- Aircondition
- All Inclusive
- Børnepool
- Pool
- Tilkøb All Inclusive
Strandresort med spektakulær beliggenhed
Auramar Beach Resort har rigtigt meget godt at byde på – især hvis I søger et resort, der både er godt til voksne og børn. Beliggenheden er helt i top, hvis I gerne vil være tæt på stranden og havet, og samtidig nyde livet ved lækre poolområder.
Hotellet ligger højt hævet over havet med en betagende udsigt over Albufeiras maleriske og fascinerende kystlinje. Det er for mange den helt perfekte beliggenhed!
Fra det dejlige, højtliggende poolområde har I en fantastisk udsigt til det glitrende Atlanterhav. Her er både to pools, separat børnepool, solsenge og parasoller. Her er også en indendørs pool. Når I har badet og solet jer, kan I ved lavvande gå langs stranden ind til den gamle by i Albufeira. I kan også blive på hotellet og nyde den gode underholdning og mange aktiviteter, der er for alle aldre.
Når I bor på Auramar Beach Resort er jeres ferie med All Inclusive fra 1. april til 31. oktober. På resortet finder I en god snackbar, hvor I bl.a. kan nyde en let frokost ved poolen med en fantastisk udsigt. I kan selvfølgelig også gå i restauranten og spise jeres frokost.
Sådan bor du
På Auramar Beach Resort bor du i dejlige dobbeltværelser, som alle vender ud mod haven og havet. Her er eget bad/toilet, en dejlig balkon/terrasse, aircondition, tv, telefon og køleskab.
Der kan højst bo 3 voksne på et almindeligt dobbeltværelse, hvor den tredje person sover på en opredning ved siden af de 2 andre senge.
Pension
Fra 1. april til og med 31. oktober er dit ophold med All Inclusive.
Fra januar til og med marts er dit ophold med morgenmad. Det er muligt at tilkøbe All Inclusive. Når I booker jeres rejse, kan I altid se, hvad der er inkluderet.
Hotellets restaurant er under renovering frem til oktober, hvorfor dansebaren er indrettet som midlertidig restaurant. Den tidligere dansebar og All Inclusive-bar findes nu i lobbyen.
Mere om Auramar Beach Resort
Auramar Beach Resort har en helt fantastisk beliggenhed med en vidunderlig udsigt over kysten og Atlanterhavet. Hotellet er meget velegnet til børn, da her er store, grønne områder, gode faciliteter og et godt aktivitetsprogram for både store og små. Du finder også et lille mini-marked ved hotellet.
Du kommer nemt ind til Albufeiras gamle bydel med hotelbussen. Trådløst internet findes i lobbyen uden betaling. Der er niveauforskelle på det store hotelområde og trapper ned til poolen og pool-baren. Ved check-in betales et depositum på 10 euro for værelsesnøglen.
Om hotellet
Afstand til busstoppested | 650 m |
Afstand til centrum | 3 km, Albufeira |
Afstand til hæveautomat | 750 m |
Afstand til lokalt centrum | 400 m |
Afstand til lufthavn | 39 km |
Afstand til minimarked | 0 m |
Afstand til strand | 200 m |
Aircondition | Ja |
Antal værelser | 287 |
Bar | Ja |
Byggeår | 1977 |
Børnepool | Ja |
Elevator | Ja |
Etager | 5 |
Køleskab | Ja |
Minibar | Nej |
Pool | Ja |
Poolhåndklæder | Nej |
Rengøring, pr. uge | 7 |
Renoveret | 2005 |
Restaurant | Ja |
Safebox | Ja, mod gebyr |
Skift af håndklæder, pr. uge | 7 |
Skift af sengelinned, pr. uge | 2 |
TV på værelset | Ja |
WiFi | Ja, gratis ved receptionen |