Alle rejsemål
Storby
Rundrejser
Safari
Golf

Jubilæumsrejse i Thailand

0
Rejselængde 13 Nætter
Pris pr. person 8.998 kr

Thailand var et af de oversøiske rejsemål, som vi i Bravo Tours forelskede os i meget tidligt. En forelskelse, der aldrig er sluppet! Derfor fejrer vi selvfølgelig vores 20års jubilæum med en helt unik jubilæumsrundrejse i det fantastiske rejseland, der byder på oplevelser og kontraster, man aldrig glemmer!

Ta’ med til Bangkoks højdepunkter, når vi sejler langs byens livsnerve, floden Chao Phraya. Her går livet sin stille gang, mens det pulserende storbyliv venter om det næste gadehjørne. Kom tæt på den danske historie i ØK’s gamle pakhus og bliv imponeret ved kongepaladset Grand Palace, som du uden tvivl vil huske for livet.

Vi forlader storbyen til fordel for flere højdepunkter. Vi besøger det gamle kongedømme Ayutthaya og forstår, hvorfor dette eventyrlige sted absolut indtager en plads blandt UNESCOs verdensarv. Vi skal også sejle rundt på et flydende marked, hvor vi oplever, hvordan de lokale handler. På landet går livet sin stille gang, og i Thailands største nationalpark kommer vi bag facaden, når vi ser, hvordan de frivillige hjælper Thailands vilde dyr, hovedsageligt elefanter, inden vi sætter kursen mod feriebyen Hua Hin. Her fejrer vi selvfølgelig Bravo Tours’ 20års jubilæum med en jubilæumsmiddag på en lokal thai-restaurant. Maden er i top, og vi får samtidig god tid til at tale om de mange ferieminder, vi allerede har skabt os.

Hele rundrejsen er selvfølgelig med dansktalende rejseleder og masser af oplevelser inkluderet. Hver dag er der morgenmad inkluderet i programmet, men der bliver også mulighed for spise frokost og aftensmad sammen, når vores dansktalende rejseleder tager os med på opdagelse blandt thailandske, kulinariske herligheder. Her bliver der mulighed for at spise på alverdens forskellige restauranter, lige fra de små og lokale gadekøkkener til de finere restauranter ned til floden i Bangkok.

Vi garanterer masser af spændende oplevelser fra start til slut til en helt vanvittig pris!
Rejs med – det bliver et eventyr fyldt med højdepunkter og hemmeligheder.

Rejsens højdepunkter
  • Jubilæumsmiddag
  • To spændende dage i Bangkok
  • Det gamle kongerige i Ayutthaya
  • Det flydende marked
  • Kaeng Krachaen Nationalpark
  • Badeferie i Hua Hin
Og meget mere

Dagsprogram

Dag 1
På vej til Bangkok
På vej til Bangkok

I dag sætter vi kursen mod Bangkok. Vi flyver fra Billund med Turkish Airlines og gør os klar til eventyr. Der venter nemlig mange spændende oplevelser allerede i morgen.

Dag 2
Bangkoks mange oplevelser
Bangkoks mange oplevelser

I dag lander vi i Bangkok, hvor vi møder vores dansktalende rejseleder. Vi kører sammen til hotellet, hvor vi tjekker ind og efter lidt afslapning, ser vi nærmere på den spændende metropol, hvor vi starter langs Bangkoks livsnerve, nemlig Chao Phraya-floden. Her sejler vi afsted med longtail-båd gennem Bangkoks kanaler (klongerne) og får et rigtig godt indtryk af livet, der leves i denne del af byen. Børnene bader, kvinderne vasker tøj, mændene fisker og hundene slukker tørsten. I løbet af dagen besøger vi også et af byens kendte markeder, der sælger alt mellem og himmel og jord. 

Om aftenen arrangerer vores dansktalende rejseleder igen en tur ud i byen. Vores hotel ligger tæt ved ØK’s gamle pakhus, som den dag i dag er restaureret i samme stil som det oprindelige pakhus. Huset er dog lavet om til et kæmpe natmarked, hvor der også er masser af hyggelige restauranter og barer.

Dag 3
På opdagelse i Bangkok
På opdagelse i Bangkok

Morgenen og formiddagen er til fri disposition i Bangkok. Gå på opdagelse i en af de mange shoppingscentre, hvor I finder masser af fantastiske tilbud på alt fra mærkevarer, tekstiler og elektronik.

I kan også vælge at tage med vores rejseleder på udflugt til et af Bangkoks mest kendte attraktioner, kongepaladset Grand Palace. Tempelområdet er imponerende stort og har huset både kongen og den thailandske regering. Det er en helt særlig oplevelse at gå rundt blandt den smukke arkitektur. Det er også i et af templerne den verdensberømte smaragdbuddha sidder, som er den mest betydningsfulde statue af Buddha i hele Thailand. Senere fortsætter vi til vands og sejler langs Chao Praya-floden, hvor gamle træhuse og glitterende templer ligger side om side. Livet langs floden leves stille og roligt, og det her for alvor her, vi kan opleve det ægte, gamle Bangkok (udflugten til Grand Palace og sejlturen er ikke inkluderet, pris ca. kr. 500 pr. person) 

Om eftermiddagen er det tid til en oplevelsesrig køretur i tuk-tuk, hvor vi kommer vi til Golden Mount, der på dansk hedder ”det gyldne bjerg”. Fra det menneskeskabte højdedrag er der en fantastisk udsigt over Bangkok, som vi nyder, mens de små tempelklokker synger i vinden. Der er ca. 300 trappetrin til toppen, men udsigten er det hele værd! 

Om aftenen bliver der mulighed for at spise ned til floden på Riva Arun Restauranten, som udover fantastiske, thailandske retter, også har byens smukkeste og mest romantiske udsigt.

Dag 4
På tur i det gamle kongerige, Ayutthaya
På tur i det gamle kongerige, Ayutthaya

Om morgenen tager vi med det lokale tog til det gamle kongerige Ayutthaya. Byen var hovedstad under Siam-perioden. Når vi ankommer, hopper vi ombord i en tuk-tuk, så vi kan se områdets smukke attraktioner og livet i byen på tætteste hold. Ayutthaya er især kendt for sine templer og ruiner, der er en del af UNESCOs verdensarv. Det giver et levende billede af Thailands velmagtsdage og handel med mange nationer. Vores rejseleder arrangerer en god frokost ned til floden – hvor de serverer fantastisk god thai-mad. 
En spændende og anderledes dag i skærende kontrast til det pulserende liv, vi lige er taget fra i Bangkoks gader.

Dag 5
Fridag i Ayutthaya eller på cykeltur
Fridag i Ayutthaya eller på cykeltur

Nyd dagen præcis, som du har lyst til i Ayutthaya.
Tag fx med på en fantastisk cykeltur i området, hvor vi ser nærmere på det lokale liv i det gamle kongedømme. Her møder vi både de lokale og gør stop ved de hyggelige små markeder. Der bliver også mulighed for at tage nogle fine fotos undervejs. Der er masser muligheder for en spændende og oplevelsesrig cykeltur i Ayutthaya, hvor vi spiser frokost på en lokal restaurant. (Cykelturen i Ayutthaya er ikke inkluderet, pris ca. kr. 250 pr. person)

Om aftenen er der mulighed for at deltage på et herligt Dinner Cruise, hvor vi nyder den smukke solnedgang ombord på en risjunke og en herlig anretning af thailandske specialiteter (udflugten Ayutthaya Dinner Cruise er ikke inkluderet, pris ca. kr. 200 pr. person)

Dag 6
På helt unikke markeder
På helt unikke markeder

I dag fortsætter oplevelserne i Thailand. Vi spiser morgenmad og tjekker ud fra hotellet, og med vores bus kører vi mod Mae Klong Railway – et marked, der er ganske unikt! Markedet er nemlig bygget omkring togskinner, og nogle boder er nødt til at flytte deres ting, for at toget kan passere forbi. Andre steder går det lige akkurat, dog med fare for, at nogle grøntsager flyver en tur op i luften, når toget kommer kørende. Et sjovt stop, der giver anledning til mange gode billeder. 

Vi besøger også et af Thailands bedste og mest autentiske flydende markeder, Amphawa, der arrangeres i byen hver fredag, lørdag og søndag. Markedet er utrolig hyggeligt, og mange lokale tager selv på netop dette marked. Det giver det en helt særlig stemning og en rigtig fornemmelse af et flydende marked. 

Om aftenen er der mulighed for at tage med rejselederen ud og se de mange ildfluer, som flyver rundt i mangroveskoven.

Dag 7
Bag facaden i Thailands største nationalpark
Bag facaden i Thailands største nationalpark

I dag venter der en naturoplevelse ud over det sædvanlige, når vi besøger Thailands største nationalpark, Kaeng Krachan. Området er særlig kendt for sit rige dyreliv, men også meget smukke udsigtspunkter. Derfor tager vi på en let vandretur i området, hvor der bl.a. er mulighed for at se vilde elefanter og andre spændende dyr. Vi spiser også vores picnic-frokost i disse fantastiske omgivelser. 

Inde i parken gør vi et helt særlig stop, når vi besøger The Wildlife Friends Foundation, hvor særligt danske og hollandske frivillige gør et stort stykke arbejde for at skabe de bedste forhold for de mange dyr. Det kan både være dyr, der er kommet til skade, ikke kan klare sig selv eller er blevet ”valgt fra” til fx elefantridning i turistområderne. Vi har helt eksklusivt fået lov at komme bag facaden, når vi taler med de frivillige og hører mere om dyrene, der hovedsageligt består af elefanter og tigre. 

Vi overnatter tæt på nationalparken.

Dag 8
På vej til Hua Hin
På vej til Hua Hin

Fra nationalparken sætter vi nu kursen mod Hua Hin, hvor der venter en dejlig afslappende badeferie – perfekt efter mange spændende oplevelser. 

Vi ankommer til Hua Hin tidligt om eftermiddagen. Her er der mulighed for at tjekke ind på et dejligt strandhotel i rolige omgivelser - Novotel Hua Hin Cha Am Beach Resort & Spa, der ligger ca. 25 km. fra Hua Hin centrum.

I kan også vælge at opgradere jer til et af vores andre dejlige hoteller, b.la. det luksuriøse Hilton Hua Hin Resort & Spa med havudsigtsværelser. Hoteller er kendt for at have den bedste beliggenhed i hele Hua Hin – lige ved stranden og tæt på byen.

Dag 9-14
Nyd badeferien i Hua Hin
Nyd badeferien i Hua Hin

Hele ugen er til fri disposition i skønne Hua Hin, hvor der altid er fokus på forkælelse. Tag gerne med på en af de mange udflugter i Hua Hin eller nyd livet ved de lækre hoteller, swimmingpoolen og stranden. Du kan også få thaimassage og husk endelig at smage på den gode lokale mad. Du kan gøre lige, hvad du har lyst til for at afslutte din ferie på behørig vis. Sidst på eftermiddagen dag 14 kører vi til lufthavnen i Bangkok 
Der er også mulighed for tilkøb af yderligere syv nætters badeferie i Hua Hin og først rejse hjem på dag 21.

Alt dette er inkluderet i rejsen

  • Fly t/r med Turkish Airlines
  • To overnatninger i Bangkok
  • Longtail bådtur på kanalerne
  • Besøg til blomstermarkedet
  • Tuk-tuk tur i Bangkok
  • Besøg til Golden Mount
  • Togtur til Ayutthaya
  • Tuk-tuk tur i Ayutthaya
  • Besøg til templerne og ruinerne i Ayutthaya
  • Mae Klong Togmarked
  • Amphawa Flydende Marked
  • Vandretur i Nationalparken
  • Besøg til WFFT Vilddyrenes Redningscenter
  • Picnic i Nationalparken
  • 6 overnatninger på gode mellemklasse-hoteller
  • 7 nætters badeferie i Hua Hin
  • Daglig morgenmad på alle hoteller
  • Jubilæumsmiddag
  • Dansktalende rejseleder på rundrejsen og i Hua Hin
  • Alle kendte skatter og afgifter

Dette er ikke inkluderet

  • Drikkepenge - beregn ca. 200 kr.
  • Drikkevarer og øvrige måltider
  • Eventuelt indenrigsfly i Danmark
  • Afbestillingsforsikring
  • Tilkøb - yderligere syv ekstra nætter i Hua Hin og få 14 dages badeferie efter rundrejsen

PDF-program

Thailand Se på kort

Hovedstad: Bangkok Valuta: Baht Tidsforskel: +6 timer Sprog: Thai Befolkningstal: Ca. 67,9 mio.
Gennemsnitstemperatur
32° januar
33° februar
34° marts
35° april
34° maj
33° juni
33° juli
33° august
32° september
32° oktober
32° november
31° december

Kunne dette også være interessant?

Siams store oplevelser og badeferie i Hua Hin
0

Tag med på en eventyrlig rundrejse til Thailand!

”Siams store oplevelser” er Bravo Tours bedst sælgende rundrejse gennem tiden, og nu er den tilbage med masser af oplevelser på programmet.

Mød indbegrebet af venlighed, tolerance og skønhed hos thailænderne. Mærk de kendte, oprigtige og varme, thailandske smil, når vi bevæger os ud i landet og væk fra de nationale monumenter og templer. Berig dig selv med fabelagtige naturoplevelser på floder, og når vi besøger bjergstammerne i deres hjemby langt væk fra alfavej.

Hele rundrejsen er selvfølgelig med dansktalende rejseleder.

14 Nætter 12.998 kr
Det ægte Thailand
0

Tag med på en rundrejse, der uanset alder, forblinder og fortryller en hver! Det ægte Thailand viser jer nogle af Thailands største og mest eventyrlige oplevelser tæt på hverdagen. Sejl med på Bangkoks floder, besøg bjergstammer, oplev en lokal skole, gyldne templer, togture i natten og et dansk mejeri. Besøg også et junglemarked, og mor dig over et pudsigt gadekøkken, hvor stegte grøntsager flyver gennem luften.

Det ægte Thailand er kort sagt essensen af smilets land – den perfekte kombination af højdepunkter vi alle kender og et kig bag facaden til det autentiske liv.

Der er ingen tvivl, både børn og voksne vil elske denne rundrejse - og I rejser med garanti hjem med en masse nye ferieminder, I aldrig glem

15 Nætter 15.998 kr

Del denne side via E-mail