Alle rejsemål
Storby
Rundrejser
Safari
Golf
Flybillet

Premium - Livsnyderens Lissabon

0
Rejselængde 7 Nætter
Pris pr. person 6.998 kr
Se alle afgange
Pris fra 12 september 2020 6.998 kr

Kulinariske og kulturelle oplevelser er, hvad der venter dig på denne skønne premium-rejse til Portugals hovedstad og den charmerende forstad Estoril. Er du entusiastisk omkring vine, og værdsætter du god mad? Så vil denne rejse uden tvivl gå hen at blive en uforglemmelig oplevelse. De kulinariske oplevelser kombineres med et mildt klima, smukke strande og interessante seværdigheder i et behageligt tempo - krydret med pulsen fra hovedstaden Lissabon.

Lissabon er kendt som byen på de syv høje, og du vil elske byen fra første sekund, for byen emmer af charme. Smukke, historiske bygninger ligger side om side med nybyggede, arkitektoniske perler. Her møder det gamle det nye, og havudsigten forenes med et pulserende byliv.

Vest for Lissabon ligger den historiske bade- og ferieby Estoril. Den eksklusive og charmerende forstad er i dag tæt forbundet med sin nærmeste nabo, den hyggelige by Cascais. Langs den indbydende strand- og havnepromenade finder du mange skønne restauranter og cafeer med smuk havudsigt. Her nydes der godt af havets lækkerier med inspiration fra alle verdenshjørner. Estoril-kysten tilbyder en ferieoase med tæt forbindelse til den pulserende og atmosfærefyldte storby, Lissabon.

Det hele kombineres med portugisiske specialiteter og gode vine. Rigtig mange kender hverken vinene eller maden, fordi Spanien har sat sig tungt på det danske marked. Men det er synd – for Portugals kulinariske mundfulde fryder i den grad smagsløgene.

*Dagsprogrammet er foreløbigt, så der kan forekomme ændringer. Det endelige program udleveres ved ankomst til destinationen.

Afrejse fra
  • København (CPH)
Rejsens højdepunkter
  • Byrundtur i Lissabon.
  • Guidet tur i Estoril og Cascais inklusive kaffestop.
  • Brasiliansk aften med festmåltid på Fogo do Chão i Cascais.
  • Udflugt til Sintra og Europas vestligste punkt.
  • Fem middage med kvalitetsvine.
  • Sprogskole med vin og ost.
Og meget mere

Dagsprogram

Dag 1
Ankomst til Lissabon
Ankomst til Lissabon

Vi flyver fra Danmark og ankommer til Lissabon, hvorefter vi kører til hotellet, der skal være vores hjem for den næste uge, Hotel Londres. I hotellets restaurant skyder vi rejsen dejligt i gang med en fælles middag inklusive vin.

 

Dag 2
Guidet tur i Estoril og Cascais samt sprogskole med vin og ost
Guidet tur i Estoril og Cascais samt sprogskole med vin og ost

Kl. 9.30 afholder vi et informationsmøde, hvor vi præsenterer ugens program, så du kan blive klogere på alt det, du har at glæde dig til på rejsen. Herefter tager vi direkte af sted på en guidet tur i Estoril og Cascais. Vi kører langs kystpromenaden til Cascais. Her langs kysten har mange kongelige og berømte nydt deres ferier igennem årene, og også de lokale kommer gerne hertil for at tilbringe en weekend. Vi gør holdt og får en kort kaffelektion, for portugiserne er vilde med kaffe. Tanket op på kaffe fortsætter vi til byernes største højdepunkter. Vi passerer bl.a. Palácio Hotel, der inspirerede manuskriptforfatteren til James Bond-filmen "Casino Royal". Vi ser stranden i Cascais, hvor farverige både og lækre skaldyrsrestauranter møder vores blik. Og er du blevet lækkersulten af oplevelserne, siges det, at Europas bedste is findes på Santini-isbar. Bedøm selv? Formiddagens program slutter ca. kl. 12.30. Du har eftermiddagen til fri disposition.

Kl. 19.00 kommer du på en lille sprogskole med vin og ost på hotellet. Senere på aftenen er der fælles middag inklusive vin på hotellet.

Dag 3
Byrundtur i Lissabon
Byrundtur i Lissabon

Kl. 9.30 begynder vi dagens oplevelser. Vi begiver os mod Lissabon, hvor vi tager på byrundtur i de charmerende gader, der snor sig hen over byens 7 høje. Her i en af Europas hyggeligste storbyer venter både store seværdigheder, delikate shoppingkvarterer, smukke monumenter og spændende historiefortælling. Vi starter med Edward VIIs park. Her samler vi appetit til resten af vores byrundtur med en smuk udsigt over nogle af bakkerne og distrikterne i Lissabon. Herefter fortsætter vi gennem det centrale Lissabon, der er bygget efter det ødelæggende jordskælv i 1755. Videre går vores færd mod det prægtige Hieronymus-kloster, der pryder UNESCOs verdensarvsliste. Klosteret blev opført som en fejring af, at Vasco da Gama havde fundet søvejen til Indien. I klosteret er Vasco da Gama stedt til hvile sammen med digteren Luis de Camoes, kong Manuel I og kongens hustruer. Vi ser også monumentet Padrão dos Descobrimentos, der længselsfuldt rækker mod havet med Henrik Søfareren i spidsen. Monumentet fortæller en romantiseret historie om de opdagelsesrejsendes bedrifter. Ved det lyserøde Belém-palads ser vi præsidents arbejdsplads. Og på vores rundtur lægger vi selvfølgelig også vejen forbi det berømte Belém-tårn. Tårnet blev bygget i det 16. århundrede til minde om Vasco da Gama og Lissabons skytsengel São Vicente. Tårnet fungerede som forsvarsværk mod indtrængende og er i dag at finde på UNESCOs verdensarvsliste.

Byrundturen i Lissabon slutter ca. kl. 16.00. Om aftenen er der fælles middag inklusive vin i hotellets restaurant.

Dag 4
Dag på egen hånd eller frokost i Porto Brañdao mod tilkøb
Dag på egen hånd eller frokost i Porto Brañdao mod tilkøb

Dagen er fri til egne oplevelser. Du kan enten slappe af på hotellet, eller du kan tage på opdagelse i Estoril centrum, der blot ligger 1 kilometer fra hotellet, eller i Cascais centrum, der ligger 2 kilometer væk.

Kl. 11.00 har du også mulighed for at tage med til det hyggelige frokostarrangement i Porto Brañdao. Vi præsenterer arrangementet ved informationsmødet, det er ikke inkluderet i rejsens pris. Du kan deltage mod betaling.

Dag 5
Dag på egen hånd
Dag på egen hånd

Dagen er til fri disposition. Nyd alt det dejlige, som Estoril og Cascais har at tilbyde, eller tag yderligere på opdagelse i spændende Lissabon. Dagen sluttes af med fælles middag inklusive vin i hotellets restaurant.

Dag 6
Den historiske by Sintra, ”verdens ende” Coba da Roca og brasiliansk festmiddag
Den historiske by Sintra, ”verdens ende” Coba da Roca og brasiliansk festmiddag

Kl. 9.00 starter dagens program. Vi besøger først den historiske by Sintra, der ligger ved Sintra-bjergene. Sintra er et af Europas undere og var tidligere Portugals kongeby. Byen er kendt for sine unikke og eventyrlige landskaber med velholdte, gamle slotte, en gennemført romantisk atmosfære og de knejsende bjerge som kulisse. Faktisk er Sintra så betagende, at hele byen er at finde på UNESOs fornemme verdensarvsliste. Sintra er desuden med sit mildere klima et udflugtsmål for flere Lissabon-beboere, der i sommerens varmeste uger besøger den gamle UNESCO-by for at køle ned. Vi tager videre til Coba da Roca, Europas vestligste punkt, som også kaldes for ”verdens ende”. Her nyder vi den betagende udsigt over Atlanterhavets brusende bølger som afslutning på en udflugt, der har taget os igennem flotte og varierede landskaber og fascinerende kulturarv. Udflugten slutter ca. kl. 13.00.

Kl. 19.30 er der brasiliansk aften med middag og drinks i Cascais på den anerkendte restaurant, Fogo do Chão. Her kan vi glæde os til et festmåltid med en forrygende buffet af alskens velsmagende lækkerier. Vi får blandt andet serveret de berømte grillspyd, Rodizio, og vi runder af med kaffe og dessert. Aftenarrangementet slutter ca. kl. 23.00.

Dag 7
Dag på egen hånd og afslutningsmiddag
Dag på egen hånd og afslutningsmiddag

Dagens nydes på egen hånd med tid til enten at slappe af på hotellet, dase på stranden eller klemme de sidste oplevelser ud af dit portugisiske eventyr. Om aftenen runder vi en oplevelsesrig uge af med en afslutningsmiddag. Vi sætter os til bords til en specialmenu inklusive vin i hotellets restaurant.

Dag 8
Hjemrejse fra Portugal og ankomst til Danmark
Hjemrejse fra Portugal og ankomst til Danmark

Vores helt egen opdagelsesrejse igennem Portugals lækre kulinariske og spændende oplevelser, flotte natur og store seværdigheder er ved at være ved vejs ende, og det er tid til at vinke farvel. Vi bliver kørt fra hotellet til lufthavnen, hvorfra vi flyver hjem til Danmark.

Dato og priser

  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende
  • Rejsende

Alt dette er inkluderet i rejsen

  • Fly fra København til Lissabon tur/retur.
  • Al transport jf. program.
  • Indkvartering på Hotel Londres.
  • Morgenmadsbuffet på hotellet.
  • Fem middage med kvalitetsvine fra forskellige regioner, herunder en lokal specialmenu samt en afsluttende festmiddag.
  • Sprogskole med vin og ost.
  • Byrundtur i Lissabon.
  • Guidet tur i Estoril og Cascais inklusive kaffestop.
  • Brasiliansk aften med festmåltid på Fogo do Chão i Cascais.
  • Udflugt til den historiske by Sintra og Europas vestligste punkt, Coba da Roca.
  • Skandinavisktalende rejseleder på udflugterne.

Dette er ikke inkluderet

  • Afbestillingsforsikring kr. 249.
  • Årsrejseforsikring kr. 278.
  • Mad kan købes om bord på flyet.
  • Frokostarrangement i Porto Brañdao.
  • Bagage kr. 190
  • Aircondition
  • Gratis WiFi
  • Pool
  • Restaurant

5 minutter fra stranden
Vælger I at bo på Hotel Londres på jeres næste ferie, så vælger i en skøn beliggenhed og gode omgivelser. Hotellet ligger kun 450 meter fra stranden, under en kilometer fra Estoril-centrum og to kilometer fra Cascais-centrum. I har altså alt indenfor gå-afstand, og vil I spille golf på ferien, ligger der også flere gode golfbaner indenfor korte afstande. Samtidig bliver I mødt af en rolig og hyggelig atmosfære, og hotellets personale er kendt for at yde en ekstraordinær god service.

Hotellet har et skønt poolområde med poolbar og liggestole. Ved poolområdet er der også et hyggeligt, grønt område - perfekt til ren afslapning efter en dag ved stranden eller en oplevelsesrig dag i Lissabon, hvor toget kører til på blot 25 minutter. Stationen ligger kun fem minutter fra hotellet.

I bor også tæt på Estorils berømte Casino, som tourister er meget velkomne til at besøge. Slip din indre spillefugl løs og prøv, hvordan det er at gå på kasino. I bør også slentre en tur på byens strandpromenade, hvor der ligger flere hyggelige barer, hvor I kan nyde en forfriskning på vejen til Cascais. 

Om hotellet
Afstand til centrum 2 km Cascais
Afstand til lokalt centrum 900 m Estoril
Afstand til strand 450 m
Aircondition Ja
Antal værelser 118
Balkon/Terrasse Ja
Bar Ja
Byggeår 1959
Børnepool Nej
Elevator Ja
Etager 7
Hårtørrer Ja
Internet Nej
Køleskab Nej
Minibar Nej
Pool Ja
Poolhåndklæder Nej
Rengøring, pr. uge 7
Renoveret 2015
Restaurant Ja
Safebox Ja, mod gebyr
Skift af håndklæder, pr. uge efter behov
Skift af sengelinned, pr. uge 2
TV på værelset Ja, satellit TV
WiFi Ja, gratis

Sådan bor du
På Hotel Londres kan I bo på dobbeltværelser, dobbeltværelser med balkon samt dobbeltværelser med balkon og pool- og/eller haveudsigt.

Alle værelser er renoveret i løbet af 2015 og fremstår derfor nye og indbydende. De er indrettet med en stor dobbeltseng, mindre skrivebord, skabe og eget badeværelse med hårtørrer. Der er gratis WiFi og aircondition på alle værelser. I kan bo op til to voksne og to børn på hvert værelse.

Opholdet er med morgenmad. I løbet af ferien kan I desuden nyde en middag på hotellet, det er også med i prisen.

Mere om
Hotel Londres er det gode og hyggelige valg til jeres ferie midt mellem Lissabons to skønne forstæder, Cascais og Estoril. 

Adresse
Avenida Fausto Figueiredo 279, 2765-412 Cascais, Portugal
Tlf.: +351 21 464 83 00
E-mail: info@hotelondres.com
www.hotelondres.com

Del denne side via E-mail