Alle rejsemål
Storby
Rundrejser
Safari
Golf
Flybillet
Ring til os

Yogaferie til Bali med Eva Wessel

0

Yogaferie til Bali med Eva Wessel

Tryk på pauseknappen og kom med til guddommeligt smukke Bali og oplev yoga, balinesisk kultur og eksotisk natur.

Nogle gange skal vi hjemmefra for at finde hjem til sig selv. For rigtigt mange står en rejse til Bali højt på ønskesedlen. Nu kan du få dit ønske opfyldt, samtidig med at du kan dyrke yogaen og meditere dagligt, lade din batterier op med sol, varme og opleve den rige balinesiske kultur og natur.
Yogarejsen er for alle, uanset dine tidligere erfaringer med yoga og meditation. På denne yogaferie er der ingen deadlines og ingen forventninger til, hvad du skal præstere. Denne yogaferie handler om at komme helt ned i tempo og skabe balance mellem krop, sind og sjæl.
Du kan rejse alene eller tage din partner eller ven med. Når du er på yogarejse, opstår der gerne nye bekendtskaber, fordi vi hurtigt bliver en fasttømret gruppe med en fælles interesse for yoga.

TURENS PROGRAM OG RYTME
Dagene vil starte ved solopgang med morgen meditation. Efterfølgende vækker vi hele kroppen med 1,5 – 2 timers dynamisk yoga og en lang afspænding, mens du lytter til den rolige rytme af dovne bølger, der slår ind mod koralrevet.

Efter morgenmaden er der masser af tid til dig, uanset om du slapper af ved poolen eller på stranden, nyder massage i hotellets spa afdeling, tager på en cykeltur eller laver lige præcis det, som du har lyst til.

Sidst på eftermiddagen mødes vi til en blid og afstressende yoga, som er præget af ro og fordybelse. I løbet af eftermiddagssessionerne bliver du guidet igennem små mindfulness øvelser, somatiske bevægelser, yin yoga inspirerede øvelser og en dyb afspænding.

Aftenstunden er din egen. Måske har du lyst til at nyde middagen på det skønne hotels restauranter, hvor vi kan sidde ved et fællesbord, hvis ønsket er der. Du kan også nyde middagen på en af byens charmerende restauranter.

To af dagene byder på nogle skønne og oplevelsesrige udflugter, som er skræddersyede til vores yogagruppe.
Den første udflugt byder på en tur til kunsternes by UBUD, som også er kendt fra bogen og filmen ”Spis, bed, elsk”, hvor vi vil besøge Ubud´s marked, abeskoven, ris terrasser og opleve Barong, en speciel balinesisk dans.

Den anden udflugt går til en af de ældste traditionelle balinesiske landsbyer, Tenganan og hvor vi besøger Lempuyang og Tirta Empul templerne. Begge udflugter inkluderer frokost på en af de lokale restauranter.

Der vil også være mulighed for at deltage i 2 mini workshops i Hormon Yoga Terapi for kvinder, som er gavnligt for kvinder over 35 år, hvis du har hormonforstyrrelser (PMS, stærke menstruationssmerter, Poly Cystisk Ovarie Syndrom (PCOS) og især kvinder, som lider under overgangsalderen (menopause). Du kan læse mere om Hormon Yoga Terapi på wesselyoga.dk.
Du kan læse mere om, hvad dagene byder på under dagsprogrammet.
Der vil være 1 fridag, som giver dig mulighed for at slappe af på stranden eller ved swimmingpoolen, dykke eller tage på en længere udflugt.

DIN YOGALÆRER PÅ REJSEN
Eva Wessel, certificeret yogalærer, har efteruddannet sig i Restorative Yoga og Somatics Movement Coach (SEC), samt er certificeret i Hormon Yoga terapi for kvinder. Hun arbejder som yogalærer på fuld tid, underviser i forskellige former for yoga workshops og tilbyder også yoga retreats. Evas undervisningsform bærer præg af ro og fordybelse, hvor hun giver eleverne et pusterum i hverdagen og en mulighed for at lade yogaen bringe dem ned i kroppen. Læs mere om Eva på www.wesselyoga.dk


Vi glæder os til at byde dig hjertevarmt velkommen
på guddommelige Bali.

DATO: 9. -  20. november 2020

Afrejse:
9. november - København-Bangkok
10. november - Bangkok-Bali

Retur:
20. november - Bali-Bangkok
21. november - Bangkok-København

12 dage/10 nætter

Pris i delt superior værelse 15.799 kr. pr. person
Tillæg for værelse til enebrug 4.100 kr. (begrænset antal)

HOTELLET OG STEDET
Vi bor på et 4+ stjernet luksushotel puri Santrian, som ligger direkte på en kridhvid sandstrand og samtidigt meget tæt på en hyggelig lille by, Sanur, som byder på skønne restauranter og butikker. Hotellet byder på nogle rummelige superior-værelser, som er lyse og velindrettede i hyggelig balinesisk stil, og fra balkonen eller terrassen er der udsigt til en smuk, frodig have.

Læs mere Puri Santrian her

ALT DETTE FÅR DU MED I PRISEN:
• Fly til Bali – t/r med Thai Airways fra København via Bangkok.
• Mad ombord på flyet – t/r
• 1 stk. indtjekket bagage + 1 stk. håndbagage
• Transfer lufthavn – Hotel t/r
• Ophold på Puri Santrian
• Morgenmad
• Dansktalende rejseleder service
• 2x udflugter : Udbud og rismarker samt tempel tur
• 22 timers yogaundervisning, meditation og mindfulness
• 2 mini workshops i Hormon Yoga Terapi for kvinder
• Et yogaprogram på skrift og lydfil med øvelser, når du kommer hjem igen.

Tilkøbsmulighederne er:
• Afbestillingsforsikring: 399 kr. pr. person
• Årsrejseforsikring: 752 kr. pr. person

Tilmelding:
Til Bravo Tours gruppeafdeling på tlf. 96273777 eller på den nedenstående formular.


Dagsprogram

DAG 1 - AFREJSE FRA DANMARK
Vi forlader Danmark og flyver mod Bali, hvor der venter en magisk yogaoplevelsei.
Vi rejser med Thai Airways hvor flyveturen tager ca. 19 timer. Der er flere måltider og forplejning om bord. 

DAG 2 - ANKOMST TIL BALI
Ankomst til Bali, hvor vores dansktalende guide byder os velkommen. Derefter tager turen til vores hotel Puri Santrian ca. 40 minutter. Hotellet lægger på øens sydøstlige del i Sanur.
Vi tjekker ind på vores hotel lige ved stranden og giver os tid til at lande, pakke ud og vænne sig til omgivelserne. Du kan slappe af ved poolen, stranden eller nyde en balinensisk massage, som kan hjælpe dig at akklimatisere.

DAG 3 - YOGA, AFSLAPNING OG TID TIL DIG
Dagen starter ved solopgang med morgen meditation og yoga med fokus på grounding og at lande.
Efter morgenyogaen nyder vi nærende og langsom morgenmad.
Inden vi mødes til eftermiddagsyogasessionen, er der tid til dig.
Sidst på eftermiddagen mødes vi igen til 1,5 times blid yoga og en lang afspænding inden middagen.

DAG 4 - KUNSTERNES BY UBUD, LOKAL MARKER, ABESKOV, BARONG DANS OG RIS TERASSER
Efter morgenmaden forlader vi Sanur og sætter kursen mod kunsternes by, Ubud.

UBUD & RISMARK UDFLUGT
Oplev: Barong Dans, Ubud Monkey Forest, Puri Saren Agung, Ubud Market, Kintamani, Tegallalang Rice Terrace, frokost ved en lokal restaurant
Inkluderet: Indgangsbillet, donationer, vand og dansktalende turguide.
Dagen begynder på fornemmeste vis med en helt fantastisk optræden af The Barong Dance Show. The Barong show repræsenterer en kamp mellem de gode og onde ånder. Barong er et mytologisk dyr, som repræsenterer den gode ånd, mens Rangda er et mytologisk monster, der repræsenterer den onde ånd. Barong danseshowet portrætteres ofte med to aber og er måske den mest kendte dans på Bali.
Næste stop er Puri Saren Agung og Ubud marked. Puri Saren er også kendt som Ubud Kingdom Palace - et tempel, der er omgivet af smukke, traditionelle huse, som blev brugt af den royale familie. Overfor ligger Ubud marked, hvor du finder mange traditionelle ting, såsom balinesiske masker, saronger, accessoires og meget mere.
Om eftermiddagen får du en imponerende oplevelse ved Kintamani, hvor vi oplever den meget smukke, panoramaudsigt og den unikke atmosfære med blæst fra Mount Batur. Vi ser også Batur søen – en vulkansk kratersø, hvor du er omringet af fascinerende natur og flot udsigt – en speciel oplevelse.
På vej tilbage til hotellet stopper vi ved Tegallalang for at se de billedskønne ris terrasser, hvor du kan tage et helt fantastisk foto med ris terrasser i baggrunden. Derefter tager vi tilbage til hotellet. Hvor aftenstunden nydes på egen hånd.

DAG 5 - YOGA, AFSLAPNING OG TID TIL DIG
Dagen starter ved solopgang med morgen meditation og dynamisk yoga.
Efter morgenyogaen nyder vi nærende og langsom morgenmad.
Inden vi mødes til eftermiddagsyogasession, er der tid til dig.
Sidst på eftermiddagen mødes vi igen til blid yoga og en lang afspænding inden middagen.
Hvis interessen opstår, er der mulighed for at deltage i en Hormon Yoga session midt på dagen, hvor du vil lære Hormon yogaøvelserne for at afbalancere de kvindelige hormoner.

DAG 6 - YOGA, AFSLAPNING OG TID TIL DIG
Dagen starter ved solopgang med morgen meditation og dynamisk yoga.
Efter morgenyogaen nyder vi nærende og langsom morgenmad.
Inden vi mødes til eftermiddagsyogasession, er der tid til dig.
Sidst på eftermiddagen mødes vi igen til 1,5 times blid yoga og en lang afspænding inden middagen.

DAG 7 - MASSER AF TID TIL DIG
Er yogafri og du kan lave lige præcis, hvad du ønsker.

DAG 8 - YOGA, AFSLAPNING OG TID TIL DIG
Dagen starter ved solopgang med morgen meditation og dynamisk yoga.
Efter morgenyogaen nyder vi nærende og langsom morgenmad.
Inden vi mødes til eftermiddagsyogasession, er der tid til dig.
Sidst på eftermiddagen mødes vi igen til 1,5 times blid yoga og en lang afspænding inden middagen.
Hvis interessen opstår, er der mulighed for at deltage i en Hormon Yoga session midt på dagen, hvor du vil lære Hormon yogaøvelserne for at afbalancere de kvindelige hormoner.

DAG 9 - TEMPLER OG BESØG EN AF DE ÆLDSTE BALINESISKE TRADITIONELLE LANDSBYER TENGANAN
Efter morgenmaden sætter vi kurs mod Lempuyang.
Besøg: Lampuyang Tempel, Tirta Gangga, frokost på lokal restaurant, Tenganan Village
Inkluderet: Indgangsbillet, donationer, vand og dansk talende turguide.

Vi bliver hentet om morgenen og kørt til den østlige del af Bali. Første besøg er Lempuyang Tempel eller bedre kendt som Indgangen til Himlen. Lempuyang er en af de største templer på Balis Øer og placeret i højderne med en fantastisk udsigt over Mount Agung. Fra Lempuyang Tempels indgang ser vi den mest betagende udsigt af Mount Agung.
Besøget fortsætter til Tirta Gangga – en smuk have med springvand og fiskedam i den østlige del af Balis øer. Denne have er bygget af King of Karangasem til afslapning med deres familie – et fantastisk sted at besøge på en tur gennem det østlige Bali. Haven bliver brugt af den kongelig familie til badning. Der er en stor, ren vandkilde, som leverer vand til springvandet. Tirta Ganggas vand palads blev bygget i 1948 af King Anak Agun Anglurah Ketut Karangasem i det østlige Bali. Paladset er blevet formet til en smuk vand have og er placeret nær en naturlig vandkilde.
Derefter kører vi til en lokal restaurant, hvor vi spiser frokost med udsigt over ris terrasserne og Mount Agung. Ved det samme sted får vi mulighed for at teste vores mod på en af de populære gyngeture, som i den grad giver et sug i maven (du betaler på stedet).
Efter frokost fortsætter turen til en af de ældste balinesiske landsbyer: Tengang Village. Denne traditionelle landsby refereres der ofte til i kulturel litteraturvidenskab, Tenganan Pegringsingang, som er meget populær litteratur på øen. Dens meget unikke, lokale samfund og livsførelse er kun tilgængeligt i Balis Anicent Villages. Det er meget forskelligt fra andre landsbyer på øen – en unik oplevelse, du ikke finder andre steder. Når vi er retur nydes aftenen på egen hånd.

DAG 10 - YOGA, AFSLAPNING OG TILD TIL DIG
Dagen starter ved solopgang med morgen meditation og dynamisk yoga.
Efter morgenyogaen nyder vi nærende og langsom morgenmad.
Inden vi mødes til eftermiddagsyogasession, er der tid til dig.
Sidst på eftermiddagen mødes vi igen til 1,5 times blid yoga og en lang afspænding inden middagen.

DAG 11 - VI SÆTTER KURS MOD DANMARK
Efter 10 magiske og afslappende dage sætter vi kurs mod Danmark igen.

DAG 12 - HJEMME IGEN
Vi lander i Kastrup, Københavns lufthavn igen efter en rejse, der har fyldt dig op med uforglemmelige oplevelser, ro og harmoni.

Tilmelding

Yogaferie til Bali med Eva Wessel
Deltager 1
Deltager 2
 
 

Del denne side via E-mail