Alle rejsemål
Storby
Rundrejser
Safari
Golf
Flybillet
  • Vejret i Marmaris & Icmeler

    Vejret i Marmaris & Icmeler

    Se hvordan vejret i Marmaris & Icmeler er igennem hele året og sæsonen. Skal du ned til skøn varme og lækker varmt vand, få besked her.

Se hvordan vejret i Marmaris & Icmeler er igennem hele året og sæsonen. Skal du ned til skøn varme og lækker varmt vand, få besked her.

Vejret i Marmaris er skønt og solrigt

Gennemsnitstemperatur i Marmaris & Icmeler

  JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC

13 14 17 20 25 30  34  33  30  25 19 15
5 5 7 10 13 18  21  20  17  13 9 7
17 16 16 17 19  23 24  25  25  23 20 18

 DAG     NAT     HAV

Vejret i Marmaris & Icmeler

Vejret i Marmaris byder på nogle af de højeste sommertemperaturer, I kan finde i Middelhavsområdet. Her ligger gennemsnitstemperaturen i juli og august på omkring 34 grader – og på særligt varme dage derfor endnu mere. Det skyldes, at Marmaris ligger i læ af de omkringliggende bjerge, som er med til at holde på varmen.

Det gør Marmaris og Içmeler til populære feriedestinationer, når der skal stå sol, strand og pool på programmet. Vandtemperaturen er i de samme måneder omkring 25 grader, hvilket skaber et perfekt parløb solen og vandet imellem: Her får I brunet den vinterblege hud og kølet den behageligt ned igen bagefter – og sådan kan I dase hele dagen lang, kombineret med små afstikkere til måltiderne.


Vejret i Marmaris er skønt og solrigt

Med over 300 solskinsdage om året er vejret i Marmaris og Içmeler særligt solrigt. Allerede i maj får I sommervejr med varme dage og lune aftener og rent temperaturmæssigt varer sommeren helt frem til oktober.

Netop maj og oktober er desuden gode måneder at rejse I, hvis I godt kan lide at kombinere badeferien med spændende sightseeing eller fysisk aktivitet. Her er temperaturerne nemlig dejligt varme, men ligger samtidig på et behageligt niveau, der ikke får sveden til at pible alt for meget.


Meget varm sommer

I juli og august kan I naturligvis også opleve de skønne omgivelser ved Marmaris og Içmeler, men især middagsheden kan være meget varm. Skal I på oplevelse, kan formiddagen og aftenen derfor med fordel bruges til dette, mens I søger skygge ved det svalende vand fra middag og frem.

Er I vilde med varme, men synes I samtidig temperatur over 35 grader er rigeligt, kan I overveje at rejse i juni eller september.

Her er vejret i Marmaris og Içmeler stadig i den varme ende af skalaen, men på et mere jævnt niveau omkring de 30 grader, som for de fleste ikke vil være ubehageligt – heller ikke selvom I skulle finde på at tage på tur rundt i de skønne omgiveler ved Marmaris og Içmeler.

Del denne side via E-mail