Alle rejsemål
Rejseklubben
Safari
Golf
Flybillet
Matchturen

Matchtur - Wora Bura Hua Hin Resort & Spa

4

Matchtur - Wora Bura Hua Hin Resort & Spa

  • 5 x Golf
  • Morgenmad
  • Pool
  • Wellness

Matchtur med golf i topklasse, du bor på 4-stjernet hotel, og du kan få ekstra komfort på flyrejsen til Thailand.
Hotellet er det fantastiske Wora Bura Resort & Spa, som er en ægte, thailandsk perle, der er opført i traditionel kolonistil med en autentisk atmosfære. Her er der fine faciliteter til din ferie med en pool formet som en lagune, der er omgivet af en tropisk have. Hotellet ligger lige ned til stranden, så du har hurtig adgang hertil. Med flere oaser kan du virkelig slappe af her. Hotellet har også to restauranter, så du ikke behøver bevæge dig ud, når du skal finde dit næste måltid. Det første måltid i Thailand er inkluderet, når du spiser velkomstmiddag på hotellet, og så starter ferien for alvor.

Du har hele fem golfrunder inkluderet i din rejse, som du spiller golf på fire forskellige baner. Golfbanerne har hver deres forskellighed, men fælles er, at du spiller på meget interessante huller, der dels er et flot syn, men også en golfmæssig stor oplevelse. Du kan godt glæde dig til en uforglemmelig golfrejse i Hua Hin.

Her bor du på matchturen
På denne golfrejse kan du glæde dig til et ophold på det 4-stjernede Wora Bura Resort & Spa. Opholdet er med morgenmad.

Læs mere om hotellet her - Wora Bura Resort & Spa

Flytider
Afrejse fra København d. 27. januar kl. 23.35 og lander i Bangkok kl. 17.10.
Hjemrejse fra Bangkok d. 11. februar kl. 23.50 og lander i København kl. 06.40.

Inkluderet

• Fly t/r fra København (Mulighed for tilslutning fra Aalborg + kr. 900 pr. person)
• 14 overnatninger i dobbeltværelse
• 5 x golf (2x Black Mountain, 1x Banyan, 1x Springfield, 1x Palm Hills)
• Transport til og fra golfbanerne
• Transport til og fra hotellet
• Transport af golfbag
• 1 stk. bagage + håndbagage
• Morgenmad
• 6 x Fællesmiddage
• Velkomstbriefing med velkomstdrink
• Aftergolf
• Gode præmier
• Dansk matchleder

Tilkøb
• Mad ombord på flyet
• Afbestillingsforsikring
• Rejseforsikring
• Eneværelsestillæg + kr. 3.000
• Tillæg pr. person for SAS Plus + kr. 5.700
• Tillæg pr. person for SAS Business + kr. 28.850
• Tilkøb af ekstra uges ophold + kr. 5.500

Vi tager forbehold for ændringer.

Dato & program

Dato & program

Ugens program følger...

Her skal du spille på matchturen

Black mountain golf
Black Mountain

Topklasse golf, fantastiske omgivelser og en dejlig venlig atmosfære gør Black Mountain til en skøn oplevelse. Ca. 15 minutter fra centrum i Hua Hin finder man denne fantastiske golfbane. 6500 meter par 72 og beliggende i et let kuperet område med masser af udfordringer.

Der er søer og vandløb, niveauforskelle og utroligt mange interessante huller, der dels er et flot syn, men også en golfmæssig stor oplevelse. På de fleste huller er der relativt god plads til at lande bolden, men der er også huller, hvor man ryster lidt på teestedet ,som fx hul 7, hvor der er vand på begge sider af fairway. Også det lange hul 6 kan være en udfordring. Godt nok går det ned af bakke meget af vejen, hvor man får foræret nogle meter, men greenen bliver så pludselig en opgave, da der er meget vand omkring.

Generelt må man sige, at for golfspilleren med et almindeligt drive, er banen ganske venlig, mens dem, der slår rigtig langt, skal tænke sig lidt mere om. Greens er store, man har mange muligheder for pin placeringer. Black Mountain er i øvrigt svensk-ledet. Der er et stort flot klubhus med en dejlig restaurant.

www.bmghuahin.com

Springfield Royal

Ca. 20 kilometer nord for Hua Hin ligger Springfield Royal Country Club, hvor selveste Jack Nicklaus har skabt 27 spændende huller i resortet Springfield Village Golf & Spa. I et let bølgende, frodigt landskab i skyggen af bjergene venter både en æstetisk og golfmæssig oplevelse, man husker for livet.
I bedste Jack Nicklaus-stil er Springfield nærmest ”oversvømmet” med vandhazarder, idet ikke færre end 18 af hullerne har vand i spil. Specielt hullerne 19-27 kræver nogle voldsomme satsninger - eller forsigtigt/fornuftigt spil - i forbindelse med vandhazarderne. På fem huller i træk - fra 22. til og med 26. hul - er der så mange søer, at man mere fokuserer på vand end på land! Et paladsagtigt klubhus fuldender indtrykket af en eventyrbane.

Springfield har siden sin åbning i 1993 rangeret blandt Thailands Top 10-baner, dels på grund af sit fascinerende layout og dels på grund sin høje pasningsmæssige standard. Også driving-range hører til landets bedste, og derfor træner mange af de bedste asiatiske tourspillere her.

Palm Hills

Kun to år efter sin åbning i 1991 blev de 18 smukke huller i Palm Hills Resort & Country Club uden for Hua Hin brugt til Thailand World Pro-Am Tournament. En stor cadeau til banearkitekten Max Wexlers spændende og afvekslende layout, der ved den lejlighed blev rost til skyerne af arrangøren, PGA of Great Britain. Det er både en naturmæssig og en spillemæssig oplevelse, man får på Palm Hills-banen, fordi den ligger 80 meter over havets overflade med panorama-udsigter over både Siam Bugten og til Petchaburis-bjergene. Et blændende farveorgie af bougainvilla-blomster pryder også billedet.

Bløde, ondulerede fairways betyder, at bolden ikke løber ret langt efter nedslaget. Til gengæld sprinter den af sted på de lynhurtige greens, hvor man skal være lidt af en kunstner for at undgå tre-putts. Der er vand i spil på 12 huller - med 2., 8., 11. og 14. som de, der skal spilles med størst omtanke og præcision - hvis man ikke skal miste bolde og indkassere straffeslag. Også det delvist blinde 10. hul kræver stor taktisk og teknisk kunnen.

www.palmhills-golf.com

Kort

Klik her for at se hotellets beliggenhed

Tilmelding til matchturen

Matchtur - Wora Bura Hua Hin Resort & Spa
 
Deltager 1
Deltager 2
 
 

Del denne side via E-mail