Verdensmesteren og direktøren på Azorerne

Rejselængde 7 Nætter
Pris fra 05 oktober 2023 8.999 kr
Se alle afgange

De to berejste herrer, Peder Hornshøj og Bjarne ’VM’ Jensen, tager endnu engang på tur – og du er inviteret med. I år går turen til de smukke Azorerne, hvor der venter natur i verdensklasse. Øernes unikke natur, historie og lokale skikke bliver formidlet af Peder og Bjarne – selvfølgelig komplementeret af sjove anekdoter og røverhistorier.

Vi flyver til hovedøen São Miguel, hvor vi bor i den største by, Ponta Delgada. Herfra tager vi på flere ture rundt på øen og oplever noget af det allerbedste, Azorerne har at byde på.

Afrejse fra
  • Billund (BLL)
Rejsens højdepunkter
  • Peder Hornshøj og Bjarne 'VM' Jensen som rejseleder
  • Ildsøen og Tvillingesøerne - Azorernes mest ikoniske vulkankrater-søer
  • Besøg på ananas- og te-plantage
  • Prøv de dampende, termiske bade
  • Hyggeligt samvær og nye rejsebekendtskaber
Og meget mere

Dagsprogram

Dag 1
Ankomst til São Miguel
Ankomst til São Miguel

Flyet fra København og Billund lander omkring middagstid på Azorerne. Du bliver kørt til dit valgte hotel, hvor der er mulighed for at pakke ud. Vi holder et velkomstmøde, hvor vi byder velkommen med en lille skål og fortæller mere om ugens program og praktisk information.

Om aftenen spiser vi en fælles middag.

Dag 2
Byrundtur og smag på Azorerne
Byrundtur og smag på Azorerne

Vi starter formiddagen med at gå på opdagelse i Ponta Delgada. Byen rummer masser af historie, utrolig arkitektur og hemmeligheder, som dine rejseledere selvfølgelig fortæller mere om. Vi betræder de historiske gader og ser to af byens smukke kirker.

Herefter er det tid til at smage lidt på Azorerne. Øerne har et enestående køkken, som er præget af deres isolerede placering i Atlanterhavet, de betingelser klimaet stiller og selvfølgelig også traditionel portugisisk mad. Vi smager bl.a. lokale oste, traditionelle fiskeretter, lokal øl og vin.

Inkl. let frokost med drikkevarer.

Dag 3
Ildsøen og Caldera Velhas termiske bade
Ildsøen og Caldera Velhas termiske bade

Dagen byder på et af øens absolutte højdepunkter: Ildsøen. Lago do Fogo, som den også hedder, anses af mange for at være den smukkeste vulkankrater-sø på São Miguel. Den ligger 947 meter over havets overflade, og vi nyder selvfølgelig den smukke udsigt. Vi fortsætter til Caldera Velha, hvor den vulkanske aktivitet ses i de termiske kilder, og der er mulighed for at bade i det varme vand.

Herefter spiser vi en skøn frokost på restauranten Ala Bote, inden vi kører til Ribeira Grande på nordkysten. Vi går sammen på en lille byvandring, der indebærer smagning på lokale likører.

Inkl. frokost med drikkevarer og likørsmagning.

Dag 4
Dag på egen hånd
Dag på egen hånd

I dag er der ikke noget program. Du kan passende spadsere rundt i byen, slappe af ved hotellets pool eller få en afslappende massage.

Der er mulighed for at tilkøbe halv- og delfinsafari, hvor vi kommer helt tæt på de nysgerrige og fascinerende pattedyr, som lever i havet omkring øgruppen. 

Dag 5
Furnas vulkanske aktivitet
Furnas vulkanske aktivitet

Den vulkanske aktivitet på Azorerne ses ikke kun som varme kilder – det bruges også til at tilberede mad. Nær Furnas, som ligger centralt på øen, er den vulkanske aktivitet så stor, at man her tilbereder en sammenkogt kødret– kaldet cozido – i krukker, som sænkes ned i huller i jorden. I Furnas ligger også Terra Nosta Parken med sine varme kilder, og efter et besøg i parken nyder vi en god frokost, hvor der selvfølgelig er cozido på menuen.

Vi fortsætter til udsigtspunktet Pico do Ferro, som tilbyder en uforstyrret og smuk udsigt til vulkankrater-søen, som er karakteristisk for Furnas. Eftermiddagen byder på besøg på en te-plantage, der stammer helt tilbage fra 1883, hvor man forsat dyrker te efter traditionelle forskrifter.

Inkl. frokost og drikkevarer. 

Dag 6
Dag på egen hånd
Dag på egen hånd

Dagen står til fri disposition – havnebade, pool og afslapning i solen måske?

Dag 7
Tvillingesøerne
Tvillingesøerne

En ananas er ikke bare en ananas på Azorerne! Vi starter dagen med at besøge en lokal plantage, hvor vi får de bedste tips til at spotte de bedste ananasser i supermarkedet og smage den søde, tropiske frugt.

Mange vil kende Tvillingesøerne som det mest ikoniske billede fra Azorerne. De to vulkankrater-søer smelter sammen – den ene i en klar blå; den anden i en grøn farve. Vi besøger Vista do Rei et udsigtspunkt, som tilbyder en af de bedste udsigter til søerne. Det er garanti for at få nogle af feriens bedste billeder på denne dag.

Til middag besøger vi Sete Cidades by, som ligger nær Tvillingesøerne og endnu et udsigtspunkt på vejen tilbage til hotellerne. Vi er tilbage tidligt på eftermiddagen, og resten af dagen er således ledig til egen tid.

Dag 8
Tak for denne gang
Tak for denne gang

Det er blevet feriens sidste dag. I løbet af formiddagen vil turen gå til lufthavnen, og du lander i Danmark i løbet af aftenen. Tusind tak for denne gang – vi håber, du har nydt turen, og at vi kan byde dig velkommen tilbage hos Bravo Tours en anden gang.

ShortTagLine

Her får du

  • Peder Hornshøj og Bjarne 'VM' Jensen som rejseleder
  • Ildsøen og Tvillingesøerne - Azorernes mest ikoniske vulkankrater-søer
  • Besøg på ananas- og te-plantage
  • Prøv de dampende, termiske bade
  • Hyggeligt samvær og nye rejsebekendtskaber
IncludedTagLine

Alt dette er inkluderet i rejsen

  • Fly t/r fra Billund eller København
  • Håndbagage
  • Transfer til/fra hotellet
  • Dobbeltværelse på Hotel Azoris Royal Garden
  • Morgenmad
  • 4 udflugtsdage iht. program inkl. 3 x frokost m./ drikkevarer
  • Velkomstmiddag
  • Gratis parkering i lufthavnen ved bestilling senest 60 dage før afrejse
NotIncludedTagLine

Dette er ikke inkluderet

  • Tillæg for dobbeltværelse til enebrug
  • Mulighed for opgradering til halvpension
  • Mulighed for opgradering til dobbeltværelse executive på Hotel Azoris Royal Garden
  • Hval- og delfinsafari
  • Indchecket bagage t/r kr. 240 pr. person
  • Mad ombord på flyet t/r kr. 200 pr. person
  • Afbestillingsforsikring, individuel EU kr. 249 pr. person
  • Årsrejseforsikring, individuel EU kr. 325 pr. person

Dato og priser

  • Rejsende

Her bor du på rejsen

Her bor du på rejsen

Hotel Azoris Royal Garden

Du bor tæt på byens centrum – dog en anelse tilbagetrukket fra havneområdet i rolige omgivelser. Hotellets indretning har et asiatisk tvist med en japansk gårdhave og små vandløb. Hotellet har en skøn swimmingpool med tilhørende solterrasse. Der er jacuzzi, sauna, tyrkisk bad, fitness og tennisbane. 
Se hotellet her >

Del denne side via E-mail