven
Og meget mere

Dagsprogram

Dag 1
Fly fra Danmark
Fly fra Danmark

Vi flyver fra henholdsvis Billund eller København til Mombasa med flyskifte undervejs. Turkish Airlines er et af Europas bedste flyselskaber, og vi sætter os til rette og bliver serviceret på den dejlige tur sydpå mod Afrikas bedste safariland, Kenya.

Dag 2
Det Indiske Ocean
Det Indiske Ocean

Vi ankommer om natten og kører til det valgte strandhotel. Vi har naturligvis vores værelse til rådighed ved ankomsten, så vi indlogerer os med det samme og får et par timers søvn, inden vi går på opdagelse i de skønne omgivelser ved daggry. Vi har hele dagen til at slappe af eller bade i Det indiske Ocean eller i hotellets pool.

Dag 3
Startskud til spændende safarioplevelser i Tsavo Øst
Startskud til spændende safarioplevelser i Tsavo Øst

Vi mødes tidlig morgen med vores safaritasker. Vi må medbringe 15 kilo bagage på rejsen, og det skal være bløde tasker, da vi skal flyve med et mindre fly senere på vores rejse. Hotellet passer på vores øvrige bagage, mens vi er afsted. Vi kører fra Mombasa til Kenyas største Nationalpark Tsavo, nærmere bestemt Tsavo Øst. Parken er kendt for sine tusindvis af elefanter (med rød jord på sig), men her er også giraffer, gazeller og de store kattedyr. Vi indlogeres og får frokost, og allerede om eftermiddagen tager vi på vores første gamedrive i området. De fleste mødes i safaribaren inden middagen og deler deres safarioplevelser fra dagens kamerafangst. Vi spiser middag og overnatter på den skønne Ashnil Aruba Lodge.

Dag 4-5
Safari i Amboseli og oplev Kilimanjaro
Safari i Amboseli og oplev Kilimanjaro

De næste dage tilbringes i det fantastiske safariområde Amboseli, hvor vi bor to nætter på Satao Elerai Camp, som er en fuldstændig fantastisk camp med store luksuriøse telte og med direkte udsigt til Kilimanjaro. Her tager vi på flere gamedrives i området, der er 392 km2 stort og ligger på grænsen til Tanzania. I baggrunden rejser Kilimanjaro sig - Afrikas højeste bjerg. Parken er et paradis for elefanter og bøfler, der nyder godt af den frodighed, som sumpene tilbyder. Disse sumpe, der blandt andet er dannet af smeltevandet fra Kilimanjaros sneklædte tinder, står i skærende kontrast til den udtørrede saltsø, der er en anden markant del af parkens økosystem. Glæd dig til at opleve elefanter, løver, zebraer, geparder, gnuer, bøfler og mange andre spændende dyr. 

Dag 6
Karen Blixen og Naivasha
Karen Blixen og Naivasha

Efter en god morgenmad kører vi videre på vores eventyr. Første stop gør vi ved Karen Blixen Museet, hvor vi også nyder en god frokost på den nærtliggende restaurant ”Tamambo Blixen”. Herefter fortsætter vi til Naivasha-søen, hvor vi forhåbentligt hilser på de mange flodheste. Vi indlogeres på Lake Naivasha Sopa lodge beliggende direkte ud til søen. Ofte kan man se flodheste og vandbukke komme ind i haven for at nyde det grønne græs.

Dag 7
På sejltur og videre til Masai Mara
På sejltur og videre til Masai Mara


Inden vi fortsætter rejsen til Masai Mara, sejler vi ud på søen, hvor vi ser det fantastiske fugleliv og kommer til at møde nogle af søens mange flodheste i deres rette element. Om eftermiddagen ankommer vi til verdens nok mest kendte safariområde: Masai Mara – hvor vi allerede kører gamedrive i et af verdens bedste naturreservater. Med sine 1.500 km2 har Masai Mara sammen med Serengeti verdens største koncentration af dyr. Vi har mulighed for at se alle de store afrikanske dyr – lige fra de store elefanter og giraffer til de små dik-dik antiloper. I Masai Mara er der næsten også altid mulighed for at se løver, geparder og leoparder. Vi bor på den luksuriøse Mara Ashnil Camp med den skønneste beliggenhed til Mara floden, hvor bl.a. krokodillerne soler sig på flodbredden, mens vi nyder vores morgenkaffe på terrassen.

Dag 8
Meget mere Masai Mara
Meget mere Masai Mara

I Masai Mara venter der virkelig store dyre- og naturoplevelser. Bestanden af rovdyr er forrygende. Hyæner, løver, leoparder og geparder er rigt repræsenteret overalt, og ikke uden grund, for hvor der er mange byttedyr, er der mange rovdyr. Selv det sjældne sorte næsehorn ses jævnligt i området med tæt buskads, og elefanter ses i større eller mindre flokke over hele Mara-reservatet. Kenya er rig på spændende stammer, men masaierne er uden tvivl de mest berømte, og i gamle dage også de mest frygtede. Nu ser man dem leve, som de altid har gjort med deres kvæg og geder. I løbet af opholdet kan vi besøge en masailandsby (ikke inkluderet i prisen) og få et godt indtryk af masaiernes dagligdag og mulighed for et godt indkøb af kurve, spyd, køller og farverige smykker. På to spændende gamedrives eller et langt gamedrive med medbragt madpakke har vi god tid til at opsøge de store oplevelser. Er heldet til stede oplever vi også gepardens imponerende jagt, der forhåbentligt fører til et hårdt tiltrængt måltid. Løver jager især om natten, og deres kalden og brølen høres ofte tydeligt i campen, måske ses løven med nattens bytte på vores morgen-safari.

Dag 9
Tilbage til kysten
Tilbage til kysten

Vi starter dagen med solopgang over savannen. Lyset er helt særlig smukt når solen står lavt over savannen. Efter vores game drive kører vi retur til campen for morgenmad og henter vores bagage. Vi kører mod landingsbanen med frokostpakker, hvor vores fly tager os over savannen og langs Kilimanjaros tinder direkte tilbage til Kenya-kysten. Vi må kun medbringe 15 kilo bagage i alt pr. person og det skal pakkes i bløde tasker. Det er vigtigt, da vi eller risikerer at vi ikke kan få det med på flyet. Vi køres fra lufthavnen til vores hotel hvor vi nyder og fordøjer alle vores gode safariminder.

Dag 10-15
Det Indiske Ocean
Det Indiske Ocean

Diani og Tiwi Beach er et af de bedste områder på Kenyas 536 kilometer lange kystlinje. Her er fremragende muligheder for at slappe af og deltage i spændende aktiviteter. De fantastiske strande kombineret med vidunderlige hoteller er det ideelle sted til en ferieoplevelse efter en indholdsrig safari. Man kan også få et spændende indblik i en kultur, der har rødder i godt 2.000 års handel og bosættelser af til tider brutale herskere med især arabisk og europæisk baggrund.

Mombasa by er en spændende og livlig oplevelse med gode udflugtsmuligheder. Vores hoteller er beliggende i Tiwi og Diani ca. 30 km syd for Mombasa. Uanset hvilket hotel, du har valgt, er der garanti for god beliggenhed, god service og dejlige omgivelser. Vores rejseledere på Kenya-kysten tilbyder flere forskellige udflugtsmuligheder både til lands og til vands.

 

Dag 16
Hjemrejse
Hjemrejse

Vi forlader hotellet tidlig morgen og kører til lufthavnen for hjemrejsen til Danmark med Turkish Airlines. Vi ved, du har fået en oplevelse for livet, og vi siger med sikkerhed på gensyn i Kenya igen.

Dato og priser

  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende

Alt dette er inkluderet i rejsen

  • Fly fra København eller Billund til Mombasa med Turkish Airlines (flyskifte undervejs)
  • Alle kendte skatter og afgifter
  • Dansktalende rejselederservice
  • Garanti for vinduesplads i safaribilen
  • Ophold på valgt hotel på Kenya Kysten inkl. valgte pension for 9 overnatninger
  • 7 dage på safari inkl. helpension
  • Al safarikørsel med dansktalende rejseleder og lokal chauffør
  • Alle entreer til safariparker og reservater
  • Fly fra Masai Mara til Kenya Kysten (OBS. 15 kg. bagage i blød taske tilladt)
  • Alle transfer mellem lufthavne og hoteller

Dette er ikke inkluderet

  • Visum til Kenya USD 50,- fås ved indrejse
  • Drikkepenge ca. kr. 50 pr. safaridag
  • Eventuelle vaccinationer
  • Forsikringer
  • Ballonsafari i Masai Mara 2.800,- pr. person
  • Besøg i masai landsby
  • Udflugter i Mombasa

Indkvartering

Vælg mellem disse 3 hoteller til din badeferie. Amani Tiwi Beach er inkl. i denne safaris pris. 
Du kan tilkøbe Leopard Beach Resort og Swahili Beach. 

Amani Tiwi Beach Resort   Leopard Beach Resort    Swahili Beach
     
Se hotellet her   Se hotellet her   Se hotellet her

Del denne side via E-mail