- Centrum
- Strand
I centrum og lige ved Elli-stranden
Achillion er det ideelle valg, hvis du både vil have badeferie, strandliv og bo tæt på byen, med et stort udbud af forretninger, restauranter og seværdigheder. Du kan tilbringe dagen på den vidunderlige Elli-strand og senere slentre rundt i Mandraki-havnen med de mange små caféer, eller finde et lækkert spisested i den charmerende gamle by, med de smalle brostensbelagte gader. Hotellet er et udpræget lejlighedshotel uden en masse faciliteter og passer derfor perfekt til dem, som elsker oplevelser, strand og muligheder udenfor hotellet samt en god brugbar lejlighed.
Achillion har ingen pool, men til gengæld bor du blot 100 meter fra Elli-stranden, der er den bedste strand ved Rhodos by, og hvor der er mange vandsportsaktiviteter, cafeer og kiosker.
Sådan bor du
På Achillion bor du i gode, lyse to-værelses lejligheder med terrasse/balkon og eget badeværelse. I alle lejligheder er der også aircondition, kaffemaskine, mikrobølgeovn, kogeplader, håndvask og telefon.
De to-værelses lejligheder er beregnet til maksimalt fire personer. Du kan også bo alene i lejligheden mod tillæg.
Pension
Dit ophold på Achillion er uden pension, men i hotellets nederste etage ligger en hyggelig café, Finn Café, hvor du kan købe morgenmad, sandwich, tærter, kaffe, te med mere til rimelige priser - hernede har de også wifi, man kan benytte, hvis man opholder sig i cafeen.
Mere om Achillion Apart
Der kan forekomme støj fra fly og vejen pga. hotellets belligenhed.
Da transferbussen ikke har mulighed for at køre helt til hotellet ved ankomst og afrejse, bliver man sat af ved hovedgaden, ca. 150 meter fra Achillion Apart , hvor man skal gå resten af vejen
Om hotellet
Afstand til lokalt centrum | 300 m |
Afstand til strand | 100 m |
Aircondition | Ja, mod gebyr |
Bar | Ja |
Byggeår | 1970 |
Børnepool | Nej |
Elevator | Ja |
Etager | 6 |
Køleskab | Ja |
Lejligheder | 34 |
Minibar | Nej |
Pool | Nej |
Poolhåndklæder | Nej |
Rengøring, pr. uge | 6 |
Renoveret | 2009 |
Restaurant | Nej |
Skift af håndklæder, pr. uge | 3-4 |
Skift af sengelinned, pr. uge | 2 |
TV på værelset | Ja |
WiFi | Ja |