Alle rejsemål
Storby
Rundrejser
Safari
Golf

Sydafrika - Cape Town, Garden Route og vinlandet

0
Rejselængde 11 Nætter
Pris fra 23 oktober 2019 18.998 kr
19.998 kr
Se alle afgange

Rejs med Bravo Tours til Sydafrika, der byder på en bred vifte af fabelagtige naturoplevelser.

Oplev enestående naturscenerier, vinlandet, det blå ocean, og ikke mindst vidunderlige Cape Town
med Taffelbjerget og en spændende kulturhistorie. Kom tæt på kulturen og naturen - det er ikke uden grund, at mange omtaler Sydafrika som ”hele verden samlet i ét land”. På denne rundrejse får du hele essensen af Sydafrika og oplever dette vilde, naturskønne og stærkt vanedannende rejseland.

Afrejse fra
  • Billund (BLL)
  • København (CPH)
Rejsens højdepunkter
  • Vinlandet og vinsmagning
  • Cape Town og Kap det gode håb
  • Taffelbjerget
  • Strudse-safari, vandfald og grotter
  • Route 62
  • Indkvartering ved havnefronten i Cape Town
Og meget mere

Dagsprogram

Dag 1
Afrejse Danmark
Afrejse Danmark

Vi forlader Danmark og flyver via Istanbul til cape Town.

Dag 2
Velkommen til Cape Town
Velkommen til Cape Town

Vi lander Cape Town omkring middags tid, som efter vores mening er Sydafrikas og måske en af verdens smukkeste byer. Her bliver vi mødt af det unikke Taffelbjerg, der majestætisk våger over byen.
Vi ankommer til en international storby, som er fuld af gastronomi, musik og mangfoldighed. I lufthavnen står Bravo Tours’ danske rejseleder klar til at tage imod os, og vi kører derefter mod vores hotel i Montagu. Turen tager ca. 2,5 time, men den tager os med gennem smuk natur og nogle af Sydafrikas mest kendte vindistrikter. Vi indkvarteres på Hotel Montagu Country House og mødes alle til velkomstmiddag om aftenen.

Dag 3
Route 62
Route 62

Efter en dejlig morgenmad tjekker vi ud og udforsker den berømte Route 62 – verdens længste vinrute. Ruten er dog ikke kun kendt for sine vingårde, men også frugtgårde, og der bliver rig mulighed for at smage på begge dele undervejs. Vi besøger også den charmerende by Barrydale, Afrikas mærkeligste pub, der på trods af navnet – Ronnies Sex Shop – intet lummert har over sig.

Herefter fortsætter vi mod byen Oudtshoorn, som er kendt for sine mange strudsefarme og smukke landskaber. Byen var i slut 1800-tallet en af de rigeste byer i Sydafrika pga. af sine strudsefjersproduktion, der blev eksporteret til store modehuse verden over.

Vi overnatter i Oudtshoorn på De Opstal Country House for de kommende 3 dage. I aften spiser vi fælles middag på hotellet.

Dag 4
Strudse-safari, vandfald og grotter
Strudse-safari, vandfald og grotter

Vi starter dagen med et besøg hos en af byens kendte strudsefarme, hvor vi bliver klogere på strudsene og deres natur. Vi tager herefter videre til det flotte Rust & Vrede-vandfald, som gemmer sig bag de høje bjerge i Oudtshoorn. Her udforsker vi områdets smukke blomsterliv og bjergrige landskaber, mens vi følger de små broer og bjergruter.

Turen går derefter videre til de fantastiske drypstenshuler Cango Caves, som er en helt særlig oplevelse! Vi bevæger os forsigtigt ned gennem grotterne, der er godt 20 millioner år gamle og er nogle af de største grotter i Afrika. For de ekstra eventyrlystne er der i nærheden af grotterne også mulighed for at zipline 500 meter ned gennem Swartberg-bjergenes smukke fauna og flora.

Til aften nyder vi en velsmagende, traditionel sydafrikansk middag.

Dag 5
På egen hånd i Oudtshoorn
På egen hånd i Oudtshoorn

I dag kan du nyde dagen i Oudtshoorn, som du har lyst. Bravo Tours’ dansktalende rejseleder har mange gode forslag til, hvad du kan lave. Besøg fx Cango Wildlife Ranch, som er et dyrereservat for bl.a. geparder, krokodiller og alligatorer eller oplev de panoramiske udsigter fra toppen af Swartberg-passet på en guidet vandretur. Der er selvfølgelig også mulighed for blot at slappe af, nyde de smukke omgivelser og et dejligt glas sydafrikansk vin

Dag 6
Tsitsikamma via Garden Route
Tsitsikamma via Garden Route

Vi forlader Oudtshoorn og tager mod Tsitsikamma, der ligger i hjertet af Garden Route. I dag oplever vi den mere autentiske side af det østlige Cape Town. Vi besøger Oudebosch Farm, hvor vi lærer om den Sydafrikanske nationalblomst, Protea. Tillader vejret det, tager vi på en guidet tur rundt på farmen og smager en traditionel ”roosterkoek”.

Herefter kører vi videre til Storms River Bridge, hvor vi bevæger os tværs over broen og oplever den fantastiske udsigt ud over kløften. Vi afslutter dagen med at besøge The Big Tree – et 800 år gammelt, majestætisk træ på mere end 36 meter, der pryder nationalparken Tsitsikamma. Nationalparken er verdens første nationalpark for at beskytte kystlinje. Når man ser denne smukke og rå natur, forstår man let hvorfor, den har brug for beskyttelse.

Vi overnatter i Tsitsikamma på Tsitsikamma village Inn og spiser fælles middag om aftenen.

Dag 7
Tropisk natur og fantastiske udsigter
Tropisk natur og fantastiske udsigter

Dagen starter med en gåtur rundt i Tsitsikamma Nationalpark, hvorefter vi fortsætter vores tur til den hyggelige kystby Knysna. Undervejs oplever vi Nature's Valley, der er den eneste beboede landsby i Sydafrika, der ligger inde i en nationalpark.

Når vi ankommer til Knysna, starter vi med en fælles frokost ved Knysna Lagoon and Heads. Her er der mulighed for at opleve den helt fantastisk udsigt over byen fra forskellige udkigsposter. Herefter tager vi ind til Knysna Waterfront, som er omdrejningspunktet for byens lokale beboere og turister, der valfarter til byen. Her finder vi både butikker, restauranter og mulighed for guidede bådture.
Byen ligger ud til en lagune, der er kendt for Knysnas store erhverv, nemlig østersdyrkning. Langs havnefronten ligger der mange små, hyggelige steder, hvor man netop kan smage denne udsøgt ret med et godt glas vin

Vi afslutter dagen med fælles middag ved Knysna Waterfront og ser solen gå ned over vandet. Vi overnatter på Knysna Log In.

Dag 8
Ølsmagning og bådcruise
Ølsmagning og bådcruise

Vi tjekker ud og kører mod syd til byen Stanford, der ligger på den berømte hvalkyst. Vi besøger et ølbryggeri og smager på de lokale øl, og slutter dagen med at sejle en tur på den smukke Klein River til en forhåbentlig fantastisk solnedgang.

Vi overnatter på Standford Valley Guest Farm, et skønt landbrugshotel i Stanford. Middag er inkl.

Dag 9
Hvalspotting og velkommen til Cape Town
Hvalspotting og velkommen til Cape Town

I dag er det med at holde øjnene åbne, for vi besøger byen Hermanus, som er det bedste sted i verden at spotte hvaler, når det er hvalsæson. Hvalerne kommer helt tæt på kysten – så tæt, at man kan se dem fra land, men vi tager på havet. Vi sejler på hvalsafari på Sydhavet, for det giver os mulighed for at komme helt tæt på disse mægtige dyr.

Kommer du uden for hvalsæsonen, bliver du dog ikke snydt. Området byder også på masser af delfiner og sæler, og det er en stor oplevelse, at se disse dyr.
Efter sejlturen fortsætter vi turen mod Cape Town, men vi gør et holdt undervejs ved en pingvinkoloni. Når man tænker på Afrika, er det ikke ligefrem pingviner, som kommer først, men faktisk er der en meget stor og sund bestand langs Sydafrikas kyst. De søde og finurlige dyr er altid et besøg værd!

Når vi ankommer til Cape Town, tager vi på byvandring rundt til bl.a. The Company Gardens og det meget farverige kvarter Bo-kaap. Bo-kaap er - efter Taffelbjerget - et af Cape Towns store varemærker.

Vi tjekker ind på Harbour Bridge Hotel, et godt hotel ved havnefronten, hvor vi indkvarteres for resten af vores ophold i Sydafrika. Middag er inkl.

Dag 10
Hiking, vinsmagning og historiske oplevelser
Hiking, vinsmagning og historiske oplevelser

Kridt skoene for i dag skal vi ”bestige” Lionshead! Vi tager et rask hike op ad bjerget og nyder den fantastiske udsigt over Cape Town. Efter vi har fået lidt motion, tager vi op til kapelbanen, der tager os op på toppen af Taffelbjergets højeste punkt. Det er uden sammenligning en fantastisk oplevelse og desuden et af verdens syv naturvidundere. Dette skal ses og kan ikke beskrives (vejrforholdene afgør, hvor højt vi kan komme op).
Efter en aktiv morgen står eftermiddagen på selvforkælelse med vinsmagning i Franschhoeks idylliske landskaber. Det var her de franske vindyrker i sin tid kom til og slog sig ned, og selvom vi geografisk er i Sydafrika, ledes tankerne mod det franske. På vej til Franschhoeks stopper vi i byen Paarl, hvor vi spiser en let frokost ved Afrikaans Taal monumentet. Det er det eneste monument tilegnet et sprog – og mange mener, at monumentet er mere særligt end kønt.

Herefter går turen videre til det historiske Stellenbosch, hvor vi bl.a. besøger en lille antikvitetsbutik, der sælger unikke sydafrikanske specialiteter og nips. Vi afslutter dagen med at smage på en række gode, lokale vine på en hyggelig vingård.

Dag 11
Cape Point og imponerende syn
Cape Point og imponerende syn

Efter morgenmaden går turen mod det storslåede og berømte Cape Point. I dag gælder det om at have kameraet klar, da vi oplever nogle af Cape Towns mest imponerende syn. Vi følger den naturskønne Cape Peninsula-strækning langs Atlanterhavskysten og oplever skønne strande og historiske kystbyer undervejs.
Vi gør holdt ved Hout Bay og tager på bådcruise til Seal Island, hvor vi kommer helt tæt på sælerne og oplever den rå natur fra havets side. Herefter fortsætter vi på en af verdens mest imponerende kystruter hele vejen til Chapmans Peak.

Turen afsluttes ved Cape Point og Kap Det Gode Håb, som byder på masser af vegetation, fugle, antiloper, zebraer, strudse og historiske fyrtårne samt skibsvrag. Med benene plantet solidt på sydspidsen af Afrika, indånder vi den friske havluft, for lige her møder os et imponerende syn, når havene mødes fra hver sin kyst. Det føles som at stå ved verdens ende.

Dag 12
På egen hånd i Cape Town
På egen hånd i Cape Town

Nyd dagen i Cape Town med lige det, du har lyst til. Bravo Tours’ dansktalende rejseleder har mange gode forslag til, hvad du kan lave. Tag fx med en af de røde sightseeing-busser rundt i byen eller hop ombord på færgen til Robben Island, hvor Nelson Mandel ufrivilligt boede i 18 år (Det kan være svært at få pladser, så informer gerne rejselederen ved ankomsten til Sydafrika, hvis du ønsker at besøge øen). Du kan også slå dig ned på en café ved havnefronten, hvor de sydafrikanske toner skaber en helt særlig og livlig stemning fra de mange gademusikanterne.

Vi afslutter dagen med en fælles afskedsmiddag ved havnefronten.

Dag 13
Hjem mod Danmark
Hjem mod Danmark

I dag har du mulighed for at nyde de sidste herligheder af Cape Town, før vi tager mod lufthavnen.

Dag 14
Ankomst til Danmark
Ankomst til Danmark

Vi lander igen i Danmark efter en fantastisk og oplevelsesrig rundrejse i Sydafrika.

Datoer og priser

  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende

Alt dette er inkluderet i rejsen

  • Flyrejse Danmark/Cape Town t/r med 1 flyskifte undervejs
  • Alle skatter og afgifter
  • Dansk rejseleder
  • 11 overnatninger på nævnte hoteller eller tilsvarende
  • Pension som beskrevet med daglig morgenmad. 8 middage og 1 frokost
  • Alle nævnte oplevelser
  • Transport mellem alle hoteller og lufthavne
  • Alle nævnte entreer og udflugter
  • Kørsel i komfortabel bus med aircondition

Dette er ikke inkluderet

  • Rejse- og afbestillingsforsikringer
  • Ikke nævnte måltider
  • Drikkevarer
  • Drikkepenge
  • Udflugter som ikke er nævnt i programmet

PDF-program

Sydafrika Se på kort

Hovedstad: Pretoria Valuta: Rand Tidsforskel: + 1 time Sprog: Afrikaans, Engelsk, Xhosa, Zulu, Sesotho, Setswana, Nordsotho, Venda, Tsonga, Swati, Syd-ndebele Befolkningstal: Ca. 52,98 mio.
Gennemsnitstemperatur
28° januar
28° februar
27° marts
24° april
22° maj
19° juni
20° juli
22° august
26° september
27° oktober
27° november
28° december

Del denne side via E-mail