Trænings- og yogaretreat på Rhodos 9. maj 2026
Afrejse fra Billund og København.
Vi bor på: Cook’s Club Kolymbia, kategori 4. Læs mere om hotellet her
Pris pr. pers. i delt dobbeltværelse: 9.499 kr.
Eneværelsestillæg: kr. 3.350
Pris i delt suite med balkon/terrasse kr. 10.399
Vil du med på trænings- og yogaretreat til Rhodos?
Måske I er et vennepar, måske veninder eller ønsker kvalitetstid med din datter? Kvalitetstid, træning og yoga. Alt sammen i skønne omgivelser. Bo på 4-stjernet hotel med lækkert område, hvor dj spiller lounge-musik og tæt på stranden.
Alle kan deltage, også selvom du aldrig har dyrket yoga før og alt er selvfølgelig frivilligt. Eneste krav er at du er over 16 år🫶
Der er træning hver morgen inden morgenmad og inden aftensmaden vil der være yoga. Der vil være masser af tid til at hygge i løbet af dagen. Mulighederne er mange, og det er fuldstændig op til dig, hvad du ønsker at deltage i.
Morgensessionerne tager udgangspunkt i træning, hvor der vil være fokus på puls og styrke. Alle kan deltage, da træningen tilpasses deltagerne.
Om eftermiddagen arbejder vi med blid yin yoga, som kan være kombineret med myofascial release eller blid flow. Hver dag afsluttes med en rolig afspændende meditation.
Hos Hjertekulen er yoga for alle. Hvis en stilling føles udfordrende for din krop, vil Tina tilpasse stillingen, så den passer til netop dig og din krop. Du bestemmer helt selv, hvor meget eller hvor lidt du ønsker at deltage i. En uge som byder på velvære for krop og sind.
Hvem tager dig med på retreat?
Tina indehaver af Hjertekulen har undervist i den lokale idrætsforening som ung og som lærer i over 20 år og yoga har været en del af hendes hverdag i næsten lige så lang tid. Tina er uddannet folkeskolelærer med idræt som linjefag og har siden 2013 taget uddannelse inden for yoga bl.a. vinyasa yoga og det sidste er speciale i klassisk Yin Yoga, Yoga Nidra og Yin Yoga massage. Hun er også reformer uddannet.
Hvis du har brug for at koble af og genfinde ro og hvile i din krop, tanker og følelser, så er du kommet til det rette sted.
Alle niveauer af yogaudøvere er velkomne
Hvad er klassisk yin yoga?
Det er en dyb, langsom og meditativ praksis, her gives der god tid til at være i stillingerne. Man er ofte i stillingerne uden unødige bevægelser i 3-10 minutter, hvilket gør underværker for bindevævet, da det bliver mere smidigt og har stor effekt på både den fysiske krop, den energetiske krop, på tanker, følelser og på vores måde at være i kroppen på.
Det der særligt beskæftiger Tina, er at opnå ro, hvile og velvære i krop og sind. Tempoet sættes ned og fokus er at være til stede lige her og nu.
Gaverne ved Yin Yoga mærkes ofte først, når man kommer ud af stillingen, derfor afsluttes der ofte med en dybdegående afspænding.
Yin yoga med lidt yang vil være inspireret af en blid form for hatha yoga, her vil du opleve lidt mere bevægelse og stillinger hvor du spænder op i dine muskler. Tina sørger for at have bolde med til myofascial release samt bælter.
Derudover vil du blive forkælet med dejlig meditation hver dag.
Brug 'Ctrl+C' til at kopiere dette link. Forkortet link: