- Aircondition
- All Inclusive
- Børnepool
- Gratis WiFi
- Pool
- Restaurant
- Vandland
- Vandrutsjebane
Fantastisk udsigt og masser af faciliteter
Med en vidunderlig udsigt over Jandíakysten og det blå Atlanterhav ligger det skønne Occidental Jandia Mar.
Her er alle faciliteter til en fantastisk ferie. For de yngste er der en børnepool, en mindre splash-park, miniklub (4-12 år) og legeplads i separat børneafdeling. Ønsker de mindste at være prinsesse eller pirat for en dag er dette muligt i mod betaling. For teenageren er der teen-klubben One, hvor der er spil, musik og hygge.
Occidental Jandía Mar har også et nyt, lille vandland, hvor børn i alle aldre kan have timevis af sjov i vandrutsjebaner og splashpark. Vandlandet er delt op i tre dele, hvor der er et område med tre større vandrutsjebaner, et område med mindre vandrutsjebaner og plads til at plaske rundt i vandet samt et område til de allermindste. I vandlandet er der også en foodtruck, som serverer snacks og drikkevarer. Vandlandet har åbent fra torsdag til søndag.
Du kan slappe helt af på den indbydende solterrasse med imponerende swimmingpools, liggestole og parasoller. Det er muligt at leje poolhåndklæder mod depositum. Det koster 2 € pr. skift af håndklæde.
Her er også både fitness (gratis) (fra 18 år) og spaområde med helsecentrum, velværecenter og indendørs pool (fra 16 år mod gebyr). Vil du udfordre din medrejsende i tennis er dette også muligt. Occidental Jandia deler en tennisbane med søsterhotellet Occidental Jandia Playa. Tennisbanen ligger ved Occidental Jandia Playa.
Når det hvide sand og krystalklare vand skal nydes behøver du ikke at krydse vejen for at komme til stranden. Du kan benytte tunnellen - nemt og sikkert. Det er også muligt at tage hotellets shuttlebus til stranden. Der er også en shuttlebus, som kører til centrum af byen Morro Jable.
Sådan bor du
På Occidental Jandia Mar bor du i moderne og stilfulde værelser, der dels ligger i hovedbygningen, dels i andre bygninger i den hyggelige hotelhave. I alle værelserne er der eget bad/toilet, WiFi, aircondition, loftsvifte, minibar, safebox (3€ pr. dag), TV og balkon/terrasse. Du kan vælge mellem følgende værelsestyper.
Dobbeltværelse med balkon/terrasse: Værelse på ca. 30 m2 med egen balkon eller terrasse. Der er plads til maks. tre personer.
Dobbeltværelse med balkon/terrasse og havudsigt: Værelse på ca. 30 m2 med egen balkon eller terrasse, hvorfra der er havudsigt. Der er plads til maks. tre personer.
Dobbeltværelse Deluxe med balkon/terrasse og havudsigt: Værelse på ca. 30 m2, hvor der er badekåbe, tøfler, en fyldt minibar ved ankomst samt te- og kaffefaciliteter. Derudover er det balkon eller terrasse med havudsigt. Der er plads til maks. tre personer.
Familieværelse med connecting doors og balkon/terrasse: Familieværelset består af to dobbeltværelser med connecting doors og er derfor i alt ca. 60 m2. Der er balkon eller terrasse. Der er plads til maks. seks personer.
Familieværelse med connecting doors, balkon/terrasse og havudsigt: Familieværelset består af to dobbeltværelser med connecting doors og er derfor i alt ca. 60 m2. Der er balkon eller terrasse med havudsigt. Der er plads til maks. seks personer.
Pension
Opholdet på Occidental Jandia Mar er med All Inclusive. Du får dine måltider i hovedrestauranten, Mimosa, men du kan også spise i temarestauranten La Toscana, mod et mindre tillæg. Endvidere er der Higuera, en hyggelig snackrestaurant.
Mere om Occidental Jandia Mar
Da der er en del trapper i området, kan hotellet ikke anbefales til gangbesværede. Mænd skal bære lange bukser i restauranten om aftenen.
Lejer du bil er det muligt at parkere på hotellets område mod betaling. Der betales ved ankomst til hotellet. Begrænset antal parkeringspladser. Det er også muligt at parkere udenfor hotellet gratis.
Der er en golfbane ca. 1 km fra hotellet.
Der er elevator i hovedbygningen.
Om hotellet
Afstand til busstoppested | 1,5 km |
Afstand til centrum | 5 km |
Afstand til hæveautomat | 100 m |
Afstand til lokalt centrum | 3,5 km |
Afstand til lufthavn | 90 km |
Afstand til minimarked | 300 m |
Afstand til restauranter | 300 m |
Afstand til strand | 600 m |
Aircondition | Ja |
Antal værelser | 487 |
Babyseng | Ja |
Bar | Ja |
Byggeår | 2005 |
Børneklub | International |
Børnepool | Ja |
Elevator | I en del af hotellet |
Etager | 3-6 |
Fitness | Ja |
Golfbane | Indenfor 5 km. |
Handicap-venligt | Ja |
Hårtørrer | Ja |
Indendørs pool | Ja, mod gebyr |
Jacuzzi | Ja, mod gebyr |
Køleskab | Ja |
Legeplads | Ja |
Massage | Ja, mod gebyr |
Minibar | Nej |
Minigolf | Ja, mod gebyr |
Pool | Ja |
Poolbar | Ja |
Poolhåndklæder | Ja, mod gebyr |
Reception | Ja, åbent hele døgnet |
Rengøring | 6 |
Restaurant | Ja |
Safebox | Ja, mod gebyr |
Sauna | Ja, mod gebyr |
Skift af håndklæder | 6 |
Skift af sengelinned | 3 |
Spa & wellness | Ja, mod gebyr |
Telefon på værelset | Ja |
Tennis | Ja |
TV på værelset | Ja, satellit TV |
Underholdning | Ja |
Vandrutsjebane | Ja |
Vaskeri | Ja, mod gebyr |
WiFi | Ja, gratis |