Flyt sydpå til vinter med en lang ferie

Langtidsferie er næsten som at have en privat ferielejlighed i udlandet – du slipper bare for al besværet med ejerforeningen og behøver heller ikke rejse tilbage til det samme sted år efter år. Til gengæld får du en feriebolig, hvor du kan føle dig hjemme og godt tilpas. Med flere uger på samme sted er der garanti for at komme helt ned i gear, og samtidigt kan du opleve rejsemålet som de lokale – i dit helt eget tempo.

Langtidsferie

Langtidsferier, hvor man rejser i mindst tre uger, bliver mere og mere populære. Mange pensionister nyder at forkorte den ellers lange og kolde, danske vinter. Med en lang ferie føles det næsten som at flytte sydpå for en stund. Fleksible arbejdstider, barsel, orlov eller økonomisk fritid betyder, at langtidsferie er blevet allemandseje, og vi forstår godt denne ferieform vinder frem hos mange danskere.

Tryghed på rejsen
Uanset om du har mulighed for at rejse tre, fire, fem eller seks uger – eller måske endnu længere – kan Bravo Tours hjælpe dig med at finde et dejligt hotel eller lejlighed. Der er mange fordele ved at bestille din langtidsferie gennem Bravo Tours fremfor fx selv at langtidsleje en lejlighed og bestille flybilletter. Når du rejser med Bravo Tours på langtidsferie, står vi både for hotel og flybilletter, og du er dækket af pakkerejseloven, som giver større sikkerhed og tryghed på rejsne. Samtidigt er vores dansktalende rejseledere er tilgængelig på rejsemålet 24 timer i døgnet, og du har mulighed for at spørge dem til råd om fx oplevelser, billeje eller udflugter.

Er man vant til at rejse en til to uger i sommerferien, vil mange nok tænke, at det vil være meget dyrt at rejse flere uger ad gangen. Det behøver det dog absolut ikke at være! De fleste rejser på langtidsferie uden for de mest populære rejseperioder – fx januar til marts, og det betyder væsentligt lavere priser for hotel og fly end rejser i skolernes ferieperioder. Dertil er der ofte rabat, når man bor på samme hotel i længere perioder af gangen.

Vælg det rigtige rejsemål

Det er altid vigtigt at gøre sit forarbejde, når man skal bestille ferie – og især når man rejser flere uger – så man er sikker på at både rejsemål og hotel lever op til forventningerne. Hos Bravo Tours tilbyder vi langtidsferier og langtidsrejser til en række forskellige rejsemål. Fælles for dem alle er, at vejret er lunt og behageligt i vinterhalvåret, så du kan bytte sne og slud ud med sol og varme.

Costa del Sol

Solkysten kombinerer Andalusiens smukke natur med Malagas byliv

Et af de mest populære rejsemål for danskere, som har en feriebolig i udlandet. Solkysten har fået sit navn efter de mange solskinsdage, som præger klimaet her – hele 350 årlige dage med sol.

Kyststrækningen ligger i det naturskønne Andalusien og strækker sig flere kilometer vest for storbyen, Malagá. Bravo Tours har hoteller i både Benalmadena, Fuengirola, Marbella, Malagá By, Mijas, Torremolinos og Estepona. Måske har du allerede en favoritby? Hvis ikke, kan du læse mere om de forskellige områder her.

Temperaturen i det tidlige forår ligger på omkring 18-22 grader. Området er perfekt til at leje en bil og køre en tur op i bjergene, hvor der ligger mange charmende, små landsbyer, eller tage offentlig transport ind til Malagá. Spiller du golf, er der mange gode golfbaner i området.

Algarve

Lave leveomkostninger og fantastisk mad – perfekt til dig, der også vil spille golf

Algarve-kysten ligger på Portugals sydligste kyst. Mange hoteller ligger i eller omkring Albufeira, hvor der bor 20.000 indbyggere – et tal der stiger væsentligt hen over sommeren. Men med 20.000 fastboende er der fortsat liv i vinterhalvåret, hvor temperaturen er omkring 18-20 grader.

Rejsemålet er ideelt for dig, der nyder at få en runde på golfbanen, da der findes mange topklasse baner i området. Algarve er kendt for et gastronomisk højt niveau – især fisk- og skaldyrsretter – og det bedste er, at prisen er langt billigere end fx mange spanske rejsemål.

Mallorca

Pulserende byliv, store naturoplevelser og de perfekte rammer til aktiv ferie

Mallorca bliver ikke uden grund kaldet for øen, der har det hele. Den store middelhavsø byder nemlig på så mange fantastiske oplevelser, at det næsten er en hel skam, at de fleste kun besøger øen en enkelt uge eller to. Det er nemlig slet ikke nok til at se alle de fantastiske sider, Mallorca har at byde på. Drømmer du om en langtidsferie med gode udflugtsmuligheder og mange kulturelle indspark, så er Mallorca destinationen for dig.

Palma de Mallorca er den største by på De Baleariske Øer med knap en halv million indbyggere. Her er der museer, royale ferieboliger, en smuk katedral og mange andre kulturelle institutioner, som er værd at besøge. Derudover er der eksklusiv shopping, lokale markeder, snørklede gader med hyggelige cafeer og selvfølgelig tapasbarer i lange baner.

Når du er blevet mæt af byens liv for en stund, kan du med fordel leje en bil og køre en tur op i bjergene. Der er mange gode dagsture med bil, hvor den ene postkortsmukke udsigt afløser den anden. Smag lokal vin, besøg små bjerglandsbyer eller opdrag de ældgamle grotter.

Er du til en aktiv ferie, så er der gode mulighed for at spille golf, tennis, paddel og ikke mindst cykle på både racer- og mountainbike på Mallorca.

Gran Canaria

Øen med det evige forår og mange årlige solskinstimer

De Kanariske Øer er kendt som øerne med det evige forår – og Gran Canaria, der er en af de såkaldte ”ørken-øer”, er ingen undtagelse. En stor forskel fra Gran Canaria og fx Fuerteventura og Lanzarote er dog, at Gran Canaria har bjerge centralt på øen. Det betyder, at du faktisk kan opleve hele fire klimazoner på en og samme dag, hvis du kører fra kysten ind mod øens midte.

På syd- og vestkysten hvor de fleste hoteller ligger, er der dog solrigt og varme temperaturer året rundt. Er høje temperaturer og de bedste muligheder for at bade blandt dine vigtigste prioriteter, så skal du vælge Gran Canaria. Her får du 21-25 grader i vinteren og foråret, og mange hoteller har en opvarmet pool, så du kan bade året rundt.

Den store ø rummer mange gode udflugtsmuligheder bl.a. til lokale markeder, bjergene og Las Palmas. Derudover kan ud sejle over og besøge andre af De Kanariske Øer under din ferie her.

Da der er tale om nogle meget billige tilbud, gælder ”først til mølle”, idet der er et begrænset antal pladser.
Vi forbeholder os ret til prisstigninger og tager forbehold for trykfejl samt udsolgte afgange. 
Alle ovenstående priser er pr. person v/ 2 personer. Alle ovenstående børnepriser er pr. barn v/ 2 fuldt betalende personer. Børnealderen kan variere fra hotel til hotel. Tilbuddene kan ikke kombineres med andre tilbud eller rabatter.
Booker du både fly og hotel, er prisen angivet for dobbeltværelse. Der vil forekomme tillæg for eneværelser. Priserne er eksklusive afgifter og lufthavnstillæg.

Del denne side via E-mail