- Aircondition
- Børnepool
- Centrum
- Familiehotel
- Gratis WiFi
- Morgenmad
- Pool
- Restaurant
- Max. 100 m til strand
- Wellness
Luksushotel i smukke omgivelser
På nogle hoteller føler du dig forkælet fra første sekund – sådan er det på Hyatt Regency Hua Hin. Her finder du de smukkeste omgivelser direkte på hotellets eget strandafsnit. Der er alle muligheder for at finde dit eget yndlingssted i hotellets store, tropiske have med stor lagoon swimmingpool, der er opdelt i flere områder, ligesom der er aktiviteter for en hver smag. Det er svært ikke at forelske sig i Hyatt Regency.
Hyatt Regency er selvforkælelse, når det er bedst. Nyd livet på hotellet, find dit eget område til ren afslapning eller det poolområde, der passer til dig. Der er både et poolområde med egen kunstig strand, børnepool med legeplads og en 22 meter lang og 7 meter høj vandrutsjebane og et afslappende område med jacuzzi. Er du mere til stranden, ligger den direkte ud for hotellet. Der er altså alle muligheder for at komme helt ned i gear.
Er du til motion, anbefaler vi et besøg i hotellets store fitnesscenter, der er åben 24 timer i døgnet. Du har også mulighed for at spille tennis, basketball eller øve dig på hotellets egen putting green. Du kan også leje cykler, hvis du vil ud og se mere af lokalområdet.
Hyatt Regency Hotel Hua Hin har i alt 4 restauranter, du kan fx prøve den thailandske eller italienske restaurant og slutte af med en drink i baren.
Hotellet er verdensberømt for sit store prisvindende Barai Spa. Når du ankommer til The Barai Spa træder du ind i en helt anden verden. Den lange stjernevæg skaber en unik stemning og en atmosfære som 1001 nats drøm. Her er der rig mulighed for både inden- og udendørs behandlinger i ét af hotellets i alt 18 velværerum. Du må ikke snyde dig selv for en oplevelse i spaen, det er et ganske fortryllende univers.
Hotellet ligger i skønne omgivelser lidt udenfor Hua Hin. Hotellet har egen shuttleservice, der kører dig direkte til centrum. Den kører flere gange om dagen, og koster kun ca. 50 bath pr. person pr. vej (ca. 10 danske kroner).
Der er altså ingen tvivl: Hyatt Regency Hua Hin er et af vores bedste luksushoteller.
Sådan bor du
Dobbeltværelser Hyatt Guestroom
Hyatt Guestroom er moderne nyrenoverede dobbeltværelser. Alle værelserne er ca. 38 m2 og lyst og smagfuldt indrettet med sofa og bord. Værelserne har et flot trægulv, stor dobbeltseng (king) eller 2 enkeltsenge (twin), skrivebord, aircondition, satellit-tv, minibar, safebox, kaffe-/tefaciliteter, wifi, telefon og hårtørrer. Det store badeværelse har separat brusekabine og badekar. Stor møbleret balkon med udsigt til hotellets smukke have. Der kan bo op til to voksne og et barn under 12 år i værelset.
Deluxe værelse
Deluxe værelser er nyrenoverede moderne dobbeltværelser. Værelserne har samme faciliteter og indretning som Hyatt Guestroom, men er lidt større. Værelserne har en lille solterrasse. Der kan bo op til fire personer i værelset, heraf maks. tre voksne. Børn under 12 år sover i samme seng som forældre. Vi anbefaler deluxe værelserne til familieindkvartering, da der er mere plads i værelset på bekostning af balkonen.
Regency Club værelse
Regency Club værelser er indrettet i moderne stil som de øvrige værelser, men er beliggende i Regency Club Wing-afdelingen, som er en særskilt del af hotellet, hvor kun Club gæster har adgang. Der er både værelser med og uden balkon. Der er kun plads til ekstra opredning (tredje person) i værelserne uden balkon. Der kan bo op til tre voksne i værelset.
Club Deluxe værelse
Club Deluxe værelset er indrettet som Deluxe værelset og har samme fornødenheder. Når du bor på dette værelse, har du adgang til Club Wing-afdelingen, hvor du har forskellige fordele, som du kan læse mere om nedenunder. Der kan bo op til fire personer i værelset, heraf maks. tre voksne.
Bor du i Club Wing-afdelingen har du særlige fordele kun forbeholdt Club-gæster. Seperat check-in og check-out. Continental morgenmad i Regency Club Loungen mellem kl. 06.30 - 10.30. Gratis kaffe og te i loungen hele dagen. Gratis drinks og snack før middagen fra ca. kl. 17-19. Adgang til Regency Club pool, og The tranquility Court voksen pool. Som Club gæst har du selvfølgelig også adgang til alle hotellets øvrige pools og restauranter.
Pension
Opholdet er med morgenmad.
Mere om Hyatt Regency
Hyatt Regency Hua Hin har i alt 213 værelser. Dit værelse er til rådighed fra kl. 15 på ankomstdagen til kl. 12 på afrejsedagen. Du har altid mulighed for at spørge om sen udtjekning fra værelset, hvis du har en sen hjemrejse. Dette aftales og afregnes med hotellet. Hotellet har mulighed for bagageopbevaring.
Om hotellet
A la carte restaurant | Ja |
Afstand til busstoppested | 50 m |
Afstand til centrum | 4,5 km Hua Hin |
Afstand til hæveautomat | 0 m |
Afstand til lokalt centrum | 200 m, Cicada Market |
Afstand til lufthavn | 225 km |
Afstand til minimarked | 200 m |
Afstand til restauranter | 200 m |
Afstand til strand | 0 m |
Aircondition | Ja |
Antal værelser | 213 |
Babyseng | Ja |
Bar | Ja |
Billiardbord | Ja, mod gebyr |
Bordtennis | Ja |
Byggeår | 2001 |
Børneklub | International |
Børnepool | Ja |
Cykler | Ja |
Elevator | I en del af hotellet |
Etager | 3 |
Familie | Ja |
Fitness | Ja |
Game room | Ja |
Golfbane | Indenfor 5 km. |
Hårtørrer | Ja |
Jacuzzi | Ja |
Kaffe/Te faciliteter | Ja |
Konferencerum | Ja |
Køleskab | Ja |
Legeplads | Ja |
Massage | Ja, mod gebyr |
Minibar | Ja, mod gebyr |
Parkering | Ja |
Petanque | Ja |
Pool | Ja |
Poolbar | Ja |
Poolhåndklæder | Ja |
Reception | Ja, åbent hele døgnet |
Rengøring, pr. uge | 7 |
Renoveret | 2021 |
Restaurant | Ja |
Roomservice | Ja |
Safebox | Ja, på værelset |
Skift af håndklæder, pr. uge | 7 |
Skift af sengelinned, pr. uge | 4 |
Snackbar | Ja |
Spa & wellness | Ja, mod gebyr |
Splash zone | Ja |
Strandhåndklæder | Ja |
Tennis | Ja |
TV på værelset | Ja, satellit TV |
Vandrutsjebane | Ja |
Vaskeri | Ja, mod gebyr |
WiFi | Ja, gratis |
Yoga | Ja, mod gebyr |