- All Inclusive
- Børnepool
- Pool
- Restaurant
- Strand
- Vandrutsjebane
Hyggeligt All Inclusive-hotel med privat strandafsnit
Det charmerende Simply Fine Hotel Alize ligger i den hyggelige Oba-bydel - blot 4 km fra Alanya livlige centrum. Hvis strand og havvand er et must for din ferie, så er Simply Fine Hotel Alize helt sikkert et godt valg. Du skal nemlig kun ud på en kort gåtur, før du står med tæerne i sandet. Simply Fine Hotel Alize er et godt sted til en afslappende ferie i rolige omgivelser.
På Simply Fine Hotel Alize er der et fint poolområde med en dejlig solterrasse. Her kan du nyde solen, mens du slænger dig i en af liggestolene eller pjasker rundt i swimmingpoolen. I forlængelse af poolen er der også en lille børnepool, hvor familiens yngste kan få mange timer til at gå. På poolområdet er der samtidig 2 mindre vandrutsjebaner til børn og barnlige sjæle.
I hotellets hovedrestaurant kan du nyde både morgen, middag og aftensmad. Samtlige måltider bliver serveret fra buffet, som består af både lokale og internationale retter. Derudover har hotellet også en a la carte restaurant. I løbet af eftermiddagen er det også muligt at få lette anretninger i hotellets snackbar, mens du i poolbaren og lobbybaren kan få kolde forfriskninger.
Simply Fine Hotel Alize har også flere forskellige faciliteter, som du kan benytte dig af, mens du er på ferie. Du kan b.la. udfordre din rejsemakker i enten dart eller bordtennis. Hotellet har også et spaområde, som tilbyder tyrkisk bad og massage. 3 aftener om ugen vil der være underholdning om aftenen, mens animationsteamet også vil stå for lidt underholdning i løbet af dagtimerne.
Kun 150 meter fra hotellet ligger Simply Fine Hotel Alizes eget private strandafsnit. Her kan du slappe af på solsengene eller snuppe en tur i det skønne hav. Alanyas festlige bymidte ligger kun en kort taxatur fra hoteller, og her finder du et stort udvalg af restauranter, barer og gode shoppingmuligheder.
Om hotellet
Afstand til centrum | 4 km |
Afstand til lufthavn | 130 |
Afstand til strand | 150 m |
Aircondition | Ja |
Antal værelser | 109 |
Balkon/Terrasse | Ja |
Bar | Ja |
Bordtennis | Ja |
Børnepool | Ja |
Pool | Ja |
Poolbar | Ja |
Poolhåndklæder | Ja |
Reception | Ja |
Rengøring, pr. uge | 3 |
Safebox | Ja |
Skift af håndklæder, pr. uge | 3 |
Skift af sengelinned, pr. uge | 3 |
Telefon | Ja |
TV på værelset | Ja |
Vandrutschebane | Ja |
Vaskeri | Ja, mod gebyr |
WiFi | Ja |
Sådan bor du
På Simply fine Hotel kan du vælge imellem flere forskellige værelsestyper.
Du kan vælge at bo i hotellets velindrettede dobbeltværelser. Værelset har eget toilet/bad, balkon, aircondition, TV, safebox, minibar, hårtørrer og telefon. Her er plads til op til 3 voksne eller 2 voksne og 2 børn. Det er også muligt at bo i dobbeltværelser med udsigt til havet.
Du kan også bo i hotellets familieværelser. Familieværelserne er en smule større end dobbeltværelserne, men er udstyret på samme måde. Her er plads til op til 3 voksne og 1 barn.
Pension
Dit ophold på Simply Fine Hotel er med All Inclusive.