Alle rejsemål
Rejseklubben
Safari
Golf
Flybillet
Her får du
  • 16+-hotel
  • Perfekt til unge par og vennegrupper
  • Lækkert poolområde med loungestemning og DJs
  • Et Bravo Unik-hotel

Cook's Club Palma Beach

4
Her får du
  • 16+-hotel
  • Perfekt til unge par og vennegrupper
  • Lækkert poolområde med loungestemning og DJs
  • Et Bravo Unik-hotel
Tilbage

FIND DIN PRIS

  • Rejsende
Luk Rejser fra
Fra
 
Luk Afgangsdato
Vælg afrejse dato
Gennemsnitspris pr. måned
Luk Rejselængde
Rejselængde
Luk Rejsende

Cook's Club Palma Beach

  • Aircondition
  • Gratis WiFi
  • Kun voksne
  • Morgenmad
  • Pool
  • Restaurant
  • Tilkøb halvpension

Strand-, natte- og poolliv i perfekt kombination

Hotelkæden, Cook’s Club, har en ambition om at skabe ”næste generations hoteller”. Cook’s Club Palma Beach er ingen undtagelse. Hotellet, der kun tager imod gæster over 16 år, tiltaler især mange yngre par og vennegrupper, som vil have lidt ekstra på ferien. Hotellets pool er med sine bløde solsenge, loungemusik og tilhørende poolbar det naturlige samlingspunkt for hotellets gæster.

Cook’s Club Palma Beach har gennemgået en omfattende renovering i 2019 og fremstår moderne og tilbagelænet med et strejf af luksus, og af den årsag har vi tildelt hotellet status som et Bravo Unik-hotel.

Cook’s Club Palma Beach ligger kun 10 minutters gang fra Playa de Palma-stranden. Den hvide palmestrand tilbyder – foruden liggestole og gode badeforhold – et væld af vandaktiviteter. Der er blandt andet mulighed for at prøve jetski, vandski, windsurfing samt dykning.

Området tiltrækker mange besøgende, som ønsker at kombinere dage på liggestole med hyggelige barer med gode drinks eller klubber, hvor man kan danse om aftenen. Der er desuden en del restauranter i området. Vil du have et endnu større udvalg af både restauranter og barer, kan du nemt tage lokalbussen eller en taxa til storbyen Palma. Der er cirka 11 km til Palma centrum fra hotellet.

Overdådigt poolområde med loungestemning
Hotellet har en stor pool, der er indrammet af et trædæk. Solstolene er med tykke og bekvemme madrasser og suppleres af sivparasoller. Sammen med poolbaren, der serverer flotte cocktails, skaber det den perfekte beach club-stemning. Flere gange om ugen står en DJ bag pulten og sørger for den helt rette musik.

Udover solstolene er der loungemøbler og siddepladser tæt på poolbaren, Captain Cook Bar. Herfra serveres snacks, friske juicer og cocktails i løbet af dagen og aftenen.

Morgenmadsbuffet og mulighed for halvpension
Dit ophold er med morgenmad, som serveres som buffet i hotellets restaurant, Cantina. Udvalget er stort og varieret til enhver smag. Du kan også supplere morgenmadensbuffeten med en friskpresset juice eller smoothie efter eget valg (mod betaling).

Vælger du at opgradere til halvpension, har du 14 €, der hver aften kan bruges på enten drikkevarer eller mad, og dette købes fra hotellets barer eller som ala carte fra restauranten.

Indbydende og afslappende indretning
Det er tydeligt, at hotellet har gennemgået en omfattende renovering i 2019. Den rå beton komplementeres af træmaterialer, bambus og afdæmpede farver. Værelserne er hjemlige med et strejf af luksus.

Hotellets fitness er ligeledes renoveret og har fået flere motionsmaskiner og vægte, som står til fri afbenyttelse. Har du behov for at arbejde lidt i løbet af ferien, kan du tage plads i hotellets åbne kontormiljø, som er indrettet til små arbejdspladser med plads til computeren.

Sådan bor du
Rejser du alene, kan du bo i et enkeltværelse med balkon. Rejser du sammen med andre, kan du bo i dobbeltværelser med balkon og plads til maks. to personer. Du kan desuden tilvælge pooludsigt og/eller placering på de øverste etager. Værelserne med de øverste har den bedste udsigt ud over hotelområdet og byen.

Alle værelser har aircondition, safebox og der er desuden gratis WiFi på hele hotellet – inklusiv værelserne. Badeværelset er indrettet med bruseniche, toiletartikler og hårtørrer.

Pension
Dit ophold er med morgenmad. Det er muligt at opgradere til halvpension (morgenmad og aftensmad ekskl. drikkevarer til aftensmad).

Mere om Cook’s Club Palma Beach
Halvpension tilbydes fra 1. april og frem. Inden april er det kun muligt at bestille morgenmad. 

Der er mulighed for at låne poolhåndklæder mod et depositum.

Vær opmærksom på, at der kan forekomme støj og larm fra nattelivet. Det må særligt forventes i højsæsonen, hvor hotellet er meget besøgt. Derudover kan der også være støj fra fly.

Det er ikke muligt at tilkøbe transfer til og fra lufthavnen. Det tager omkring 15 min. at køre med taxa til hotellet fra lufthavnen, hvilket vi anbefaler. Alternativt er det også en mulighed at nå hotellet med offentlig transport.

Om hotellet
A la carte restaurant Ja
Afstand til busstoppested 15 m
Afstand til centrum 1,5km, Arenal
Afstand til hæveautomat 15 m
Afstand til lokalt centrum 650, Playa de Palma
Afstand til lufthavn 7 km
Afstand til minimarked 400 m
Afstand til restauranter 400 m
Afstand til strand 400 m
Antal værelser 318
Bar Ja
Byggeår 1970
Børnepool Nej
Cykler Udlejning
Elevator Ja
Etager 6
Fitness Ja
Handicap-venligt Ja
Hårtørrer Ja
Kaffe/Te faciliteter Nej
Køleskab Ja
Parkering Nej
Pool Ja
Poolbar Ja
Poolhåndklæder Mod depositum
Reception Ja, åbent hele døgnet
Rengøring, pr. uge 7
Renoveret 2019
Restaurant Ja
Safebox Ja, mod gebyr
Skift af håndklæder 2
Skift af sengelinned 2
Telefon på værelset Ja
TV på værelset Ja, satellit TV
Underholdning Ja
Voksenhotel Ja
WiFi Ja, gratis

Adresse

C/ De sant Ramon Nonat, 16

07181, Playa de Palma

Spanien


Cook's Club Palma Beach - En del af Bravo Unik

Cook's Club Palma Beach - En del af Bravo Unik

Kort

Klik her for at se hotellets beliggenhed

Del denne side via E-mail