• Kos

Solferie
Rundrejser
Safari
Golf

Om Kos

Drømmer du om at sidde på en taverna, nyde en frappé og udsigten over havet? For derefter at gå en tur i de
smalle stræder eller slappe af på en af de dejlige strande, hvor vandet er klart og feriestemningen fantastisk?
Så har vi svaret på, hvor din næste rejse skal gå til; Kos!

Kos betager hurtigt. Den lille, græske ø charmerer sig ind på de fleste med blomster i gaderne og små caféer. Det er det ægte Grækenland, når det er bedst. 


Helt fantastiske strande
Og så er der strandene. De er helt sikkert en af grundene til, at øerne er et populært valg. I Tigaki finder I nogle af øens bedste, men der er gode sandstrande på hele øen. Du skal langt ud før det bliver dybt – helt perfekt for alle aldre.

Se øen fra en cykel
Når du har nydt de dejlige strande, så lej en cykel. Langs vandet er det klart den letteste måde at komme rundt – og så ser man meget mere end i bil. Tag fx en tur ind til Kos By eller besøg nogle af de mange skatte, der er på hele øen – lige fra venetianske borge til skønne vingårde.

Sjov for alle aldre
Der er masser at lave på Kos. Det gælder også for øens mindste gæster – besøg fx et af Grækenlands største vandland midt på øen, Lido Waterpark. Her finder I et væld af rutsjebaner, masser af sjove vandaktiviteter og gode faciliteter. Besøger I Lido Waterpark, venter der med sikkerhed en sjov dag for alle aldre – og bor I på Atlantis Hotel eller Kosta Palace, er der også shuttleservice direkte til vandlandet. 

De dejligste områder
Rejs med til flere forskellige ferieområder på Kos. Bo midt i Kos By tæt på restauranter og oplevelser, i Tigaki ved de brede sandstrande, i lidt mere fredelige Lambi eller Psalidi, der kombinerer begge dele.

Vejret på Kos
I sommermånederne er vejret stort set altid godt på Kos. Gennemsnitstemperaturen i sommerhalvåret når let 26 grader – perfekt til en dejlig ferie fra maj til oktober.

Lej en bil eller en cykel
Det er en rigtig god ide at leje en bil eller en cykel og udforske øen. Alt efter langt I vil omkring, er begge dele en god ide – og lejer I bilen hjemmefra, er I sikre på, at den er klar til jer. Der er masser at opleve – lige fra gamle skatte til solnedgangen i Zia.

Om Kos
Kos er ca. 295 km2 stor og har ca. 30.000 indbyggere. De fleste bor omkring Kos By.

FAKTA OM KOS


Afrejse
Med Bravo Tours kan du rejse til Kos fra både Billund og København.

Flyvetid
Ca. 3,5 time.

Transfer
Transfertiden er tiden fra lufthavnen til første hotelstop i området.

Kos By: 25 minutter
Psalidi: 35 minutter
Lambi: 30 minutter
Tigaki: 15 minutter
Er trafikken tæt, eller skal transferbussen til flere ferieområder, kan transferen tage længere tid.

Tidsforskel
+1 time i forhold til Danmark.

Valuta
Euro

Miljøafgift
Fra 1. januar 2018 opkræver myndighederne en obligatorisk miljøafgift fra turister kaldet ECOTAX. Formålet er at kompensere for den CO2-udledning, som turismen medfører. Afgiften betales direkte til hotellet ved chekc-ind eller chekc-ud. Prisen afhænger af hotellets officielle hotelkategori, men svarer til ca. 0,5-4,0 euro pr. værelse pr. nat.

Strande
Der er mange forskellige strande på Kos. Nogle har sand, mens andre har rullesten. De bedste finder du i Tigaki. Mange strande er lavvandet og derfor gode til børnefamilier.

Mad og drikke
På Kos finder I et væld af restauranter, der serverer både internationale og nationale retter i alle prisklasser. Restauranterne ligger hele vejen langs kysten, i byområderne og særligt i Kos By. Nationalretten er mousaka, der består af aubergine, grøntsager og hakket oksekød. Meget velsmagende. Også frisk fisk og skaldyr hører til de gode kulinariske oplevelser på Kos.

Transport
Det er let at komme rundt på Kos både med offentlig transport og taxa. Der er gode busforbindelser fra Kos By. Taxa er forholdsvist billigt sammenlignet med Danmark.

Elektricitet
230 volt. Adapter er ikke nødvendig.

Billeje
Det er en god ide at leje bil på Kos, hvis I vil se øen i jeres eget tempo. I kan både leje bilen inden afrejse eller på rejsemålet gennem Bravo Tours’ rejseledere.

Shopping
Der er gode muligheder for shopping især i Kos By, der sælger alt fra tøj til specialiteter om fx olivenolie.

Vores service
Bravo Tours’ dansktalende rejseledere er tilgængelige hele døgnet på rejsemålet.  I møder dem allerede i lufthavnen, og har I bestilt transfer til hotellet, sørger de for, I kommer frem.  I løbet af ferien kan I kontakte dem på servicetelefonen, møde dem på de fleste hoteller eller tage med på udflugt. Det er altid muligt at komme i kontakt med en rejseleder.

Billeder og video

Bliv inspireret af billeder og video fra Kos.
Se billeder og video her >

Hoteller

Vi har et stort udvalg af hoteller på Kos.
Se vores hoteller her >

Områder på Kos

Gode strande og spændende byliv
Dejlig ro og tæt på mange oplevelser
Hyggelige tavernaer, gode barer og små butikker
Øens allerbedste sandstrande!

Oplev strandparadiset Kos

All Inclusive hoteller

Hold ferie uden lommepenge – rejs med med All Inclusive.
Se All Inclusive hoteller her >

Oplevelser

Tag med og få oplevelser for livet på fantastiske Kos.
Se oplevelser her >

Vejret

Find temperatur og vejrudsigter for hele året til din rejse.
Se vejret her >

Find din rejse til Kos

FILTRER & TILPAS

Vis som

Sorter efter

Afrejse

Pris

Rejsemål

Rejsetype

Vurdering

Pension

Faciliteter

Rejsende

Kalender

Vis resultater som
Vælg hvordan du vil sortere
Vis pris som
Vælg minimum vurdering

Vælg rejselængde

  • 7

Oplevelser

Bodrum – en ægte perle!

Sejl med til Tyrkiet og besøg den hyggelige by, Bodrum. Her bliver der tid til at nyde ferielivet på den anden side af havet og gøre en god handel i byens bazar.

Brug dagen, som du har lyst. Tag fx i tyrkisk bad, besøg byens smukke borg eller noget helt tredje. Der er masser af muligheder. Og når du rejser hjem, har du pludselig besøgt to lande på din ferie.

Heldagstur eksklusive frokost.

Vejledende pris:
Voksne kr. 260 pr. person
Børn kr. 135 pr. barn

Græsk aften

Nyd en aften på ægte græsk vis.

I aften smager vi på det græske køkken, nyder traditionel græsk underholdning og hygger os i et fantastisk selskab.

Vi nyder aftenen i skønne omgivelser tæt på Zia – og her er en skøn udsigt. Arter vejret sig, er der gode chancer for en smuk solnedgang, før festen begynder.

Aftenudflugt inkl. middag, vin og show.

Vejledende pris:
Voksne kr. 405 pr. person
Børn kr. 205 pr. barn

Ø-rundtur

Tag med på opdagelse på Kos, når vi tager rundt på øen og ser/hører mere om øens spændende historie, mytologi og kultur.

På turen skal vi selvfølgelig forbi Asklipion, hvor den verdensberømte Hippokrates – lægekunstens fader – ”uddannede” sig.

Vi ser også nærmere på nogle af øens smukkeste byer, nemlig Zia og Kefalos. Vi besøger Antimachia, der er kendt for de traditionelle huse og vindmøller. Traditionerne fortsætter, når vi gør et stop ved en olivenolie- og vinbutik – her hører vi mere om traditionerne.

Turen starter ca. 09.00 og slutter ca. 17.00.
Turen er med dansktalende rejseleder. Udflugten er eksklusive frokost, entre til Asklipion og entre til de traditionelle huse/vindmøller.

Vejledende pris:
Voksne kr. 315 pr. person
Børn kr. 160 pr. barn

Ø-hop – en dag på havet

I dag sejler vi ud på det Ægæiske Hav og nyder livet om bord. Vi sætter kursen mod flere forskellige øer, for i dag skal vi nemlig på ø-hop.

Første ø, vi besøger, er Plati. Her bliver der mulighed for at svømme i land. Næste stop er Kalymos, hvor der bliver mulighed for at besøge øens hovedstad. Byen er bl.a. kendt for sine svampe, og der bliver også tid til frokost på en taverna. Sidste stop bliver på Pserimos – en lille, lokal ø med gyldent sand.

Heldagstur inkl. frokost.

Vejledende pris:
Voksne kr. 415 pr. person
Børn kr. 205 pr. barn

Naturens forunderligheder på Nisyros

Øst for Kos ligger den lille ø, Nisyros. Øen er ganske særlig, for den er altid præget mindre vulkansk aktivitet. Det oplever vi i dag, når vi ser nærmere på naturens kræfter.

Vi sejler til øen, hvorfra vi kører til vulkanens hjerte, nemlig det enorme krater. En unik oplevelse, hvor vi kommer helt tæt på jordens energi og kræfter.

Vi besøger også øens hovedby, Mandraki, hvor der bliver tid på egen hånd. Byen er meget charmerende med sine små gader og traditionelle hvide og blå huse. Vi besøger også det spændende kloster, Panagia Spilane.

Heldagsudflugt inkl. transport, men frokost er på egen hånd og entre til vulkanen betales ved ankomst.

Vejledende pris:
Voksne kr. 430 pr. person
Børn kr. 215 pr. barn

Kort