Alle rejsemål
Rundrejser
Safari
Golf
Flybillet
  • Bravo Tours og Vandring for alle har siden 2012 samarbejdet om vandrerejser
Udsolgt

Tag med Vandring for alle til Algarve

0

På kanten af Europa - EKSTRA TUR den 21. - 28. maj 2021

Algarvekysten er det yderste Europa – hvis vi vil længere, skal vi sejle. Kysten er på lange stræk ubeskrivelig smuk med stejle, forrevne klipper, der går lodret ned i havet. Vi skal i sikker afstand fra kanten vandre ovenpå dem på ”nemme” stier og nyde det store udsyn, klippernes mangeartede formationer med meget mere.

Som altid er der på denne rejse efter vandreturene frokost med dejlig lokal mad, og bagefter besøges de lokale seværdigheder.
Tidspunktet for denne tur er velvalgt. Forårsregnen er slut, men har givet nyt liv til alt, så foråret er i fuldt flor med fantastiske farver og dufte. Endvidere er sommervarmen endnu ikke kommet, så vi får behagelige temperaturer til vores vandringer.

Rejse- og vandrefakta
• Naturoplevelser i verdensklasse.
• Maximum 21 deltagere.
• Klar besked om vandringerne.
• 5 vandredage + 1 pionerdag.
• Egen bus til rådighed hele dagen.
• Erfaren dansk rejse- og vandreguide.
• Vi kommer rundt på store dele af øen.
• Omhyggeligt udvalgte spisesteder.
• Områdetss vigtigste attraktioner besøges.
• Vi udvikler selv alle vores rejser.

Vandreturene på Algarve stiller lidt større krav til deltagerne end Vandring for alles øvrige vandrerejser, da specielt underlaget nogle steder er ujævnt. Men sammenlignet med Vandring for alles andre ”flyveture” er denne den nemmeste.

Rejse-/vandreguide på denne rejse er Thorbjørn Dons. Se mere om ham og de enkelte dage på www.vandringforalle.dk

Afrejse 21. maj 2022
Pris pr. person v/2 personer i delt dobbeltværelse kr.: 8.998
Tillæg for eneværelse (begrænset antal) kr: 1.600

Hotel Cerro Mar Atlantico
Hotel do Cerro ligger fantastisk godt i Albufeira. Vi bor både tæt på centrum, strand og marina – har kort til det hele – og det ligger dog tilpas langt væk fra centrum og trafik, så her er ganske fredeligt. Og ikke mindst ligger det hævet over byen, så der er en vidunderlig udsigt over by og hav. Naturligvis er der også et dejligt poolområde, bar og restaurant.

Pension: Opholdet på hotellet er med morgenmad.

Prisen inkluderer:
• Fly Billund – Algarve (Faro) t/r
• Bagage på flyet t/r
• Transfer lufthavn – hotel t/r
• Ophold i delt dobbeltværelse på Hotel Cerro Mar Atlantico med morgenmad.
• Velkomstmøde
• Al transport i egen bus til udflugterne dag 2, 3, 4, 6 og 7
• Alle entréer til nævnte besøg
• Dansk rejse- og vandreleder på hele turen.
• Frokost dag 2, 3, 4, 6 og 7 med lokal mad på omhyggeligt udvalgte restauranter.
• Velkomstmiddag første aften og farvelmiddag sidste aften.

Mulige tilkøb, pris pr. person:
• Afbestillingsforsikring kr. 249,-
• Rejseforsikring kr. 299,-
• Mad ombord på flyet kr. 190 t/r

Vil du vide mere? Ring til Vandring for alle: 21 78 27 40

Tilmelding
På nedenstående formular eller telefon 9627 3777 (hverdage kl. 9-15)

Adresse
Rua António Aleixo, 8200-852 Albufeira.
Tlf. 00 351 289 590 520.

Program

Dag 1:
Ankomst, velkomstmøde og fælles aftensmad. (Er inklusive).
-/-/A

Dag 2:
Heldagstur til den ene af Algarves 2 naturparker, Ria Formosa. Et kæmpe marskområde, hvor tidevandet bringer ny næring til flora og fauna – og nyt salt til saltindvindingen, der også foregår i området. 8 meget flade km.
Frokost på lokal restaurant: ”Smag på Portugal.”
M/F/-

Dag 3:
Heldagstur. Vi skal vandre på sydkysten i ”De 7 hængende dale.” Vi passerer skiftevis forrygende klippeformationer og fantastiske sandstrande. 11 km. med 175 m. op / 175 m. ned. Hvor vandreturen slutter får vi på stranden frokost med friske råvarer, og derefter besøges by og borg, der har haft stor betydning for hele området.
M/F/-

Dag 4:
Heldagstur. Algarve er ikke kun kyst og klippe! I dag skal vi ind i landet og starter på Algarves højeste punkt. Vandringen føres os nedad gennem både landbrugsland og uberørt natur til en smuk bjergby. 8 km. med 450 m. ned / 0 m. op. I bjergbyen forkæles vi igen med lokal mad, inden vi slutter dagen af med en smagning af dejlig lokal vin.
M/F/-

Dag 5:
Heldagstur til Algarves anden naturpark, Vicentina, der ligger ved Vestkysten. Vi skal først igennem det barske men skønne område inden vi når kysten og følger den ned til Europas absolut sydvestligste hjørne. 11 km. med 100 m. op / 100 m. ned. Vi kører derefter få km. til den nærliggende by til frokost – igen med lokalt tilsnit – inden vi besøger et fort / borg, der var (er) portugisisk forpost til den store verden.
M/F/-

Dag 6:
Dagen er til egen disposition. Bravo Tours rejseledere på stedet hjælper gerne med individuel planlægning – f.eks. til en sejltur langs kysten. Eller tag med vandrelederen på pionertur. Hvorhen og hvordan besluttes et par dage før. Udgifter deles af deltagerne.
M/-/-

Dag 7:
Heldagstur. Vi slutter vores vandringer ”På kanten af Europa” med endnu en spektakulær vandring langs sydkysten. Vi ser de stejle klipper, passerer små maleriske badebyer og kommer til et fyrtårn yderst på en klippespids. 13 km. med 125 m. op / 125 m. ned. Herfra skal vi ind til en af områdets betydende byer, hvor vi får tid til at finde frokost og opleve byen. 
Vi slutter ugen med en samlet afsluttende middag hjemme i Albufeira.
M/-/A

Dag 8:
Hjemrejse.
M/-/-

Der tages forbehold for ændringer.   

 

Tag med Vandring for alle til Algarve 21. maj 2022
Deltager 1
Deltager 2
 
 

Del denne side via E-mail