Alle rejsemål
Rundrejser
Safari
Golf
Flybillet

Premium - Smukkere end et postkort - Hotel Ponta Delgada

0

Er du til en kombination af bjerge, rå kystlinje, flora og fauna i alle farver og mønstre, venter Azorerne på dig.

Øerne tilbyder rig mulighed for vandring, mountainbiking, klatring, kajak, hvalsafari og alt andet, den aktive familie drømmer om. Tag kameraet med, for her får du lyst til at klikke løs i et landskab,der konstant er et postkortbillede værdigt. Befolkningen har gennem årtusinder været vant til at tage imod fremmede søfolk og kendetegnes ved en åbenhed og gæstfrihed, vi sjældent ser heroppe i det kolde nord. Azorerne er stadig uspoleret og fri for masseturisme, hvilket bestemt også afspejles i et aldeles rimeligt prisniveau. Ø-gruppen består af ni øer med São Miguel som hovedø. Her vil I elske den smukke havnepromenade i den største by, Ponta Delgada, og suge til jer af maritime indtryk i de små idylliske, brolagte gader. Vil I selv fange fisken til aftensmaden, er havet omkring Azorerne den perfekte legeplads, og I har på samme tid rig mulighed for at spotte delfiner, spækhuggere og hvaler. Restauranterne og markederne bugner af frisk fisk i mange arter og smukke farver, og menukortet rummer alt for enhversmag af lækre fiske- og kødretter.

Rejsens højdepunkter
  • Velkomstmiddag
  • Tvillingesøerne
  • Ildsøen
  • Østtur
  • Afslutningsmiddag
Og meget mere

Udflugtsprogram

Velkomst- og afskedsmiddag
Der er ingen bedre måde at starte eller slutte en oplevelsesrig uge på end en velkomst- og afskedsmiddag. Derfor besøger vi både på Premium-rejsens start og til slut en god restaurant, hvor vi sammen nyder en god middag inkl. en drikkevare pr. mand. Her får vi mulighed for at tale om, hvad der venter os, ligesom vi får mulighed for at slutte ordentlig af sammen.

Tvilligesøerne - halvdagsudflugt
Sete Cidades, også kaldet for Tvillingesøerne, på den vestlige side af São Miguel er uden tvivl et af øens absolutte højdepunkter.
Udsigtspunktet ”Vista do Rei” byder på en panoramaudsigt over det imponerede vulkankrater. Vejen op til ”Vista do Rei” er meget naturskøn og byder på mange smukke udsigter.  Efter caféstop i Sete Cidades by kører vi mod havet, hvor vi nyder den flotte udsigt over klosterklipperne, en lille klippeformation der ligger ud for den nordvestlige kyst. I løbet af dagen gør vi desuden et stop i byen Fajã de Baixo, hvor vi besøger en af øens berømte ananasplantager og høre nærmere om den meget komplicerede proces der ligger bag den populære frugt. På turen er det en god idé at medbringe: Kamera, en ekstra trøje, vand, snacks og evt. gode vandresko. Inklusive transport og besøg på ananasplantage.

Ildsøen - halvdagsudflugt inklusive frokost
Et af dagens højdepunkter er Lagoa do Fogo, Ildsøen, som af mange anses for at være den smukkeste af de tre store vulkankratersøer. Under denne heldagstur besøger vi de centrale dele af São Miguel med det meget skiftende landskab. I 945 meters højde får vi en betagende udsigt over det 350 meter dybe vulkankrater med dets azurblå sø, samtidig med, at man kan skimte Atlanterhavet i baggrunden.
I løbet af dagen besøger vi fabrikken Cerãmica Vieira i byen Lagoa, hvor vi får indsigt i hele den traditionelle keramikfremstilling. Undervejs bliver der også mulighed for at bade under det varme vandfald Caldeira Velha, der ligger smukt inde i en frodig skov.
Sidst, men ikke mindst, tager vi en tur til byen Ribeira Grande, hvor vi nyder en skøn frokost på en restaurant helt ud til vandet. Efterfølgende slutter vi af på likørfabrikken. Her prøvesmager vi flere af de lokale specialiteter, som fremstilles her.


Østtur, Nordeste – heldagsudflugt inklusive let frokost
Udflugten til São Miguels nordøstlige distrikt, Nordeste, byder på storslåede naturoplevelser. På vores tur igennem dette meget gamle og traditionsrige distrikt indrammes vejen af blomster, en enorm frodighed og fantastiske vandfald.

De endemiske vækster trives godt i den uberørte natur på øens nordøstlige side. Vejene er snoede og udsigtspladserne mange og smukke. I løbet af dagen besøger vi bl.a. byen Povoação, hvor de første bosættelser på São Miguel startede i 1400-tallet. Undervejs bliver der fortalt om São Miguels historie, de sociale forhold på Azorerne den dag i dag, samt blomster og planter på denne frodige del af øen. På turen er det en god idé at medbringe: Kamera, en ekstra trøje, vand, snacks og evt. gode vandresko. Inklusive transport, frokost, 1 glas vin og vand.

Datoer og priser

Beklager, vi kunne desværre ikke finde nogen rejser på den valgte dato.

Alt dette er inkluderet i rejsen

  • Flyrejse til Azorerne tur/retur.
  • Indkvartering på Hotel Ponta Delgada.
  • Morgenmad.
  • Velkomstmiddag.
  • Ildsøen
  • Tvillingesøerne
  • Østtur
  • Dansktalende rejseleder.

Dette er ikke inkluderet

  • Afbestillingsforsikring kr. 249.
  • Årsrejseforsikring kr. 299.
  • Mad om bord på flyet kr. 190.
  • Transport til og fra hotellet kr. 140.
  • Bagage 220 kr.
  • Halvpension kr. 875.
  • Aircondition
  • Pool
  • Restaurant
  • Gratis WiFi

Attraktivt  hotel i hjertet af Ponta Delgada
I hjertet af Azorernes hovedby, Ponta Delgada, ligger det hyggelige Hotel Ponta Delgada. Ponte Delgada er et lille, men meget charmerende hotel, og så ligger det i gåafstand til både centrum og den stemningsfulde havnepromade. Hotellet er familiedrevet, og det drives med en god portion hjemlig atmosfære og masser af gæstfrihed.

Hotellet har et indendørs poolområde, hvor du kan tage en dukkert, og enkelte liggestole, som du kan slænge dig i. Lige ved siden af Hotel Ponta Delgada ligger hotellets restaurant, som serverer smagfulde retter både fra det lokale menukort men også internationale retter. 

Hotellet ligger i gåafstand til flere dejlige restauranter, hyggelige barer og gode shoppingmuligheder. Ponta Delgada er en hyggelig by, som byder på et spændene lokalliv og masser af oplevelser. Mens du er i byen, må du endelig ikke snyde dig selv for et besøg på det lokale marked, Mercado da Graça, hvor trækasserne bugner med solmodne appelsiner, og hvor duften af de søde ananas og friskfangede frisk snor sig op i næsen.

Sådan bor du
På Ponte Delgada bor du på pæne og velindrettede værelser med aircondition, eget toilet/bad, telefon, hårtørrer, kabel-tv og balkon/terrasse. Her er maksimalt plads til to voksne og et barn.

Morgenmad er inkluderet.

Mere om Hotel Ponta Delgada
Central beliggenhed. Ligger ved siden af Hotel Vila Nova. Hotellets restaurant ligger ca. 20 meter længere nede ad vejen. Gratis WiFi i receptionsområdet. Hotellet tilbyder diverse faciliteter som sauna, frisør, massage og vaskeservice - flere imod gebyr. Grundet små smalle gader i Ponta Delgada er det ikke muligt for bussen at køre helt op til hotellet, derfor går rejselederen med jer og jeres bagage op til hotellet.

Om hotellet
Afstand til centrum 900 m
Afstand til strand 5 km
Aircondition Ja
Antal værelser 98
Bar Ja
Byggeår 1993
Børnepool Nej
Elevator Ja
Etager 6
Køleskab Nej
Minibar Nej
Parkering Ja, mod gebyr
Pool Ja
Poolhåndklæder Nej
Rengøring, pr. uge 7
Renoveret 2016-2018
Restaurant Ja
Safebox Ja, mod gebyr
Skift af håndklæder, pr. uge 6
Skift af sengelinned, pr. uge 6
TV på værelset Ja
WiFi Ja

Adresse
Rua João Francisco Cabral 49 • PT - 9500 Ponta Delgada • São Miguel • Portugal • Tlf. +351 296 209 480

Del denne side via E-mail