Svalbards fortryllende nordlys

Rejselængde 4 Nætter
Pris fra 27 januar 2025 14.999 kr
Se alle afgange

Longyearbyen, Svalbards største by, danner rammen for dette spændende arktiske eventyr. Beliggende midt imellem Nordpolen og det norske fastland, åbner Svalbard døren til en verden af forunderlig stilhed i polarnætterne. Mørket brydes af månens lys, stjernernes skær og ikke mindst det fortryllende nordlys. Det er en uforglemmelig oplevelse at betragte de snedækkede tinder og glitrende snelandskaber badet i grønne nuancer, mens nordlyset danser hen over himlen.

Dit ophold på Svalbard byder på en række højdepunkter, herunder en stemningsfuld aften, hvor du langt væk fra kunstigt lys søger efter nordlyset i bæltekøretøjer eller på hundeslæde gennem vildmarken. Du vil også få mulighed for at deltage i en fantastisk hundeslædetur gennem Svalbards vinterlandskaber.

I løbet af dit ophold vil du også have tid til at udforske Longyearbyen på egen hånd. Du kan fx besøge Svalbard Bryggeri, udforske minedriftens historie i en kulmine eller besøge de to museer, Svalbard Museum og Polarmuseet, hvor du kan høre mere om Svalbards geologi, flora og det daglige liv på øgruppen.

Hvis du trives med eventyr, har du mulighed for at opleve de arktiske landskaber på en smuk snescootertur, der fører dig langt ud i vildmarken. Til trods for Svalbards beskedne befolkning på omkring 2.400 indbyggere, finder du et udvalg af butikker, restauranter og hyggelige spisesteder spredt rundt i byen. Faktisk bor der flere isbjørne på Svalbard end mennesker – hele 3.000 af slagsen – et majestætisk dyr, du måske er heldig at få et glimt af.

Flere af udflugterne samt muligheden for at se nordlys er afhængige af vejrforholdene, hvorfor vi tager forbehold for ændringer i dagsprogrammet og ikke kan give nordlysgaranti. Der er mulighed for at tilkøbe yderligere udflugter: Snescooterudflugt, udflugt til Gruve 3 kulminen samt en isgrotte. Læs mere om de tre udflugter længere nede. 

Afrejse fra
  • Billund (BLL)
  • København (CPH)
  • Aalborg (AAL)
Rejsens højdepunkter
  • Se det smukke nordlys danse over Svalbards vinterlandskab
  • Nordlysjagt med hundeslæde og bæltekøretøj gennem arktiske landskab
  • Mulighed for at udforske Longyearbyen på egen hånd
  • Stemningsfuld nordlysaften i vildmarken
Og meget mere

Dagsprogram

Dag 1
Afsted mod nord
Afsted mod nord

Med afrejse fra enten København, Billund eller Aalborg Lufthavn flyver du direkte til Longyearbyen på Svalbard. Undervejs serveres et let måltid, og efter ankomst bliver du kørt fra lufthavnen til dit hotel. Resten af dagen er til fri disposition, så du kan finde dig til rette og måske udforske byen lidt. Til aften nyder du en lækker 3-retters middag.

Dag 2
Hundeslædetur med husky-hunde
Hundeslædetur med husky-hunde

Dagen står på nordlysjagt med hundeslæde. Det er fantastisk at opleve det arktiske landskabs larmende stilhed, der kun brydes af de arbejdsomme husky-hunde, der trækker slæden frem. De legesyge og kælne slædehunde er perfekt selskab til denne oplevelse.

Du vil blive fortryllet af de sneklædte landskaber, som spejler lyset fra månen, stjernerne og, forhåbentlig, det magiske nordlys. Din guide fører an, og to og to om en hundeslæde vil du skiftevis køre og sidde på slæden. Du behøver derfor kun en almindelig fysisk form for at være med. Der er mulighed for at låne ekstra tøj til denne spændende udflugt. Dagen afsluttes med en velsmagende 3-retters middag, der fuldender oplevelsen.

Dag 3
Nordlysjagt i bæltekøretøj
Nordlysjagt i bæltekøretøj

I dag skal du på en to til tre timers køretur i et komfortabelt, opvarmet bæltekøretøj gennem det arktiske landskab. Første stop er ved den tidligere nordlysstation, der engang var epicenteret for omfattende nordlysforskning. Den nøjagtige rute, vi følger herfra, planlægges på selve dagen, afhængigt af de aktuelle vejrforhold.

Dag 4
Nordlysaften i vildmarken – Camp Barentz
Nordlysaften i vildmarken – Camp Barentz

Dagen er til fri disposition. Der er mulighed for at tilkøbe tre forskellige udflugter, som viser andre sider af Svalbard end "blot" nordlyset. En actionfyldt tur på snescooter over snelandskabet, besøg i kulminen Gruve 3 eller udflugt til en isgrotte. Læs mere om de tre udflugter længere nede på siden. 

Aftenen er dedikeret til en magisk nordlysaften på Camp Barentz inklusive middag. I løbet af årets mørkeste uger, har du mulighed for at betragte nordlyset over Svalbard hele døgnet rundt. Dette fænomen, kendt som Aurora Borealis, opstår gennem et komplekst samspil mellem partikler, der strømmer ud fra solen, solvinden og jordens atmosfære.


Camp Barentz, vores nordlyscamp, er beliggende cirka 10 kilometer øst for Longyearbyen, ved foden af Gruve 7-fjeldet, hvilket giver mulighed for at opleve nordlyset uden forstyrrende kunstigt lys.

Bussen stopper i kort afstand fra lejren, og du bliver hjerteligt modtaget af dine værter, som følger dig det sidste stykke vej. Værterne er bevæbnet med rifler for at beskytte alle gæster mod isbjørne. Inde i lejren bydes der velkommen med et flammende bål, og der serveres et velsmagende måltid, mens værterne fortæller og viser billeder af nordlys.

Dag 5
Hjemrejse
Hjemrejse

Det er tid til at tage afsked med Arktis og Svalbard, og du bliver kørt fra hotellet til lufthavnen. Rejsen hjem til Billund, Aalborg eller Københavns Lufthavnen er med direkte fly, og der serveres et let måltid ombord.

ShortTagLine

Her får du

  • Se det smukke nordlys danse over Svalbards vinterlandskab
  • Nordlysjagt med hundeslæde og bæltekøretøj gennem arktiske landskab
  • Mulighed for at udforske Longyearbyen på egen hånd
  • Stemningsfuld nordlysaften i vildmarken
IncludedTagLine

Alt dette er inkluderet i rejsen

  • Direkte fly til Svalbard fra Aalborg, Billund eller Københavns Lufthavn
  • Indchecket bagage
  • Let servering ombord på flyet t/r
  • Transfer
  • 4 nætter i dobbeltværelse på Radisson Blu Hotel Polar Spitsbergen
  • Morgenmad
  • 3 x 3-retters menu inkl. kaffe
  • Nordlysjagt i bæltekøretøj
  • Nordlysjagt med hundeslæde
  • Nordlysaften på Camp Barentz inkl. middag
NotIncludedTagLine

Dette er ikke inkluderet

  • Øvrige drikkevarer til måltiderne
  • Udflugt: Snescootertur
  • Udflugt: Gruve 3 mine besøg
  • Udflugt: Besøg i isgrotte
  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Enkeltværelsestillæg

Datoer og priser

  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende

Radisson Blu Hotel Polar Spitsbergen ligger centralt placeret i Longyearbyen. Det betragtes som det nordligst beliggende fuldservicehotel i verden. Det er en unik placering midt i de fortryllende arktiske omgivelser. Efter en omfattende renovering i 2018-2019 byder hotellet på en fremragende restaurant og bar med en betagende panoramaudsigt over byen, fjorden og de majestætiske bjergtinder. Derudover kan du nyde godt af en rummelig terrasse og et udendørs spabad.

Sådan bor du
Værelset er indrettet med eget badeværelse, TV, minibar og WiFi. Maden er fremragende med en stor morgenbuffet og en velsmagende 3-retters menu inklusive kaffe om aftenen.

Se mere hotellet her 

Kort

Klik her for at se hotellets beliggenhed

Del denne side via E-mail