Alle rejsemål
Storby
Rundrejser
Safari
Golf
Flybillet
Ring til os

Cykelrejse på Azorerne - MTB

0

Cykelrejse på Azorerne - MTB

Verdens smukkeste sted

Er du til cykelferie og naturoplevelser i verdensklasse, så skal du tage med til Azorerne.
Her venter et overflødighedshorn af smuk natur, naturfænomener og nogle af jordklodens fantastiske underfundigheder.

Ø-gruppen, som består af ni øer har flere gange været kåret til de mest bemærkelsesværdige øer af National Geographic og det er ganske let at forstå.

Vulkanøen er perfekt til en ferie på mountainbike. Her er alt fra udfordrende singletracks, et utal af grusstier op til og langs med vulkankraterne samt stille landeveje.

Terrænet afspejler i den grad den vulkanske oprindelse og du kan godt glæde dig til en uge fyldt med fascinerende naturtyper samt spektakulære udsigter.

OBS: Vi kører hovedsageligt på grusveje & stier og af og der vil også være lidt kørsel på landevej enkelte dage.

Vi kører ikke downhill på denne tur.

Program:
Hver dag er en ny stor oplevelse
Vi opretter hver dag minimum 1 hold (dette afhænger af antal deltagere), som ledsages af en dansk cykelguide.

Vi kører fra hotellet kl. 09.00 og afhængig af distancen er vi tilbage mellem kl. 14:00 - 17:00.

Enkelte dage arrangerer i transfer, så vi bliver kørt ud i terrænet og derved kommer vi faktisk omkring på det meste af Sao Miguel.

Frokost
Vi tager sandwich med fra hotellet og spiser ude på ruten.

Den eneste rigtige måde at afslutte en cykeldag på, er med en kold forfriskning og det gør vi på hotellet eller på en af de lokale cafeer.

Vi ligger op til socialt samvær om eftermiddagen og om aftenen, men det står dig naturligvis frit for om du vil deltage eller om du vil trænger til at slappe lidt af på egen hånd.

Der er cykelture alle 6 dage, men programmet er lavet så du også får mulighed for eksempelvis, at tage på hval- og delfinsafari en eftermiddag.

Selvom der er lagt op til cykling alle 6 dage er du velkommen til at tage en eller flere hviledage i løbet af ugen. Det er naturligt at blive træt i benene og der bliver ikke set skævt til nogen, hvis man bliver hjemme.
der vil være rig mulighed for enten at slappe i hotellets dejlige omgivelser, eller gå en tur ned i Ponta Delgadas hyggelige gader.

Du kan se frem til fantastisk MTB ferie i det vi godt tør kalde for det perfekte mountainbike terræn.

Og dags etaper:
Dag 1 - Sete Cidades
55 km - 1340 m

Dag 2 - Furnas
68 km - 1605 m

Dag 3 - Nordeste
45 km - 1515 m

Dag 4 - S. Vicente
41 km - 755 m

Dag 5 - Sete Cidases & Mesteiros
70 km - 1746 m

Dag 6 - Lagoa o Fogo
55 km - 1298 m

Bemærk at tallene er ca. tal og at dagene er sat op i en vilkårlig rækkefølge.

Forbehold for ændringer.



Sådan bor du
São Miguel Park er et meget moderne og tiltalende hotel. En tidligere skole for unge præstestuderende er totalt ombygget og fremstår i dag som et meget lækkert og velfungerende hotel i en supergod standard. Der, hvor de præstestuderende tidligere havde kapel, ligger nu en stor wellness-afdeling. Lige uden for døren har du både fine indkøbsmuligheder og lækre restauranter.

Her er en skøn og indbydende solterrasse med swimmingpool, solsenge og parasoller, hvorfra du har en flot udsigt over byen. Du kan gratis benytte dig af liggestole, madrasser og parasoller. Håndklæder kan lånes til brug ved poolen. På São Miguel Park kan du også pleje dig selv i det store indendørs wellness-område med swimmingpool, spa-afdeling, fitness, tyrkisk bad, jacuzzi, sauna og massage.

Læs mere om hotellet

Afrejse:
2. - 9. JUNI 2020 - UDSOLGT!
Pris kr. 8.495
Ene tillæg: kr. 1.650
Meget få ledige pladser

21. - 28. JULI 2020
Pris i delt værelse kr. 9.195
Ene tillæg: kr. 1.800

18. - 25. AUGUST 2020
Pris kr. 9.095
Ene tillæg: kr. 1.650

Alt det her får du med
• Flyrejse fra Billund eller Kastrup til Ponta Delgada tur/retur (direkte fly)
• Transport lufthavn-hotel tur/retur
• 1 stk bagage + 1 stk håndbagage
• 7 nætter på Hotel Sao Miguel Park 4*
• Morgenmad og Aftensmad
• 6 dage med planlagte cykelture
• Dansk cykelguide
• Transport i forbindelse med 2 cykelture
• En cykelferie udover det sædvanlige

Mulige tilkøb:
• Cykeltransport på flyet t/r kr. 800

For yderligere informationer kan Papuga Tours kontaktes på tlf. 60 14 45 56

Tilmelding via linket:
Bestil din rejse her

Del denne side via E-mail