Solferie
Rundrejser
Safari
Golf
Krydstogt
  • Rundrejser i Vietnam

Om Vietnam

Et af Østens mest spændende lande

Vietnam har jo en nutidshistorie som få andre lande, med Vietnam-krigen, Indokina-krigene, samlingen af Nord- og Sydvietnam samt hele historien om Ho Chi Minh i "frisk erindring" hos mange af os. Få arrangeret en rejse til Vietnam.

Landet er smukt naturmæssigt fra det store Mekong-delta i syd til det bjergrige nord på grænsen til Kina. Vi har valgt at tilbyde ferie i nok Østens mest charmerende by Hoi An. Byen er fredet af UNESCO og byder på smuk arkitektur i et stort miks af de mange kolonimagter, der har haft herredømmet over denne del af Vietnam, samt fra de mange købmænd, der i tidens løb er anløbet havnen, som var en del af Silkeruten. Samtidigt har Hoi An en af de bedste strande i Vietnam og for den sags skyld i Sydøstasien, så her er der rig mulighed for at kombinere en badeferie med mange oplevelser i det centrale Vietnam.

Denne rejse starter i Hanoi – Vietnams hovedstad - med mulighed for at opleve denne spændende by. På vejen hjem fra Hoi An stoppes der også i Hanoi, så der kan gøres spændende indkøb, inden turen går retur til Danmark. Vietnam er en stor oplevelse og vil uden tvivl blive det nye store rejsemål i Østen efter Thailand.

Fakta
Afstand fra lufthavn
Danang lufthavn ligger sydvest for byen og 35 kilometer fra Cua Dai Beach og Hoi An by. Der skal påregnes godt 45 minutters kørsel til vores hoteller fra lufthavnen i Danang. Fra Hanois lufthavn til byen er der ca. 45 minutters kørsel.

Transport
I Hoi An er der et system med transfer busser mellem de enkelte resorts og Hoi An by – opslag med ruteplan for disse er opslået på de enkelte hoteller. Der findes taxi i Hoi An, og disse kan bestilles pr. telefon. Det er tilrådeligt at afklare prisen på turen inden starten, hvis der ikke køres med taxameter. Der findes også lokale cykeltaxaer, hvor man ligeledes aftaler pris, før man begiver sig af sted. I Hanoi foregår transporten med taxa eller cykeltaxa.

Rejsetidspunkt
Højsæsonen i Vietnam er fra november til april. Der kan forekomme nogle storme i november med en del regn, men ellers er det den tørre og kølige tid i Vietnam – hvor Hanoi til tider kan blive ganske "kold" med vintervinde fra Kina. Derimod er Hoi An mere tempereret, om end der stadig kan forekomme kølige "danskagtige sommerdage" og lidt regn. Regnen falder normalt som i Thailand, med korte tropiske regnskyl, hvorefter solen skinner igen. Sommeren fra maj til oktober er solrig og varm i både Hanoi og Hoi An.

Mad og drikke
Det vietnamesiske køkken byder på sine klassiske retter med majs-/aspargessuppe, forårsruller (nem) og i Hoi An naturligvis masser af friske fisk og skaldyr til meget overkommelige priser. Om end der produceres lidt vin i Vietnam, er det oftest en kold øl, som drikkes til maden. Hvis man finder en fin fransk vin i Vietnam, som ser alt for billig ud til den fine etikette, ja så kan det såmænd være en kopi. Både Carlsberg og Tuborg har lokal produktion i Vietnam og deres lokale varemærke produceres i Hue – "Huda" fås de fleste steder i Hoi An, medens det er Carlsberg og deres lokale mærke "Halida", som man finder i Hanoi. Vietnam er verdens anden største kaffeproducent og har nogle meget fine kaffebønner. Kaffe drikkes i Vietnam varmt, som små "expresso-agtige" kraftige sager kaldet "café dæng" eller i en isafkølet version med masser af sukker. Grøn te er en integreret del af vietnamesisk hverdag og bydes ofte som gratis drik efter måltider eller som velkomstdrink ved besøg i private hjem. Drikkevand købes på flasker og er ofte leveret på hotelværelset med en flaske om dagen til fri afbenyttelse.

Valuta og kort
Den lokale valuta hedder Dong, men US dollars bruges udbredt som anden valuta i hele Vietnam. Du får 2,380 Dong for en dansk krone (jan.-06). Hotellerne veksler generelt til den gængse kurs, og de fleste steder modtages USD og gives tilbage til den gængse vekselkurs. På mange hoteller, restauranter, shoppingcentre og butikker modtages der kreditkort. De mest udbredt er Master Card, Eurocard og VISA. Der er hæveautomater i Hanoi. Det kan bedst betale sig at betale med kort, da disse afregnes til en bedre kurs ved hjemkomsten.

Restauranter, barer og natteliv
Hoi An har i sine små smalle gader et væld af små spisesteder og cafeer. Hoteller og resorts i Hoi An og ved Cua Dai-stranden har ligeledes gode restauranter og coffee shops, som ofte har gode buffet-arrangementer. Der er et spændende lille amatørteater i Hoi An, som opfører klassisk vietnamesisk teater i en lille, meget intim teatersal. Hvad skuespillerne og musikkerne mangler i professionalisme, opvejer de til fulde mål med deres entusiasme. Med undtagelse af et mindre antal barer , som er gemt lidt ind i bygningerne og spiller rock for rygsæk-turisterne, er der et roligt natteliv i Hoi An. Aftenerne nydes på cafeerne, hotellets barer eller på balkonerne. Dette er en dejlig undtagelse, der bekræfter reglen i Asien, og et herligt sted at nyde ro og afslappethed.

Shopping
I Hoi An er der mange små butikker med især kunsthåndværk, malerier, tøjbutikker og skræddere, lædervarer og vietnamesisk silke. I Hanoi finder du mange butikker med kunst.

Visum
Som skandinavisk statsborger skal du ikke have visum for rejser under 15 dage til Vietnam. Til gengæld skal dit pas være gyldigt minimum 6 måneder efter din hjemrejsedag fra Vietnam. Er du ikke skandinavisk statsborger, skal du selv kontakte ambassaden for at tjekke op på visum.

Vaccinationer
Du skal tjekke med din egen læge eller se mere på Seruminstituttet hjemmeside i god tid med hensyn til vaccinationer.

Rejseleder service
I Hoi An har vi danske rejseledere. I Hanoi er der engelsktalende lokalguide. Dansk velkomstmateriale udleveres sammen med telefonnummer til vort personale i Hoi An.

 

Få en oplevelse for livet med rejser til Vietnam.

Rundrejser i Vietnam

Vietnams eventyrlige vandveje
0

Med sine 3.450 km lange kystlinje er Vietnam et af Asiens mest spændende og rejsevenlige lande. Det er svært at finde et andet land, hvor man kan nå at opleve en så mangfoldig natur samt kultur på blot otte dage – og efterfølgende fordøje alle indtryk på en fabelagtig badeferie i Thailand!

Fra de for os, vanvittige vejkryds i nord, hvor 100-vis af scootere og knallerter prøver at krydse vejen på samme tid, til de brede boulevarder og fransk-inspirerede bygninger i syd.

Oplevelserne står i kø i dette fascinerende land. Prøv en kop Ca Phe Trung og en gang Pho til morgenmad - sig Chào Chi til gadehandleren og Chào Anh til hans kone. Bliv betaget af de smukke bjerge, flotte strande og uendelige rismarker.

Vi starter i Vietnams hovedstad, og fortsætter vores rejse gennem Vietnams eventyrlige vandveje. Disse vandveje er ganske unikke – lige fra den verdensberømte Halong-bugt til den ukendte perle Ninh Binh, der populært er kendt som Halong på land. Det er ganske enkelt smukt og unikt! Vi tager selvfølgelig også forbi det sydlige Vietnams højdepunkter ved Saigon, hvor Cu Chi Tunellerne og Mekong Deltaet er byder på fantastiske oplevelser, der blot venter på os!

Slut rejsen af i Thailand i kongens favorit by, Hua Hin. Det er let at forstå, hvorfor netop han holdt så meget af dette sted. Her venter både tid og ro til ren afslapning, men selvfølgelig også mulighed for flere spændende oplevelser i dette fantastiske rejseland.

Men husk, bestil din rundrejse til Vietnam i god tid. Vi flyver nemlig til Bangkok med et af verdens bedste flyselskaber Thai Airways på denne rejse. Flere oversøiske flysæder bliver lukket ned for salg over en måned før afrejse. Vi anbefaler derfor, at I bestiller jeres rejse i god tid. Normalt skal du bestille din rejse til Østen senest 2,5 måned inden afrejse.

14 Nætter 13.998 kr
Det store Østen-eventyr - Vietnam, Cambodja og Thailand
0

Ingen steder på jorden byder på mere mystik end Østen. Kom helt tæt på en verden af mystik, smuk natur og forrygende god mad, når vi oplever tre af Østens største og mest populære rejselande! Rejs med til Vietnam, Cambodja og Thailand – tre lande, der uden sammenligning byder på rejseminder for livet.

Vi starter oplevelserne i det sydlige Vietnam, hvor vi går på opdagelse i og omkring Saigon. Oplev byen, der populært siges at rumme hele Vietnam i én by, gå under jorden i Cu Chi-tunnellerne og sejl afsted på det frodige Mekong-delta.

Lad historien overvælde dig i Cambodja, når vi tager på byrundtur i hovedstaden Phnom Penh, eller får muligheden for at spise friturestegte edderkopper og oplever et af turens absolutte højdepunkter Angkor Wat – et af verdens største templer og vidundere.

Glæd jer også til Thailand, hvor vi både ser højdepunkter og livet på landet i nord. Her går livet sin stille gang, og vi ser den mest autentiske side af landet, når vi besøger skoler og bjerglandsbyer. Vi åbner også en levende historiebog og kommer tæt på samhørigheden til Danmark ved ØK’s gamle hovedkvarter.
Ud over de mange oplevelser er der mulighed for at slutte rundrejsen af på perfekt vis med badeferie i den thailandske ferieby, Hua Hin.

Det bliver kort sagt et eventyr i Østen, der viser jer tre lande og bringer ferieminder, I aldrig glemmer.

14 Nætter 19.898 kr
Afrejse fra
  • København (CPH)

Vietnam Se på kort

Hovedstad: Hanoi Valuta: Dong Tidsforskel: +6 timer Sprog: Vietnamesisk Befolkningstal: 85,7 mio.
Gennemsnitstemperatur
20° januar
20° februar
23° marts
27° april
32° maj
33° juni
33° juli
32° august
31° september
29° oktober
25° november
22° december

Del denne side via E-mail