På Balis nordkyst ligger det fantastiske strandområde Lovina. Stedet er kendt for de lange, storte sandstrande, og er et yndet udflugtsmål på grund af de gode chancer for at spotte delfiner i bugten.
I Lovina er der knap så hæsblæsende, som man kan opleve det i områderne længere sydpå. Det til trods findes her både restauranter, butikker og barer, så her er alle de samme fornødenheder, men alt foregår blot i et roligere tempo.
Lovina strækker sig fra omkring 10 km fra det velbesøgte Kalibukbuk og helt til Balis tidligere hovedstad, Singaraja, længere nordpå. I området findes en masse seværdige attraktioner, som absolut er et besøg værd. Blandt de mest nævneværdige er det livlige og farverige marked i Bedugul, de imponerende templer i Pura Dalem og Pura Beji, de varme kilder og det buddhistiske kloster i Banjar, vulkansøen i Danaou Bratan og de smukke Git Git vandfald.
Der er altså nok at opleve i Lovina, hvor du også samtidig vil få mulighed for at opleve det mere uspolerede Bali.