Vi bruger cookies
På bravotours.dk bruger vi cookies for at give dig den bedste oplevelse af vores hjemmeside. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere
Thailand er tropestemning over hele linjen og det samme gælder vejret på Koh Chang. Her er høje temperaturer året rundt, uanset om der er tale om badevandet eller lufttemperaturen.
Året igennem er gennemsnitstemperaturen over 30 grader med daglige udsving, der er endnu højere. Især i marts, april og maj står termometeret særligt højt og når nemt op på 35 grader eller mere. Kombineret med lunt badevand, der temperaturmæssigt sjældent kommer under 27 grader og gerne runder de 30, er vejret på Koh Chang som skabt til en badeferie på øens smukke strande.
Vejret på Koh Chang indbyder til solferie hele året, men da klimaet er tropisk, er året generelt også inddelt i en tør og en våd periode. På Koh Chang ligger den tørre periode i vinterhalvåret, hvor det kun regner nogle få dage i måneden.
Vejret i Thailand er dog en smule uforudsigeligt og helt sikre på at undgå regnvejr, kan I desværre ikke være. Til gengæld falder regnen dog oftest i form af kortvarige byger og med de fugtige omgivelser og den høje varme, kan et regnskyl næsten virke helt forfriskende.
Regnen er i øvrigt ikke kold og ubehagelig, som vi kender den herhjemmefra, men føles næsten lun og behagelig mod huden.
Koh Chang er vejrmæssigt mest fordelagtigt til en solferie fra november til april, og især december og januar er tørre måneder.
Vejret på Koh Chang om sommeren er derimod regnfuldt med risiko for hyppig nedbør. Ikke nødvendigvis dagligt, men statistisk set nogle gange i løbet af en uge.
Den store mængde regn øger desuden luftfugtigheden og dette kan få temperaturerne til at føles varmere, end de reelt er. Omvendt føles varmen i de mere tørre vintermåneder også mere behagelig af samme årsag.
Vil I gerne rejse om sommeren, er vejret på Koh Chang bedst i maj og juni, da disse sommermåneder har færrest dage med nedbør.
JAN | FEB | MAR | APR | MAJ | JUN | JUL | AUG | SEP | OKT | NOV | DEC | |
|
31 | 32 | 33 | 33 | 32 | 31 | 31 | 30 | 31 | 31 | 31 | 31 |
![]() |
20 | 22 | 23 | 24 | 24 | 24 | 24 | 24 | 24 | 23 | 22 | 21 |
![]() |
28 | 28 | 29 | 30 | 30 | 30 | 29 | 29 | 29 | 29 | 29 | 28 |
DAG
NAT
HAV
Brug 'Ctrl+C' til at kopiere dette link. Forkortet link: