Solferie
Rundrejser
Safari
Golf
Krydstogt
  • Roquetas de Mar

om Roquetas de Mar

Roquetas de Mar – spansk favorit med langstrakte strande


Roquetas de Mar er spaniernes eget ferieparadis. Med de fire langstrakte og brede strande, bundet sammen af en charmerende strandpromenade og et væld af lækre hoteller, er Roquetas de Mar virkeligt et perfekt sted at holde ferie.

Charmerende by og gode hoteller
I Roquetas de Mar bor I tæt på det meste. Området har en moderne feriedel Urbanización med et væld af lækre restauranter, souvenirbutikker og aktiviteter, mens bydelen Pueblo byder på det lokale hverdagsliv i Sydspanien – alt sammen let tilgængeligt fra alle områdets hoteller. I finder let rundt ved at følge den lange strandpromenade, som de fleste hoteller ligger lige op ad eller meget tæt på. Det betyder også, at I aldrig har langt fra poolen og til stranden – og med det solsikre klima, er området perfekt til dasedage på stranden. 

Shopping, tapas og lokale oplevelser
Vil I opleve endnu mere på ferien, kan I let besøge hovedbyen Almería. Tag en taxa eller lokalbussen, det tager under 30 minutter. Her kan I shoppe langs ramblaen, eller gå en tur i de lokale, brostensbelagte gader. Her finder I også lokale, spanske tapasbarer, der serverer alle de traditionelle retter. Vil I på sightseeing i byen, kan I også besøge borgen Alcazaba - herfra er der en fantastisk udsigt. 

Lej bil og oplev Spanien
Området omkring Roquetas de Mar er fuld af spændende oplevelser. Spaniens mest besøgte turistattraktion er kun en kort køretur væk, nemlig Alhambra. Både Granada og Sierra Nevada er to oplagte udflugtsmål, som man bare må opleve, når man holder ferie i Andalusien. 

Golf på Costa de Almería
Holder I ferie i Roquetas de Mar, og kan I lide at spille golf, så tag endelig golfbag’en med. I den sydlige del af byen ligger en rigtig god 18-hullers bane. Bor I fx på Arena Center lejligheder, har I kort afstand til den nærmeste golfbane. Området har også to andre baner, som I let kan nå på bare 45 minutter i bil. 

Transfer
Det tager ca. 45 minutter at køre fra lufthavnen til det første hotel i Roquetas de Mar.

Hoteller i Roquetas de Mar

Kort

Del denne side via E-mail