Alle rejsemål
Rundrejser
Safari
Storby
Golf
Krydstogt
  • Aqaba

Billeder og video

Bliv inspireret af billeder og video fra Aqaba.

Se billeder og video her >

Hoteller

Vi har et stort udvalg af hoteller i Aqaba.

Se vores hoteller her >

Om Aqaba

Aqaba
Aqaba er hyggelig, gæstfrit og på mange måder et overdådigt ferieområde. Den 28 kilometer lange kyststrækning indbyder til ren afslapning – både på stranden og på de lækre hoteller. Og så er der aldrig langt til oplevelser, der uden tvivl bør krydses af på enhver eventyrlystens bucket-liste.

Den perfekte kombination
I Aqaba er der både tid og plads til ren afslapning. Men der er også masser af charme og liv. Gå en tur i de hyggelige gader og oplev det lokale liv på allertætteste hold. I byen finder I både et væld af butikker og restauranter, ligesom der er markeder, hvor de sælger alt mellem himmel og jord.

Livet ved stranden
Vil I blot slappe af, kan I med fordel gå en tur langs strandpromenaden. Her kommer man helt ned i gear – uanset om I blot slentrer afsted eller nyder en forfriskning på en af de små caféer. Overalt bliver man mødt af en gæstfrihed, der er udover det sædvanlige.
De fleste hoteller i Aqaba har egen privat strand, hvor det er let at nyde livet. Bor I ikke her, har byen også sin egen lille strand. De fleste strandhoteller tilbyder også, at I kan købe jer adgang til deres strand og faciliteter.

Unikke oplevelser
Jordan er meget mere end dejlige hoteller og strande i Aqaba. Det er uforglemmelige oplevelser ved verdensunderet Petra – ruinbyen, der fascinerer selv en kræsen turist. Det er oplevelser i Wadi Rum-ørkenen, der leder tankerne mod Indiana Jones. Og så er det også muligheden for at være vægtløs ved Det Døde Hav. Jordan har kort sagt alt – og det er muligt at opleve det hele, hvis Aqaba er udgangspunktet for jeres næste ferie.

Et godt prisniveau
Prismæssige kan Aqaba sagtens være med. Her får I meget ferie for pengene – og generelt rigtig høje standarder. Det behøver heller ikke være dyrt at holde ferie i Aqaba, hvor I let finder billige restauranter. Generelt er det dyre at spise på hotellerne end på de lokale restauranter.

Vejret i Aqaba
I Jordan skinner solen næsten altid, og om vinteren kan landet bryste sig af hele syv solskinstimer om dagen. I Aqaba er det oftest over 20 grader om dagen – hver eneste dag året rundt.

Vores service
Bravo Tours’ har dansktalende rejseledere i Aqaba. I møder dem allerede i lufthavnen, og har I bestilt transfer til hotellet, sørger de for, I kommer frem. I løbet af ferien kan I kontakte dem på servicetelefonen, der er åben 24 timer i døgnet.



Fakta om Aqaba

Afrejse
Med Bravo Tours kan I rejse til Aqaba fra:
- København

Der flyves via Stockholm på udrejsen og direkte på hjemrejsen.

Flyvetid
Ca. 5 timer

Transfer
Transfertiden er tiden fra lufthavnen til første hotelstop. Det tager ca. 30 minutter. Er trafikken tæt, eller skal transferbussen til flere ferieområder, kan transferen tage længere tid.

Tidsforskel
+1 time i forhold til Danmark.

Valuta
Jordanske dinar.

Pas og visum
Dit pas skal være gyldig i minimum seks måneder fra hjemrejsedatoen. Der er visumpligt i Jordan – turistvisum fås ved indrejsen og er gratis.

Strande
Aqaba har en lille strand i byen, men I kan også købe jer adgang til de fleste hotellers strande. Ved den offentlige strand i byen skal kvinder være tildækket.

Mad og drikke
I Aqaba finder I et væld af restauranter, der serverer både internationale og nationale retter i alle prisklasser. Restauranterne ligger både i byen og langs kysten. Jordansk madkultur er rigtig lækker og indeholder ofte ris, bulgur og lam.

Transport
Det er let at komme rundt i Aqaba både med offentlig transport og taxa. Taxa er forholdsvist billigt – aftal altid prisen på forhånd.

Elektricitet
220 volt. Adapter er nødvendig.

Shopping
I Aqaba-by finder i et stort udvalg af butikker.

Perfekt til en badeferie

Vejret

Find temperatur og vejrudsigter for hele året til din rejse.
Se vejret her >

Find din rejse til Aqaba

FILTRER & TILPAS

Vis som

Sorter efter

Afrejse

Pris

Rejsemål

Rejsetype

Vurdering

Pension

Faciliteter

Rejsende

Kalender

Vis resultater som
Vælg hvordan du vil sortere
Vis pris som
Vælg minimum vurdering

Vælg rejselængde

  • 7

Kort

Oplevelser

Det Døde Hav

Ta’ med til Det Døde Hav og oplev følelsen af vægtløshed.
I dag kører vi fra Aqaba og sætter kursen mod nord til Det Døde Hav. Søen ligger 415 meter under havets overflade, og det saltholdige vand gør det svært at svømme, men meget let at flyde.
Vi nyder ca. tre timer ved Det Døde Hav. Her bliver der tid til en ren afslapning.

Inklusive transport til og fra Det Døde Hav (ca. 2,5 time pr. vej), indgang samt frokost.
Udflugten kan købes på rejsemålet eller som en del af en udflugtspakke inden afrejse.

 

Snorkling

Det Røde Hav er kendt for mange ting – men særligt for sine gode snorkelforhold. Her venter en fantastisk verden under havets overflade, der både byder på koraller og smukke fisk. Nyd en fantastisk snorkeltur i Aqaba Marine Reserved Park efterfulgt af en lækker BBQ-frokost.

Inklusive frokost med drikkevare, lån af snorkeludstyr og adgang til stranden.
Udflugten kan købes på rejsemålet eller som en del af en udflugtspakke inden afrejse.

Wadi Rum

Om eftermiddagen forlader vi bylivet og kører mod den kendte Wadi Rum Ørken. På vejen hører vi mere om Jordans historie. Vi ankommer til besøgscenteret, hvor vi skifter til jeeps, så vi kan komme rundt på bedste vis. Vi kører i to timer og gør flere stops bl.a. ved en beduinlejr. Til slut nyder vi en fantastisk solnedgang, inden vi spiser en god middag med traditionel underholdning.

Inklusive adgang til Wadi Rum, to timers jeeptur og middag. 

Udflugten kan købes på rejsemålet eller som en del af en udflugtspakke inden afrejse.

Udflugtspakke - 3 udflugter

Køb vores tre spændende udflugt inden afrejse og spar penge.

Udflugtspakken inkluderer:

  • Udflugt til Det Døde Hav
  • Udflugt til Wadi Rum
  • Snorkeltur

Læs mere om udflugterne under ”oplevelser" eller her