Alle rejsemål
Rejseklubben
Safari
Golf
Flybillet
Matchtur

Matchtur – Azoris Royal Garden

4

Matchtur – Azoris Royal Garden

  • 4 x Golf
  • Aircondition
  • Halvpension
  • Pool
  • Restaurant

Azorerne – fantastisk golf og store oplevelser
Tag på en unik matchtur, hvor du ikke blot skal spille lækker golf, men også have lidt ekstra oplevelser med hjem i bagagen!
Det er intet mindre end en fryd for øjet at spille golf på de to baner på Sâo Miguel, den største og vigtigste ø på Azorerne. Azorerne er et helt unikt rejsemål, og derfor er det også blevet kåret til "Verdens førende adventure rejsemål" ved World Travel Awards 2023.

Der findes to rigtigt gode baner på øen - Batalha, der ligger ca. 20 minutters kørsel fra Ponta Delgada, og Furnas, der ligger i det smukke område af samme navn. Begge baner er kendetegnet ved en skønhed, der bjergtager den enkelte spiller, ro og fred - specielt fordi banerne ikke besøges af så mange spillere som på andre golfrejsemål.

Hotel Azoris Royal Garden er et fantastisk hotel med en gennemført, moderne indretning og smagfulde detaljer i asiatisk stil. Hotellet ligger centralt, men lidt på afstand af det pulserende liv på havnefronten. Her er et smukt receptionsområde, eksklusivt bar/opholdsområde og en meget lækker restaurant. Azoris Royal Garden har en meget smuk, japansk inspireret gårdhave med sten, vand og grønne planter.

Læs mere om hotellet herHotel Azoris Royal Garden

OBS. Alle med gyldigt DGU-nummer kan tilmelde sig Bravo Golf matchture – man spiller på matchturene fra max. Hcp. 36. Dvs. man får tildelt slag efter hvad den pågældende banes konverteringstabel tildeler en spiller i hcp. 36. 

Inkluderet:

  • Fly t/r fra Billund eller København
  • Indchecket kuffert og golfbag
  • Transfer til og fra hotellet
  • Ophold på Azoris Royal Garden 
  • Halvpension
  • Velkomstbriefing med velkomstdrink
  • 3 x golf med trolley (2 x Batalha Golf & 1 x Furnas Golf)
  • Transfer mellem golfbaner og hotellet
  • Dansk matchleder
  • Aftergolf på hotellet
  • Gode præmier
  • Fælles afslutningsmiddag
  • 1 x udflugt på hval- og delfinsafari
  • 1 x udflugt til Lagoa das Furnas

Tilkøb pris pr. person:

  • Mad ombord på flyet 
  • Afbestillingsforsikring 
  • Rejseforsikring 
  • Tillæg for eneværelse kr. 3.500

Vi tager forbehold for ændringer.

Golfbanerne

Batalha
Batalha

Batalha-banen, der en kort overgang hed Azalea, ligger på vulkansk grund på en højslette. Banen har meget større og anderledes udfordringer end Furnas (tidligere Cedars). Terrænet varierer meget, og det gør de synsmæssige indtryk også i form af store kontraster mellem de grønne fairways og de stenede omgivelser.
Nogle huller løber op ad bakke, andre ned ad bakke mellem større og mindre trægrupper, ligesom det skifter mellem brede og smalle huller på flade arealer.

De 27 huller er en blanding af links- og skovbane. Afveksling mangler ikke, lige meget hvilke sløjfer der danner dagens 18-hullers-bane. Heller ikke længde- eller kvalitetsmæssigt er der forskel på de tre sløjfer.
Fra de højest beliggende punkter har man nogle så betagende panorama-udsigter over det frodige, bølgende landskab med Atlanterhavet som baggrundskulisse, at det er svært at bevare koncentrationen om golfspillet. Batalha-anlægget ligger 15 minutters kørsel nord for Ponta Delgado.
www.azoresgolfislands.com/en/

Furnas
Furnas

Hovedøen i øgruppen Azorerne, São Miguel, kaldes med rette Den grønne ø på grund af dens eviggrønne marker og bjergskove, der indikerer, at øen får en del vand fra naturens haner. Mange, korte regnbyger passerer forbi, og de gør øens to golfbaner til både golf- og naturoplevelser.

Ikke mindst præger stor frodighed den gamle bane, Furnas, der en kort overgang hed Cedar, hvis første ni huller blev anlagt helt tilbage i 1939 af datidens berømte skotske banearkitekt, MacKenzie Ross. Det skete i Furnas-dalen, hvor der heldigvis var plads til at udvide med yderligere ni huller mange år senere - i 1986.
De nye huller var dengang mere åbne end de gamle, men dét er ikke tilfældet mere. Nu spiller man samtlige 18 huller på træomkransede fairways - nærmest alléer - hvor stort set ethvert vildfarent slag betyder, at bolden ping-pong’er mellem stammerne, der står så tætte, at man ofte må slå bolden vinkelret tilbage på fairway. Nogen lang bane er Furnas ikke på papiret, men den føles alligevel lang, fordi bolden ikke ruller mange meter på de bløde fairways.
www.azoresgolfislands.com/en/

Dato & program

Dato & program

Ugens program - 17. september 2024:
17/9 – Ankomst til Azorerne (Fra hhv. BLL og CPH)  
18/9 – Udflugt – Lagoa das Furnas – se billede nedenfor
19/9 – Golf på Batalha Golf Club
20/9 – Golf på Furnas Golf Club
21/9 – Fridag med mulighed for tilkøb af golf
22/9 – Golf på Batalha Golf Club
23/9 – Hval- og delfinsafari med katamaran
24/9 – Hjemrejse  

Kort

Klik her for at se hotellets beliggenhed

Tilmelding til matchturen

Matchtur – Azoris Royal Garden
Deltager 1
Deltager 2
 
 

Del denne side via E-mail