Chatuchak weekendmarkedet er et af de største udendørs-markeder i Asien og er åbent hver lørdag og søndag. Der er tusindvis af butikker og boder samt mange små gadekøkkener. Det er et enormt sted, hvor næsten alt du kan tænke på, er til salg.
Bangkok var engang kendt som "Østens Venedig", hvor et enormt flod- og kanalnetværk var den foretrukne transportmetode. I dag er mange af kanalerne lavet om til veje, men der findes stadig kanaler, som man kan besøge med de såkaldte longtail både. På en sejltur, kan du udforske en grønnere og mere fredelig del af Bangkok, hvor folk har deres huse på pæle.
En af verdens højeste udendørsbarer på 64. etage. Det er virkelig en spektakulær oplevelse at stå "på toppen af verden", mens du nyder en drink.
Spis ved flodbredden og fortsæt så på rooftop med en solnedgangscocktails i hånden – bedre bliver det ikke!
MBK Center er Bangkoks mest populære indkøbscentre, hvor både turister og lokale kommer og gør gode handler. Der er otte etager fyldt med 2.000 butikker, der sælger alt fra tøj, mode-tilbehør, håndtasker og mobiltelefoner. Især elektronik og kameraer har meget fordelagtige priser, og der er der gode chancer for at gøre en god handel.
Besøg Oriental Hotel om aftenen, og spis noget af det mest udsøgte seafood og grillmad. Det foregår på hotellets flodterrasse. Vores rejseledere bestiller gerne bord for jer.
Et af Bangkoks mest eksklusive indkøbscentre. Det ligger i centrum tæt på de nærtliggende indkøbscentre Central World, Siam Square og MBK Center. Det er et af de største indkøbscentre i Sydøstasien, og huser flere hundrede luksusbutikker, restauranter, caféer, Sea Life Ocean World og en stor biograf. Bestemt et besøg værd, også selvom man ikke vil shoppe.
Ta’ med på udflugten ”Dinner Cruise”, hvor vi om aftenen sejler afsted på Chao Phaya-floden om bord på en ombygget rispram. Vi sejler forbi mange af Bangkoks kendte bygninger, som eksempelvis Grand Palace, det imponerende tempel Wat Arun og ØK’s flotte gamle hovedkvarter. Det er særlig smukt om aftenen, når lysene lyser alle bygninger op. Om bord nyder vi en god middag.
Ta’ med på udflugt til en af Bangkoks mest kendte attraktioner, kongepaladset Grand Palace. Tempelområdet er imponerende stort og har huset både kongen og den thailandske regering. Det er en helt særlig oplevelse at gå rundt blandt den smukke arkitektur. Det er også i et af templerne den verdensberømte smaragdbuddha sidder, som er den mest betydningsfulde statue af Buddha i hele Thailand.
Brug 'Ctrl+C' til at kopiere dette link. Forkortet link: