Single-rejse med Britta Sandager til Sicilien

0

kr. 11.699/13.899

Singlerejse til Sicilien, Italien den 7. oktober 2024

Katedraler, middelalderbyer og Etna

 

Tag med på en fortryllende uge på Sicilien, hvor historie, kultur og naturskønhed forenes i en enestående symfoni.

Sicilien byder på et væld af attraktioner, hvor du kan opleve de historiske vingesus i den mange imponerende byer, som også er fyldt med arkitektur i særklasse. Og så rummer den italienske ø også et af de allerstørste naturscenerier i form af Europas største vulkan, Etna.

Alt dette kan du opleve på denne rundrejse, hvor vi bl.a. kommer forbi byen Catanias barokke charme, smukke katedraler i Messina og Cefalú, sprudlende og historiske Palermo, storslåede Etna og meget mere.

Tilmeld dig her
Rejsens højdepunkter
  • Oplev Europas største vulkan, Etna
  • Byrundtur i historiske Palermo
  • Gå på opdagelse i middelalderbyen Piazza Armerina
  • Oplev panoramaerne fra Erice
  • Besøg Cefalús smukke katedral
  • Det lokale fiske- og madmarked La Pescheria
Og meget mere

Dag 1
Ankomst til Sicilien

Vi ankommer i dag til Sicilien, hvor næste uges oplevelsesrige eventyr foregår. Rejser du fra Billund, flyver du direkte til Lamezia Terme, hvorfra der er transport til Villa San Giovanni og herfra en sejltur over Messinastrædet til Sicilien, hvor vi fortsætter til vores hotel i Santa Tecla.

Rejser du fra København, flyver du direkte til Catania og kører direkte til hotellet i Santa Tecla, hvor vi skal overnatte to nætter.

Dag 2
Catania og Siracusa

I dag skal vi opleve Siciliens næststørste by, Catania, som ligger for foden af vulkanen Etna. Byen er en herlig blanding af barok, verdensarv og smukke piazzaer med katedraler, fontæner og kaffebarer. På en byrundtur ser vi bl.a. Piazza del Duomo med den imponerende St. Agata-katedral, som har en elefantfontæne, der er blevet et symbol for byen. Vi besøger også det lokale fiske- og madmarked La Pescheria, hvor de lokale sicilianere køber dagens fangst, solmoden frugt, kød og alverdens krydderier.

Vi fortsætter fra Catania til en af verdens ældste byer, ”den græske by”, Siracusa. Vi besøger blandt andet det spændende arkæologiske område, der vidner om byens stolte fortid og ser også grotten ”Dionysos’ øre”. Sidste stop på øen er Ortiga, som er forbundet med fastlandet med en 2700 år gammel bro. Her ser vi Apollo-templet og domkirken fra det 5. århundrede f.Kr., der oprindeligt var bygget som tempel for Athene, inden vi vender tilbage til vores hotel.

Dag 3
Smukke katedraler i Messina og Cefalú

Vi skal i dag opleve endnu flere af de fantastiske sicilianske byer, når vi kører langs østkysten med en skøn udsigt til Det Ioniske Hav mod Messina. Messina er en atypisk by på Sicilien, da byen er langt mere moderne end de øvrige byer på øen. Det skyldes bl.a. det store jordskælv, der ramte byen i 1908 og derefter bombningerne under Anden Verdenskrig, som efterlod byen i ruiner. Da man genopbyggede byen, etablerede man brede gader og lavere huse, som var mere modstandsdygtige over for jordskælv. Vi ser den smukke katedral, som ligger ved siden af et flot astronomisk klokketårn samt den æstetiske fontæne, hvis kransekagefigur forestiller Orion, der menes at være Messinas grundlægger.

Herefter fortsætter vi til Cefalú, som er en vaskeægte perle af en kystby. Cefalú var oprindeligt et lille fiskerleje, men da den sicilianske konge, Roger 2., befalede, at der skulle bygges en katedral i byen, begyndte byen at vokse i størrelse. Katedralen med den fine byzantiske mosaikudsmykning er i dag en af Siciliens største og samtidig en af de smukkeste i hele verden. Vi oplever Cefalú og katedralen både inde- og udefra, inden vi fortsætter til vores næste hotel på Palermokysten, hvor vi skal overnatte tre nætter i byen Trabia.

Dag 4
Sprudlende og historiske Palermo

Dagens program står på Siciliens sprudlende hovedstad, pragtfulde Palermo. Byen byder på alt, hvad man forbinder med Syditalien. I de 1000 år gamle gader flagrer vasketøjet på snore mellem historiske bygninger og Vespa’er snor sige gennem trafikken, hvor trafikreglerne mest af alt blot er vejledende snarere end gældende. Luften fyldes af summen fra fortovscafeerne, hvor sicilianerne drøfter verdenssituationen over en cappuccino og gjaldende gadekøkkensælgere, som med energiske salgstaler tilbyder alt fra frisk frugt til lækker siciliansk streetfood.

På en byrundtur til fods i det historiske centrum ser vi bl.a. Palermos katedral på Corso Vittorio Emanuele og skråt overfor ligger Piazza delle Vittoria med en smuk palmehave. Knejsende på en lille bakketop ligger Palazzo dei Normanni, hvor vi på første sal finder det imponerende Cappella Palatina med et enormt antal af skinnende, byzantinske mosaikker, der svøber sig om søjler og byer. Oven for Palermo, i byen Monreale, ser vi den smukke katedral med hele 18 søjler med korintiske kapitæler og de UNESCO listede mosaikker af ægte guld. Herfra kan vi også nyde en enestående udsigt ud over Palermo og Conca d’Oros smukke appelsinlunde.Sprudlende og historiske Palermo

Dag 5
Byrundtur i Erice og forbløffende tempel i Segesta

På listen over de dejligste små byer i Italien, finder man Erice, som er dagens første besøg. Byen ligger majestætisk placeret på et bjerg i 800 meters højde med en enestående udsigt til havet og saltbakkerne ved Trapani samt De Ægadiske Øer, Levanzo, Marettimo og Favignana. Mod syd kan man nyde de bølgende sicilianske marklandskaber, og i klart vejr siges det, at man sågar kan ane Tunesiens kyst. Erice ligger romgivet af en prægtig 2500 år gammel borgmur, som er opført af elymere og fønikere. Inden for murene er byen en charmerende labyrint af brostensbelagte gader, som vrimler med smukke bygningsværker. På hovedgaden Corso Vittorio Emanuele ligger en række små butikker, som handler med noget af den flotteste keramik på hele Sicilien.

Vi fortsætter til Segesta, hvor vi besøger det verdensberømte tempel, som troner på et bakkedrag. Templet er forbløffende velbevaret og ligger smukt omgivet af bjerge og grønne landskaber. Sidst på eftermiddagen er vi tilbage ved hotellet.

Dag 6
Utallige kirker i middelalderbyen Piazza Armerina

Vi forlader i dag Palermokysten og kører ind i landet til den gamle middelalderby Piazza Armerina, som også bliver kaldet ”byen med de hundrede kirker”. Helt hundrede kirker er der ikke i Piazza Armerina, men rundt omkring i byen vil vi opleve et usædvanligt stort antal af kirker og religiøse bygninger i vidt forskellige stil- og byggearter. Generelt er det som at træde direkte ind i historiebøgerne, når man færdes i Piazza Armerinas brostensbelagte gader. Byens absolut største seværdighed er dog den imponerende romerske villa, Villa Romana del Casale, som ligger lidt uden for byen. Villaen er særlig kendt for sine enestående mosaikker, som regnes for nogle af de smukkeste i verden. Vi får her også bevis for, at bikinien ikke er en opfindelse fra 1960’erne, men faktisk fandtes den langt tidligere.

Efter en oplevelsesrig dag fortsætter vi til Santa Tecla, hvor vi skal overnatte.

Dag 7
Europas største vulkan, Etna


I dag er et af de allerstørste naturscenerier, nemlig vulkanen Etna, på programmet. Med en ligelig del af fascination og ærefrygt betragter man den enorme vulkan, som troner på Siciliens østkyst. Vulkanen, som er Europas største, og som jævnligt går i udbrud, er målet for dages første udflugt. Vi kører op til Rifugio Sapienza beliggende i en højde af 1900 meter over havets overflade. Herfra kan du vælge at tage svævebanen og specialbus (ca. € 31 pr. person) op på vulkanen, eller du kan vandre op ad vulkanen. Jo længere du kommer op ad vulkanen, jo stærkere bliver svovllugten, og rundt omkring kan du se damskyer, der pibler op fra Etnas indre gennem huller i jorden. Vi tilbringer noget tid mellem de gigantiske kratere og i de månelignende landskaber, inden vi kører tilbage til Taormina.

Vi spadserer rundt i den populære ferieby, Taormina, og kommer bl.a. forbi den smukke plads Piazza IX Aprile, domkirken Piazza Duomo og den flotte park Giardino Trevelyan. Har du set den populære HBO-serie, White Lotus, vil du muligvis kunne genkende den charmerende Corso Umberto, Taorminas stemningsfulde shoppinggade, som emmer af siciliansk sjæl og charme. Gennem små gader når vi frem til Teatro Greco – Taorminas ubetingede største seværdighed. Det antikke græsk-romerske amfiteater ligger med en enestående udsigt over havet og Etna. Her kan man, når man sidder på de ældgamle stentrin, nemt drømme sig tilbage til en tid, hvor gladiatorkampe og gamle græske skuespils-dramaer udspillede sig. 

Dag 8
Farvel og tak til Sicilien

Vores sicilianske eventyr er efter en uge med fantastiske oplevelser ved vejs ende. Vi bliver hentet på hotellet og kørt til lufthavnen.

Skal du rejse til København, flyver du direkte hjem fra Catania. Skal du til Billund, så flyver sejler du den lille tur til fastlandet og flyver direkte hjem fra Lamezia Terme.

ShortTagLine

Her får du

  • Oplev Europas største vulkan, Etna
  • Byrundtur i historiske Palermo
  • Gå på opdagelse i middelalderbyen Piazza Armerina
  • Oplev panoramaerne fra Erice
  • Besøg Cefalús smukke katedral
  • Det lokale fiske- og madmarked La Pescheria
IncludedTagLine

Alt dette er inkluderet i rejsen

  • Fly fra Billund eller København til Sicilien/Syditalien t/r inkl. indchecket bagage
  • Transport til/fra hotellet
  • 7 overnatninger på Sicilien
  • 7 x morgenmad
  • 7 x middag inkl. velkomstmiddag
  • Udflugter jf. udflugtsbeskrivelse
  • Alle lokale hotelskatter - ca. kr. 400
  • Erfaren, dansktalende rejseleder
  • Lokale guider, hvor det er påkrævet
NotIncludedTagLine

Dette er ikke inkluderet

  • Tillæg for enkeltværelse kr. 2.200
  • Entreer ca. € 80 pr. person
  • Svævebane og specialbus til Etna ca. € 79 pr. person
  • Afbestillingsforsikring

Del denne side via E-mail