• Thailand - Individuelle rejser med tryghed

Oplev mere på én ferie

Nogle gange kan det være svært at vælge. Derfor giver vi dig muligheden for at få det hele. Hos os kan du kombinere to rejsemål på én ferie eller tage med på en af vores oplevelsesrejser med udflugter inkluderet. Det er meget mere Thailand for pengene!

Flere rejsemål – flere oplevelser
Når man rejser til Thailand, har mange af os en drøm om at opleve det hele – lige fra ø-paradiset med palmer og uendelige strande, fred og ro til livlige storbyer med mange butikker, anderledes markeder og spændende oplevelser. Lige præcis sådan, synes vi også, at en rejse skal være – man skal have det bedste af begge verdner!
Derfor har vi sammensat en række forskellige kombinationsrejser i Østen. Det giver dig mulighed for at rejse hjem med flere oplevelser og større ferieminder i bagagen, end hvis du havde tilbragt ferien ét sted. Det synes vi, giver den bedste ferie i Thailand.

Storbyoplevelser i Bangkok og ren afslapning

Thailand er meget mere end lækre badestrande. Landet har også verdens mest besøgte storby, nemlig Bangkok. Hos Bravo Tours er vi ikke i tvivl: Det er en stor oplevelse at nyde nogle dage i Bangkok før eller efter badeferielivet i Hua Hin. På den måde får man det bedste af både storby og ren afslapning. I Bangkok er der både mulighed for at krydse store oplevelser af på bucketlisten fx Grand Palace eller en drink på 63. etage på skybar. Besøg også de imponerende shoppingscentre eller Wat Pho-templet, inden du drager til skønne hoteller, livsnyderi og flotte strande længere mod syd. Det er den perfekte feriekombination for mange af vores gæster.
Hvis du ønsker mere kultur, natur eller indhold, så anbefaler vi, at du kombinerer Bangkok og strand med én af vores øvrige kombinationer. Hotel og transport er booket til dig, så du bare kan have fokus på oplevelsen.

Transfer er altid inkluderet

Når du køber en kombinationsrejse hos os, skal du ikke tænke på de praktiske detaljer. Vi søger for, at hotellet er booket de rigtige dage, og vi sørger selvfølgelig også for, at du kommer frem og tilbage mellem hotellerne. På den måde skal du bare koncentrere dig om at nyde de forskellige rejsemål og få de oplevelser fra hvert sted, som du ønsker dig og drømmer om. De praktiske detaljer sørger vi for – og så er der selvfølgelig altid mulighed for at komme i kontakt med en dansktalende rejseleder, så du kan få de bedste tips til din ferie.

Kontakt os nu og få et godt tilbud
Vores eksperter sidder klar ved telefonen og på mail, så kontakt os nu på 70 10 10 77 eller bravo@bravoturs.dk. Vi hjælper dig gerne med at finde lige præcis den kombination og de hoteller på begge rejsemål, der passer til dine ønsker. På den måde er du sikker på at få den bedste ferie i Thailand.

Individuelle rejser med tryghed

Kombinationsrejse til Bangkok og Hua Hin

Nyd kombinationen af to af Thailands mest fascinerende og populære byer! Her får du en smagsprøve på to spændende og forskellige verdener: Pragtfulde storbyoplevelser i hovedstaden Bangkok og fantastisk afslapning i den royale ferieby Hua Hin. Ophold på Anantara Riverside Bangkok.
Afrejse hver fredag fra december til marts - 14 nætter / 17 dage fra kr. 10.499


Se kombinationsrejsen her >

Kombinationsrejse til Bangkok og Hua Hin

Nyd kombinationen af to af Thailands mest fascinerende og populære byer! Her får du en smagsprøve på to spændende og forskellige verdener: Pragtfulde storbyoplevelser i hovedstaden Bangkok og fantastisk afslapning i den royale ferieby Hua Hin. Ophold på Lebua Tower Club Bangkok.

Afrejse hver fredag fra december til marts - 14 nætter / 17 dage fra kr. 10.499

Se kombinationsrejsen her >

Kombinationsrejse til Bangkok og Hua Hin

Nyd kombinationen af to af Thailands mest fascinerende og populære byer! Her får du en smagsprøve på to spændende og forskellige verdener: Pragtfulde storbyoplevelser i hovedstaden Bangkok og fantastisk afslapning i den royale ferieby Hua Hin. Ophold på Chatrium Hotel Riverside Bangkok.
Afrejse hver fredag fra december til marts - 14 nætter / 17 dage fra kr. 9.999

Se kombinationsrejsen her >

Bangkok, Chiang Mai og Hua Hin – Kombinationsrejse

På kombinationsrejsen oplever du kort sagt det allerbedste, som Smilets land har at smile af. Metropolstemning i den moderne millionby Bangkok. Fortryllende kultur og underskøn natur. Og eksotisk badeferie, når det er bedst! Alt inkluderet – lige fra fly og transfer til hoteller. 

Afrejse hver fredag fra december til marts - 14 nætter / 17 dage fra kr. 12.299

Se kombinationsrejsen her >

Kombinationsrejse til Hua Hin og Koh Samui

Rejs til Hua Hin og Koh Samui, hvor sol og strand venter året rundt. Start ferien i den kongelige ferieby, Hua Hin og slut på Koh Samui, hvor der er uberørte strande, smukt vand og fantastiske tropeomgivelser.

Afrejse hver fredag fra december til marts - 14 nætter / 17 dage fra kr. 10.999


Se kombinationsrejsen her >

Kombinationsrejse Bangkok, floden Kwai og Hua Hin

Ta’ med på en eventyrlig rejse til flere fantastiske områder i Thailand. Vi tager dig med til intet mindre en tre storslåede områder på samme rejse. Bangkok, floden Kwai og Hua Hin. 

Afrejse hver fredag fra december til marts  - 14 nætter / 17 dage fra kr. 12.199

Se kombinationsrejsen her >

Thailand Familierejse - på eventyr i smilets land

Denne familierejse er fuldt tilrettelagt, så I ikke skal bekymre jer om noget. Vi har inkluderet alt lige fra fly, tog og hoteller til transfer og hurtigbåd til og fra Koh Samui. I Bangkok og Khao Sok har vi følgeskab af vores venlige og imødekommende engelsktalende lokalguider. I Hua Hin har vi fornøjelsen af Bravo Tours’ dansktalende rejseleder.

Afrejse hver fredag fra december til marts - 14 nætter / 17 dage fra kr. 13.499


Se kombinationsrejsen her >

Bangkok

Spændende og kontrastfyldt storby
Find din rejse her >

Hua Hin

THAILAND
Kongefamiliens foretrukne rejsemål.
Find din rejse her >

Khao Lak

THAILAND
Ro, autenticitet og lækre strande.
Find din rejse her >

Koh Yao Noi

THAILAND
Ubeskrivelig paradis-ø
Find din rejse her >

Krabi/Ao Nang

THAILAND
Spektakulære klippeformationer.
Find din rejse her >

Phuket

THAILAND
Skønne strande og krystalklart vand.
Find din rejse her >

Rundrejser med dansktalende rejseleder

Ø-hop, Khao Sok Nationalpark og paradisstrande i Thailand
0

Ta’ med på en eventyrlig rejse til flere fantastiske områder i Thailand, der byder på den perfekte kombination af store oplevelser og ren afslapning.

Vi starter rejsen i Khao Sok Nationalpark, der er kendt for sin ubeskrivelige, smukke natur. Her venter kalkstensbjerge, smaragdgrønne søer og et fantastisk dyreliv. Vi tjekker ind i hytter og senere et flydende hotel – vi går altså i ét med naturen.

Vi skal også bo på den idylliske ø, Koh Yao Noi, hvor vi bor direkte ved vandet. Hotellet hedder ”Paradise”, og bedre kan området ikke beskrives. Her er fred og ro og et ubeskriveligt, eksotisk ø-liv. Det er barfodsluksus, når det er allerbedst.

Vi slutter hele rejsen af ved den natursmukke badeferieby, Krabi, hvor der bliver mulighed for ren afslapning ved strandene eller endnu flere spændende udflugter.

På rundrejsen deltager maksimalt 16 gæster, så du får den bedste oplevelse – og der er selvfølgelig dansktalende rejseleder med på alle inkluderede udflugter, i Khao Sok og i Krabi. Sådan synes vi, at du får den bedste oplevelsesferie i Thailand.

14 Nætter 18.189 kr
Afrejse fra
  • København (CPH)
Eventyrlige Thailand og badeferie i Hua Hin
0

Når man tænker på Thailand, går tankerne hurtigt hen på nogle af verdens smukkeste strande. Thailand er dog meget mere end det, og på denne rejse har vi håndplukket Thailands allerstørste og smukkeste oplevelser til dig, når vi tager på en fascinerende rejse igennem landet og kulturen. Du vil blive overrasket over, hvor mange charmerende oplevelser du får ved at tage på en rundrejse.

Rejsen starter i millionbyen Bangkok, hvor hovedstaden står parat med storslåede seværdigheder, smukke udsigter og endeløse oplevelsesmuligheder. I Chiang Mai i nord overvælder naturens skønhed os og sætter en fortryllende ramme om nogle af landets smukkeste templer. Vi kommer tæt på de lokale kunst- og håndværkstraditioner. Vi tager på opdagelse i grænselandet mellem Thailand, Laos og Burma – i Den Gyldne Trekant. Og vi runder rejsen af med en afslappende badeferie i den royale ferieby Hua Hin, hvor vi enten kan fortsætte rejsens mange oplevelser eller nyde at komme helt ned i gear med udsigt over Thailandbugten.

Igennem vores rejse oplever vi i sandhed, hvorfor Thailand er kendt som Smilets land – og hvorfor landet til fulde fortjener sit tilnavn. Vi bydes nemlig velkommen af thailændernes venlighed, tolerance, skønhed og varme smil. Vi betages af naturens overdådighed med frodige bjerge, tæt jungle, hvide sandstrande og rislende vandfald. Thailand venter – og du vil uden tvivl få lyst til at vende tilbage efter denne uforglemmelige rejse.

Rundrejsen er nøje sammensat, så der er en passende balance mellem oplevelser og afslapning. Ingen af rundrejsedagene er presset sammen, men i stedet er der vægtet god tid til at suge oplevelserne til os, så vi kommer hjem med bagagen fuld af store ferieminder.

Rundrejsen er med dansktalende rejseleder og gennemføres i små grupper fra 10 til 24 personer.

14 Nætter 12.799 kr
Langs Thailands smukkeste kyster – fra Bangkok til Krabi
0

Rejs med på en af vores smukkeste rundrejser, der tager os med langs Thailands kyster. Vi oplever nogle af landets mest fascinerende kontraster, når vi tager på eventyr i storbyen, på paradis-øer, i naturen og slutter af ved landets fantastiske strande. På hele rejsen nyder vi den luksus, som Thailand er kendt for på lækre resorts, og vi har krydret det hele med et overflødighedshorn af oplevelser med alt fra kultur, natur til gastronomi – så hvad vi venter vi på? Lad os komme afsted!

Vi starter vores rundrejse i Bangkok, hvor vi fra vores flotte 5-stjernede flodhotel tager på opdagelse i såkaldte tuk-tuk’er – et must, når man besøger Østen. Vi tager på en herlig byrundtur i Bangkoks gamle kvarterer - ligesom vi tager på streetfood-jagt i nogle af verdens bedste gadekøkkener. I Bangkok skal vi også på en spændende cykeltur, hvor vi opdager et skjult jungle-paradis i hjertet af byen. Rejsen fortsætter til Siambugten, hvor vi bor ved den uberørte strand i Pranburi ved Sam Roi Yot Nationalpark. Her tjekker vi ind på et resort af høj standard og nyder livet, nuet, stranden og den storslåede natur. En af dagene tager vi på safari og kommer tæt på områdets vilde elefanter i Kui Buri, der ligger tæt ved grænsen til Burma.

Glæd dig, for rejsen bringer os også til kokospalmeøen, Koh Samui, hvor vi oplever indbegrebet af et thailandsk paradis - hvidt sand, krystalblåt vand og svajende palmer. Her bor vi direkte ved stranden og midt i de mest eksotiske omgivelser, man kan tænke sig. Herfra tager vi også på en sejltur, hvor der bliver mulighed for at bade og snorkle i Angthong Marineparken.

Vi slutter hele eventyret – og sætter prikken over i’et - i Krabi, hvor vi finder det autentiske Thailand og natur i overflod. Her byder spektakulære klippeformationer og mere end 200 smukke øer os velkommen til endnu et stykke af paradis. Vi nyder Krabi-livet i intet mindre end otte skønne og afslappende dage.

Denne rundrejse er nøje sammensat, så vi får den perfekte balance mellem oplevelser og afslapning, men samtidig også tid til egne oplevelser. Vi har tid nok til at fordybe os og lade os gribe med af nuet – så vi får det meste ud af rejsen. Vi garanterer et væld af store oplevelser, du aldrig glemmer

Rejsen gennemføres i små grupper fra 10 til 24 personer, og det hele er selvfølgelig med dansktalende rejseleder, masser af oplevelser og lækre måltider inkluderet.

14 Nætter 15.799 kr
Thailands floder og mystik – med badeferie i Hua Hin
0

Thailands mystiske floder og vandveje danner rammerne om denne fortryllende rundrejse, som starter i den moderne metropol Bangkok, hvor vi oplever storbyen på tæt hold langs med livsnerven Chaya Praya-floden. Her venter et sandt overflødighedshorn af oplevelser med et utal af smukke paladser, funklende højhuse, livlige markeder og smagfulde gadekøkkener. Vi kommer på opdagelse i storbyen og skal blandt andet med longtail-båd ud på floden og sidekanalerne, som besidder en helt speciel charme. Her oplever du unikt, lokalt liv, men også templer så imponerende, at du knapt tror dine egne øjne.

Hovedstadens storbyindtryk vil hurtigt stå i stor kontrast, når vi oplever den smukke natur i Kanchanaburi, som byder på mystiske floder, høje bjerge, tætpakket jungle og ikke mindst suset fra historien om 2. verdenskrig ved Kwai-floden. Det er også ved Kwai-floden, at vi skal overnatte på et af Thailands absolut bedste flydende hoteller – i en vaskeægte luksus-villa. Her nyder vi livet i hele tre dage og oplever højdepunkter som Broen Over floden Kwai, Dødens Jernbane, Mon-stamme landsby og meget mere.

Rejsen går videre til Thailands største flydende marked, Damnoen Saduak, hvor vi kommer rundt med robåde og kan gøre en god handel på vandet. Hele eventyret sluttes af med manér, når vi kommer til den kongelige ferieby Hua Hin, hvor vi nyder 11 dages skøn og afslappende badeferie.

Rundrejsen er nøje sammensat, så der er en ideel balance af oplevelser, afslapning og tid til egne oplevelser. Ingen af rundrejsedagene er presset sammen til, at vi skal nå en masse på ingen tid. Vi står samtidigt garant for, at du vil komme hjem med bagagen fuld af store oplevelser. Rejsen gennemføres i små grupper fra 10 til 24 personer, og det hele er selvfølgelig med dansktalende rejseleder og masser af oplevelser og lækre måltider inkluderet.

14 Nætter 13.999 kr
Kombinationsrejse til Krabi og Khao Lak
0

Rejs med til det sydlige Thailand og få ferieminder for livet. Vi har skræddersyet en rejse, der giver dig alt det bedste, som Krabi og Khao Lak byder på.

Vi har samlet de bedste oplevelser, som vores dansktalende rejseleder tager dig med på fra Krabi. Vi skal bl.a. køre i Tuk Tuk, nyde en god thaimiddag til en fantastisk solnedgang, opleve smuk natur i nationalparker og meget, meget mere. De sidste dage nyder vi ved Khao Lak, hvor vi bliver mødt af knitrende, hvide sandstrande, krystalklart vand, smuk natur og en utrolig thailandsk gæstfrihed. Her er der selvfølgelig også mulighed for flere spændende oplevelser på egen hånd.

Der er garanti for godt selskab med andre danskere, og flere måltider samt udflugter er allerede inkluderet i rejsen – det er din garanti for at vende hjem med alle de oplevelser, du bare må have med i bagagen.

Ta’ med på en ægte drømmeferie, hvor du kommer tæt på de største og bedste oplevelser på to fantastiske, thailandske rejsemål, Krabi og Khao Lak.

14 Nætter 17.091 kr
Afrejse fra
  • København (CPH)
Alle rejsemål
Storby
Rundrejser
Safari
Golf
Flybillet

Del denne side via E-mail