Alle rejsemål
Storby
Rundrejser
Safari
Golf
Flybillet
  • Santorini

Om Santorini

Santorini – det smukkeste i Grækenland

Santorini er karakteristisk, ægte og imponerende smukt. De hvide huse og blåmalede døre står i kontrast til knejsende klipper og overdådige solnedgange – og de smukkeste feriebilleder fra det græske øhav er uden tvivl taget her.

Smuk, smukkere, Santorini
Uanset, hvor I kigger hen, vil I nyde Santorini. Den smukke ø er et resultat af et vulkanudbrud for tusinder af år siden. Kontrasterne står i kø - vestkysten er stejl og bjergrig, mens østkysten er flad og spækket med kilometerlange strande med sort lavasand. Naturen er den største seværdighed, men I møder også græsk venlighed og det gode græske køkken i overmål. 

Vulkaner og varme kilder
Santorini’s natur kalder på at blive nydt, og her finder I en lang række spændende oplevelser. Tag bl.a. på sejltur til nogle af de fantastiske lava-øer, hvor I kan bade i de varme kilder. De har eftersigende en foryngende effekt. I kan også vandre på toppen af en vulkan eller gå den smukke tur fra hovedstaden Fira til den nordligste by Oia - det er absolut en overvejelse værd. Herfra er nogle af de mest billedskønne scenarier på øen, som I må have blandt jeres feriebilleder.

Indbegrebet af romantik
Santorini er uden tvivl et af de mest romantiske steder i verden. Den græske ø er et meget populært rejsemål for forelskede par og nygifte på bryllupsrejse fra nær og fjern. Og med god grund, for den vidunderlige natur, de romantiske solnedgange og indbydende tavernaer danner de perfekte romantiske rammer for ferien.

Legenden om Atlantis
Er I til spændende græske og kulturelle oplevelser, så må I besøge de arkæologiske udgravninger Akrotiri. De fortæller en spændende historie om højtstående kulturer, der allerede fandtes for mere end 3.500 år siden. Her havde alle husstande badekar, toilet og kloaksystem – imponerende nok for tidsalderen. Mange mener, at Legenden om Atlantis netop stammer her fra på grund af de voldsomme vulkanudbrud og jordskælv, som var med til at ødelægge disse byer.

Græsk gastronomi
Det er ikke for ingenting, at græsk mad lovprises i høje toner. Det græske køkken er en del af det sunde middelhavskøkken og kendetegnet ved enkel mad, der er fremstillet af få, ualmindeligt velsmagende friske råvarer. Grækerne lægger stor vægt på at bruge friske råvarer – fisk direkte fra fiskerbådene, urter og grøntsager direkte fra bjergskråningerne og frugt direkte fra træerne. Gå på opdagelse i den kulinariske græske verden. Her er det faktisk umuligt at blive skuffet!

Vejret på Santorini
I sommermånederne er vejret stort set altid godt på Santorini. Gennemsnitstemperaturen om dagen er 28-29°C, nattemperaturerne er 16°C, og vandtemperaturen ligger lunt på ca. 22°C.

Rundt på Santorini
Santorini er virkelig en oplevelse! En god måde at opleve øen på er at leje en bil eller en ATV. Lejer I det inden afrejse, står det klart, når I ønsker det. Kør fx en tur til Pyrgos og gå på opdagelse i byens labyrint af gader, besøg spøgelsesbyen Mesa Gonia og oplev den utrolige stilhed. Et must er også byen Oia, hvor størstedelen af motiverne på de græske postkort er taget. Her er også en af verdens smukkeste solnedgange. Besøger I byen, forstår I straks hvorfor.  Når du ser byen, forstår du straks hvorfor.

Om Santorini
Santorini er en vulkanø i det sydlige Ægæerhav nord for Kreta. Øen Santorini ligger i den græske øgruppe Kykladerne. I oldtiden hed øen Thira, hvilket også er navnet på en oldtidsby, der blev udgravet i det forrige århundrede.

FAKTA OM SANTORINI

Afrejse
Med Bravo Tours kan I rejse til Santorini fra:
- København

Flyvetid
Ca. 3 timer og 45 minutter

Transfer
Transfertiden er tiden fra lufthavnen til første hotelstop.

- Kamari: 15 minutter
- Imerovigli: 20 minutter

Er trafikken tæt, eller skal transferbussen til flere ferieområder, kan transferen tage længere tid.

Tidsforskel
+1 time i forhold til Danmark.

Valuta
Euro.

Strande
På Santorinis østkyst ligger Kamari, hvor der er lange, sorte lavastrande med rullesten. Kun få steder er der lavt vand. 

Mad og drikke
På Santorini finder I et væld af restauranter, der serverer både internationale og nationale retter i alle prisklasser. Restauranterne ligger hele vejen langs kysten og i ferieområderne. Rigtig mange tavernaer har en formidabel udsigt. Nationalretten er mousaka, der består af aubergine, grøntsager og hakket oksekød. Meget velsmagende. Også frisk fisk og skaldyr hører til de gode kulinariske oplevelser på Santorini. 

Transport
Det er let at komme rundt på Santorini - både med offentlig transport, taxa og ATV. Taxa er forholdsvist billigt sammenlignet med Danmark.

Elektricitet
230 volt. Adapter er ikke nødvendig.

Billeje
Det er en god ide at leje bil på Santorini, hvis I vil se øen i jeres eget tempo. I kan både leje bilen inden afrejse eller på rejsemålet gennem Bravo Tours’ rejseledere.

Shopping
Der er gode muligheder for shopping især i de større byer som Fira, hvor der findes mange små butikker. I ferieområderne er der også mange butikker, der sælger souvenirs og specialiteter.  

Vores service
Rejsen foregår på egen hånd (fleksibel pakkerejse), og der er ikke dansktalende rejseledere på destinationen, men det er altid muligt at kontakte Bravo Tours i Danmark, hvis der opstår udfordringer eller spørgsmål.

Find rejse til Santorini

FILTRER & TILPAS

Du er ved at bestille:


Fleksibel pakkerejse

  • Du vælger selv, hvornår og hvor længe du vil være afsted
  • Tryghed - dækket af pakkerejsegarantien
  • Udvalgte hoteller med god beliggenhed
  • Et stk. bagage indgår i prisen
  • Priserne er dynamiske og kan ændre sig frem til bestilling

Sorter efter

Afrejse

Pris

Rejsemål

Rejsetype

Vurdering

Pension

Faciliteter

Rejsende

Kalender

Vælg hvordan du vil sortere
Vis pris som
Vælg minimum vurdering

Vælg rejselængde

  • 4
  • 7
  • 11

Hoteller på Santorini

Kort

Klik her for at se hotellets beliggenhed