Kombinationsrejse til Bangkok, floden Kwai og Hua Hin

0
Rejselængde 14 Nætter
Pris pr. person 12.199 kr

Lad Thailands vandveje binde intet mindre en tre storslåede rejseeventyr sammen på samme rejse! På denne fascinerende kombinationsrejse leder Chao Phraya-floden dig til storbyoplevelser i millionbyen Bangkok. Kwai-floden fører dig til et gribende historisk sus fra Anden Verdenskrig. Og bølgernes behagelige brusen i Siambugten lokker til en vidunderlig badeferie langs den royale riviera i Hua Hin. Hele vejen udgør Thailands frodige natur en forbløffende smuk ramme om de mange indlagte oplevelser og udflugter.

Rejsen starter i Bangkok, hvor en af verdens mest spændende og farverige storbyer er udsprunget fra Chao Phraya-flodens breder. Her venter et sandt overflødighedshorn af smukke paladser, funklende højhuse, livlige markeder, smagfulde gadekøkkener og sublime shoppingmuligheder.

I Kanchanaburi vest for Bangkok besøger vi en af Thailands største attraktioner, broen over floden Kwai. Her finder du en fantastisk blanding af smuk natur, floder og jungle med en spændende historie. Vi kommer bl.a. på togtur på Dødens Jernbane, til Hellfire Pass, vi besøger en Mon-stamme i deres landsby og betages af en danseforestilling. Og når mørket falder på over Kwai-floden, går vi til ro i vores flydende luksusvillaer på Kwai Noi-floden – her kan du lukke øjnene på et af Thailands absolut bedste flydende hoteller.

Efter en række oplevelsesrige dage i Bangkok og Kanchanaburi er vi fyldt med store rejseminder og klar til at fortsætte rejsen til Hua Hin. Her danner den brede sandstrand og de luksuriøse hoteller den perfekte ramme om en afslappende badeferie under den thailandske sol. Du har også mulighed for at spæde de afslappede dasedage på stranden op med Hua Hins mange spændende oplevelser og udflugtsmuligheder. Vores dansktalende rejseleder i Hua Hin hjælper gerne med gode tips og inspiration til de ultimative ferieoplevelser, så du er sikker på at komme hjem med det helt store feriesmil på læben.

På hele rejsen er der sørge for fly, hotel, transport og masser af eventyrlige oplevelser.

Rejsens højdepunkter
  • Storbyliv i Bangkok
  • Ophold på flydende hotel i luksus-villa
  • Oplevelser i junglen og ved floden Kwai
  • Togtur på Dødens Jernbane
  • Badeferie i den kongelige ferieby Hua Hin
Og meget mere

Dagsprogram

Dag 1
Afrejse fra Danmark med kurs mod Thailand
Afrejse fra Danmark med kurs mod Thailand

Vi sætter kursen mod Thailand. Vi flyver med Thai Airways fra Københavns Lufthavn, tilslutning fra Aalborg Lufthavn er muligt. På flyrejsen bliver der serveret mad og drikke, og der er underholdning på din egen skærm og konsol hele vejen.

Dag 2
Ankomst til Bangkok
Ankomst til Bangkok

Du ankommer til Bangkoks Lufthavn, hvor du møder vores engelsktalende rejseleder. Sammen kører I til vores hyggelige hotel i centrum af byen, Hotel Bossotel. Her er du garanteret en dejlig ferie med vestlig komfort og asiatisk gæstfrihed. Hotellet har desuden den ideelle placering tæt på alle Bangkoks seværdigheder. Du bor bl.a. tæt på BTS Skytrain-stationen Saphan Taksin og Chao Phraya-floden, hvorfra der er gode transportmuligheder til shoppingcentre, restauranter, caféer og store seværdigheder i midtbyen. Der venter kort sagt et ophold med masser af fantastiske oplevelser lige uden for døren.

I dag kan du også vælge at tage med på vores spændende udflugter (mod betaling), hvor du oplever den mægtige millionby i tuk-tuk og smager på forrygende streetfood, eller du kan nyde en middag, mens du glider ned ad floden på et Dinner Cruise – med den smukkeste udsigt til byens huse, templer og skyskrabere, der glider forbi.

Du overnatter på Bossotel i Bangkok.

Dag 3
Storbyoplevelser i Bangkok
Storbyoplevelser i Bangkok

I dag er der mulighed for at nyde dagen i Bangkok, som du har lyst. Gå på opdagelse på egen hånd i Bangkok og kryds lige præcis de oplevelser af på din liste, som du drømmer om at se. Der er fx masser af store shoppingscentre og livlige markeder, hvor du kan gøre en god handel. Eller vælg en anderledes shoppingoplevelse og få skræddersyet lige det, du drømmer om hos en af byens talrige skræddere. Sørg endelig også for at nå forbi byens berømte attraktioner som det imponerende kongepalads Grand Palace, templet Wat Arun eller bliv klogere på historien om den thailandske silkeproduktion med et besøg i Jim Thompsons hus. Oplev byens grønne oase, Lumphini Park, og udforsk China Town, der lokker med lækker kinesisk mad og fortræffelige streetfood-køkkener.

Du kan også tage med på en af vores spændende udflugter i Bangkok med engelsktalende rejseleder (mod betaling). Tag fx med til Grand Palace og på kanaltur, eller kom på en oplevelsesrig cykeltur til Bangkoks jungle midt i byen.

Om aftenen anbefaler vi, at du tager en tur op på Lebua Skybar, som ligger under åben himmel på 64. etage med hele byen under sig. Det må bare opleves! Skybaren ligger blot 200 meter fra Bossotel i Bangkok og viser byen frem fra sin smukkeste og mest storslåede side. Bestil en drink i baren, skål på en dejlig ferie, og indtag synet af byens glitrende lysflor.

Du overnatter på Bossotel i Bangkok.

Dag 4
Verdenskrigens spor i Kanchanaburi og frodig natur Sai Yok Nationalpark
Verdenskrigens spor i Kanchanaburi og frodig natur Sai Yok Nationalpark

I dag drager du videre med din engelske rejseleder. Stig ombord i bussen med kurs mod Kanchanaburi, som ligger ca. 130 km vest for Bangkok. Her finder du først og fremmest et smukt jungle- og naturområde i bjergene mellem Thailand og Burma. De fleste kender også Kanchanaburi fra filmen ”Broen over floden Kwai”, der fortæller historien om, hvordan japanerne under Anden Verdenskrig tvang deres krigsfanger, herunder de allierede, til at bygge Dødens Jernbane. I løbet af vores besøg kommer vi helt tæt på den gribende historie.

Vi ser selvfølgelig den berømte bro over floden Kwai, vi besøger Thai-Burma Museet og fortsætter til den smukke mindeskirkegård. Klogere på verdenskrigens dystre historie i Thailand, sejler vi først på eftermiddagen med longtailbåd til vores flydende hotel, FloatHouse, hvor vi tjekker ind i vores luksuriøse villaer. Her skal du skal bo de næste 3 dage. Og du kan roligt glæde dig, for hotellet er et af Thailands lækreste flydende hoteller. Det flydende hotel ligger fredeligt ved Kwai Noi-floden, i hjertet af Sai Yok Nationalparken, hvor du har den smukkeste natur og jungle som nabo. Fra din villa har du direkte udgang til egen træterrasse med liggestole og sofagynge. Slæng dig mageligt i liggestolen, nyd flodens rislen og den smukke, frodige kulisse. Og du kan roligt slappe af. For dit ophold på det unikke hotel er inklusive alle udflugter og måltider.

I løbet af eftermiddagen tager vi på besøg hos et Mon-samfund, som bor i små landsbyer langs floden, hvor vi oplever de lokales liv. Om aftenen kan du nyde en middag i hotellets flydende restaurant, mens du underholdes med en traditionel danseoptræden af Mon-stammen. Inden du går til ro i din villa, så husk at gå ud på terrassen. Den glimtende stjernehimmel ligger som et tæppe over de frodige omgivelser og skaber sammen med floden og naturen en ganske eventyrlig stemning.

Du overnatter i flydende villa på FloatHouse River Kwai.

Dag 5
Nyd livet på floden
Nyd livet på floden

Dagen er til fri disposition. Lad roen i de frodige omgivelser sænke sig, og nyd livet på din terrasse – læs en god bog, eller lyt til naturen. Skal afslapningen suppleres af nye oplevelser, kan du tage med på spændende udflugter. Her kan du eksempelvis opleve det smukke Erawan-vandfald, lava-grotterne eller Hellfire Pass. Eller du kan sejle ned ad floden på en tømmerflåde.

Frokost og aftensmaden er inkluderet og indtages i hotellets restaurant.

Du overnatter i flydende villa på FloatHouse River Kwai.

Dag 6
På sporet af Dødens Jernbane og videre til Hua Hin
På sporet af Dødens Jernbane og videre til Hua Hin

Vi starter dagen med morgenmad på hotellet, hvorefter det er tid til at tjekke ud. Kursen er nu sat mod nye eventyr. Vi begiver os nemlig ombord på en helt særlig togrejse ad Dødens Jernbane, hvor vi oplever krigshistorien på nært hold. Med stædig sneglefart bumler toget afsted, og vi tilbagelægger et stykke af den 415 km lange jernbane, som blev bygget under Anden Verdenskrig. Trods den dystre baggrund og mørke historie, så venter der en smuk togtur med udsigt til bjergene, de frodige omgivelser og Kwai-floderne. Og hold vejret til den sidste smalle passage, hvor en træbro bærer jernbanen langs en bjergskråning.

Efter de mange store oplevelser i både Bangkok og langs floden Kwai er det nu tid til at drage sydpå, hvor den kongelige ferieby Hua Hin venter med sin afslappede lokale stemning, lange dejlige sandstrande og lækre resorts. De fantastiske rammer for en skøn badeferie har for længst gjort Hua Hin til et af danskernes foretrukne rejsemål i Thailand. Men ikke blot danskerne er vilde med feriebyen – også den tidligere thailandske kongefamilie har haft en helt særlig forkærlighed for Hua Hin, som har været deres foretrukne feriested. I disse fantastiske rammer – syd for Bangkok og Kanchanaburi og ud til Siambugten – venter der dig nu en dejlig, lang badeferie.

Du overnatter på valgfrit hotel i Hua Hin

Dag 7-15
Royalt badeferieliv i Hua Hin
Royalt badeferieliv i Hua Hin

Dagene i Hua Hin er til fri disposition, og mulighederne er mange. Besøg den kongelige togstation, eller oplev haven ved Centara med de talrige buske og træer, der er klippet som dyr i naturtro størrelse. Tag til fiskerihavnen, abebjerget eller tempelbyen syd for Hua Hin, hvor den charmerende, gamle bydel lokker til en stemningsfuld spadseretur. Når mørket sænker sig over Hua Hin, forvandles gaderne til et natmarked, og her kan du gå på jagt efter det helt rigtige rejsefund til billige penge. Nyd stemningen, farverne, det lokale leben, og lad gadekøkkenernes liflige duft friste med thailandske retter til små penge. Du kan også tage på shopping i mærkevarebutikker, shoppingcentre eller besøge en af de lokale skræddere.
Du må selvfølgelig heller ikke glemme at forkæle dig selv med lange, afslappede dage på Hua Hins bløde sandstrand. Nyd de varme solstrejf, fortab dig i en god bog, og lyt til bølgernes klukken. Dét er opskriften på badeferie, når det er bedst.

Vil du have flere tips og inspiration til de bedste oplevelser, restauranter eller udflugtsmål, står Bravo Tours’ dansktalende rejseleder klar til at hjælpe dig til skønne ferieoplevelser og besøger dig gerne på dit hotel. Du kan også tage med på spændende udflugter med dansk rejseleder (mod betaling) – kom fx med på byrundtur i tuk-tuk, besøg et flydende marked, eller oplev vilde elefanter i Kui Buri.

Læs meget mere om udflugtsmulighederne i Hua Hin her.

Dag 16
Farvel til Hua Hin og afrejse fra Bangkok
Farvel til Hua Hin og afrejse fra Bangkok

Efter nogle skønne dage i Hua Hin med mulighed for både oplevelser og afslapning bliver du hentet på hotellet af din chauffør, som kører dig til Bangkok Lufthavn, hvorfra du flyver hjem til Danmark.

Dag 17
Hjemkomst til Danmark
Hjemkomst til Danmark

I dag er du hjemme igen med dansk jord under fødderne. Du lander i København eller Aalborg – rig på oplevelser fra et fortryllende rejseland, der konstant har overrasket med sin smukke natur, charme, kontraster, historie og smil.

Alt dette er inkluderet i rejsen

  • Fly t/r med Thai Airways fra København til Bangkok
  • Flere måltider og drikkevarer på flyet
  • 2 nætter på Bossotel Inn Bangkok i Superior værelse inkl. morgenmad
  • 2 nætter på FloatHouse River Kwai inkl. helpension
  • 10 nætter på valgte hotel i Hua Hin inkl. morgenmad
  • Dansktalende rejseleder i Hua Hin
  • Engelsktalende rejseleder i Bangkok og ved floden Kwai
  • Transfer fra Bangkok Lufthavn til Bossotel Bangkok
  • Transfer fra Bangkok til floden Kwai.
  • Besøg på JEATH Museum
  • Oplevelser ved Broen over floden Kwai
  • Longtail-bådtur på kanalerne
  • Besøg hos Mon-stamme
  • Danseforestilling opført af Mon-stamme
  • Besøg ved Hellfire Pass
  • Togtur på Dødens Jernbane
  • Transfer fra River Kwai til Hua Hin
  • Afrejsetransfer fra Hua Hin til Bangkok Lufthavn
  • Alle kendte skatter og afgifter

Dette er ikke inkluderet

  • Mulighed for tilslutning fra Billund og Aalborg
  • Rejseforsikring
  • Afbestillingsforsikring
  • Udflugter, som ikke er beskrevet i programmet
  • Drikkepenge – beregn ca. 100 kr.

Datoer og priser

Her bor du i Bangkok

Bossotel

Moderne thailandsk hotel med fantastisk beliggenhed.
På det skønne Bossotel Bangkok er du garanteret en dejlig ferie med vestlig komfort og asiatisk gæstfrihed. Hotellet tilbyder moderne, komfortable værelser ideelt til både familier, par og enkeltrejsende. Du bor tæt på BTS Skytrain-stationen Saphan Taksin og Chao Phraya-floden, hvorfra der er gode transportmuligheder til shoppingcentre, restauranter, caféer og forskellige underholdningsaktiviteter i midtbyen.

Læs mere om hotellet her 

HER BOR DU PÅ KOMBINATIONSREJSEN I HUA HIN

Du vælger selv, hvilket af vores fire bedste hoteller i Hua Hin du vil bo på.
Se mere om hvert hotel her:

Lige i centrum og direkte ved stranden ligger Hilton Hua Hin Resort & Spa. Kort sagt en helt perfekte beliggenhed, hvis I gerne vil opleve Hua Hin. Hotellet er kendt for sin internationale standard med mange aktivitetsmuligheder, stort poolområde, havudsigt og ikke mindst store værelser! Det perfekte udgangspunkt for både store og små. 


Læs mere om hotellet her

På nogle hoteller føler man sig forkælet fra første sekund – sådan er det på Hyatt Regency Hua Hin. Her finder I kort sagt de smukkeste omgivelser direkte til stranden med en stor swimmingpool, der er opdelt i flere områder. Der er alle muligheder for at finde sit eget yndlingssted i hotellets store, tropiske have, ligesom der er aktiviteter for en hver smag. 

Læs mere om hotellet her

Lige ved stranden i Hua Hin ligger Marriott Resort og Spa-hotel. Her får I et gennemført luksushotel, hvor der er tænkt på alle detaljer! Glæd jer til en ferie, hvor I både bor i helt nye og moderne omgivelser og samtidig har en perfekt beliggenhed lige ved områdets brede sandstrand.

Læs mere om hotellet her

Lige i centrum og direkte ved stranden ligger Hilton Hua Hin Resort & Spa. Kort sagt en helt perfekte beliggenhed, hvis I gerne vil opleve Hua Hin. Hotellet er kendt for sin internationale standard med mange aktivitetsmuligheder, stort poolområde, havudsigt og ikke mindst store værelser! 

Læs mere om hotellet her

Centralt hotel, god standard og tæt på stranden. Lige midt i Hua Hin ligger Wannara Hotel. Et godt hotel til en særdels god pris, der har en rigtig god beliggenhed. Fra første sekund bliver I mødt af en hyggelig og personlig atmosfære, der skaber et godt udgangspunkt for jeres ferie. 

Læs mere om hotellet her

Wora Bura er en ægte lille perle og det perfekte valg, hvis I søger høj standard kombineret med personlig atmosfære. Hele hotellet er bygget i kolonistil, og det skaber en helt unik autenticitet. Hotellet ligger direkte på stranden, og alle værelser ligger fordelt i den meget hyggelige, tropiske have om den smukke pool. 

Læs mere om hotellet her

Thailand Se på kort

Hovedstad: Bangkok Valuta: Baht Tidsforskel: +6 timer Sprog: Thai Befolkningstal: Ca. 67,9 mio.
Gennemsnitstemperatur
32° januar
33° februar
34° marts
35° april
34° maj
33° juni
33° juli
33° august
32° september
32° oktober
32° november
31° december
Alle rejsemål
Storby
Rundrejser
Safari
Golf
Flybillet

Del denne side via E-mail