• Om Belgien

Om Belgien

Belgien – et land af stolte traditioner 

Kun en kort flyvetur væk og spækket med flere oplevelser, end du aner. Belgien er perfekt til både en hurtig getaway eller en længere ferie med stop i flere byer. Belgien er det stolte hjem for både verdensberømt chokolade, UNESCO-anerkendt øl, sublime kunstnere, Europas politiske magtcentrum og store dele af verdens diamanthandel! Og det er ikke alt. Rejs med til Belgien – et land af rige og stolte traditioner i alt fra sport til gastronomi.

Europas hovedstad – Bruxelles  
Når du rejser til Belgien, er et besøg i landets hovedstad næsten obligatorisk. Eller skulle vi sige hele Europas hovedstad? For Bruxelles er ikke blot Belgiens navle, men det politiske epicenter for hele Europa. Det er nemlig her, du finder Europa-Parlamentet, der bestemt er et besøg værd. Men Bruxelles huser også en anden af de helt tunge institutioner, nemlig hovedkvarteret for Nato. 

Derudover markerer Bruxelles sig som en ægte, international storby med alt, hvad du kan ønske dig af fortrinlige shoppingmuligheder, fin gastronomi, fornem kulturarv og store seværdigheder. Pakket ind i en spændende og kontrastfyldt ramme af postmoderne glasbygninger og smukke, middelalderlige torve. 

Masser af spændende byer at besøge
Udover storbyferie i Bruxelles byder Belgien også på andre spændende byer, der i den grad tåler et besøg. For hvis Bruxelles var Europas hovedstad, så kan Antwerpen betegnes som verdens hovedstad for en af klodens mest luksuriøse handelsvarer – diamanter! Her forhandles 60 % af verdens diamanter. Og i Brügge kaster Belgiens smukke motiver sig lystigt ind i din kameralinse, for her møder byens pittoreske, gamle gader, smukke kanaler og skønne seværdigheder dig. Det er svært ikke at forelske sig i den idylliske stad, der da også har fundet vej til UNESCOs verdensarvsliste. 

Rig kunst- og kulturarv 
Er du kunst- og kulturinteresseret, så er Belgien også en drøm. For landet har fostret en række af verdens allerstørste kunstnere, bl.a. Peter Paul Rubens, Jan van Eyck og Pieter Bruegel inden for den finere kunst. René Magritte er verdensberømt for sine surrealistiske værker, og Luc Tuyman markerer sig inden for den moderne kunst. Og listen over belgiske kunstnere, der har sat deres penselstrøg på den internationale kunstarv er meget, meget længere. Vil du fordybe dig i landets kunst og kultur i verdensklasse, er der talrige museer at besøge. 

Forelsk dig i smagen af Belgien 
Belgiske vafler. Hjemmelavet chokolade. Sprøde fritter. Og en øl-tradition så rig, at den er anerkendt af UNESCO. Behøver du flere grunde til at forelske dig i Belgien? Ikke når du først har smagt på lækkerierne. For Belgien er verdensberømt for det hele, og det med god grund! Prøv også nationalretten Moules Frites med blåmuslinger og pommes frites – selvfølgelig serveret med et køligt glas hvidvin. Og er det kun det ypperste godt nok for en gourmand som dig? Så kan du glæde dig over, at Belgien har op mod 100 Michelin-restauranter! 

Aktiv ferie på to hjul 
Vil du opleve dit rejsemål på to hjul? Så hop i sadlen og cykl på de selvsamme landeveje, som de internationale og belgiskfødte cykellegender Eddy Merckx, Johan Museeuw og Tom Boonen har ræset på. Cykelsport er en stor national stolthed, du kan endda besøge landets helt eget cykelmuseum. Og uanset om du er amatør eller eliteudøver, så er det sjovt at opleve landet fra landevejene. 

Rejser til Belgien

Bruxelles

Meget mere end politik i Europas hovedstad.
Find din rejse her >

Brügge

En pittoresk smagsprøve på det ægte Belgien
Find din rejse her >

Antwerpen

Storby i miniformat. En usleben diamant.
Find din rejse her >

Find din rejse til Belgien

FILTRER & TILPAS

Du er ved at bestille:


Fleksibel pakkerejse

  • Du vælger selv, hvornår og hvor længe du vil være afsted
  • Tryghed - dækket af pakkerejsegarantien
  • Udvalgte hoteller med god beliggenhed
  • Et stk. bagage indgår i prisen
  • Priserne er dynamiske og kan ændre sig frem til bestilling

Sorter efter

Afrejse

Pris

Rejsemål

Rejsetype

Vurdering

Pension

Faciliteter

Rejsende

Kalender

Vælg hvordan du vil sortere
Vis pris som
Vælg minimum vurdering

Vælg rejselængde

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10
  • 11
  • 12
  • 14

Hoteller i Belgien

Alle rejsemål
Storby
Rundrejser
Safari
Golf
Flybillet